En fantastisk morgen i Hyldelund

Af Gretha Lyngsøe

Jeg var inviteret med Peter på jagt den 25. maj om morgenen. Dagen startede rigtig godt. På vej mod Holsted så jeg både ræv og hare og på vejen til Hyldelund, hvor vi skulle jage, så vi at dyrene allerede var ude, så det var med at være stille og komme på plads.
I Hyldelund gik vi ned ad skovvejen og jeg opdagede, at der stod et dyr nede i hjørnet af marken. Jeg prikkede til Peter med skydestokken og gjorde ham opmærksom på dyret. For ikke at skræmme det, blev jeg sat af på post med det samme og Peter forsatte så længere op i skoven. Jeg kom på plads uden problemer. Dyret nede for enden af marken opdagede mig ikke, men der var til gengæld noget andet der forstyrrede den, for den løb frem og tilbage på marken og løb ikke ind i skoven. Da jeg havde siddet og kigget i kikkerten i nogen tid, så jeg, at det var ræven den var gal på. Der gik i hvert fald en time med at se på råen og rævens leg, eller hvad man nu kalder det. Så var der ellers ro et stykke tid, men råen var der stadigvæk og jeg sad og håbede på, at bukken ville dukke op. Kl. 7.30 kom Peter og han havde godt hørt larmen og vi stod og snakkede om hvor dejlig en morgen det var, og pludselig siger Peter:
"Der er da et dyr mere". Så fik jeg ellers travlt med at få kikkerten op, men jeg kunne ikke rigtig finde dyret. Jeg lagde derfor riflen i skydestokken for at bruge riffelkikkerten. Så kunne jeg se dyret. Det var en buk. En stor buk - og den fulgte med råen ud, men der var ikke et sekund hvor der var en skudchance. De løb side om side tværs over stykket og ind i skoven. Vi stod og snakkede lidt igen og Peter sagde, at nu kunne vi godt køre hjem, for nu så vi nok ikke mere til dem, men pludselig lidt længere nede, end der hvor dyrene løb ind, kom der en buk ud. "Der er bukken”, sagde jeg til Peter. Jeg stod stadig op, med riflen i skydestokken, så jeg sigtede på bukken mens Peter stod og snakkede til mig, men" Bang" der var skudt og dyret væltede omkuld. "Vær klar til at skyde igen", sagde Peter da vi gik derned ad, men dyret var dødt og da vi kom derned kunne vi se, at det ikke var den store buk der løb ind i skoven, men en gaffelbuk i stedet for, men min glæde var stor uanset hvad. Peter hentede bilen, og jeg brækkede bukken og så hjem til Inga for at fortælle historien om vores pragtfulde morgen i Hyldelund, afsluttet med kaffe og rundstykker, som vi dog ellers havde glemt fordi vi snakkede og Peter derfor måtte tilbage til bageren.
Tak til Peter for en dejlig dag!