HJEMMELADNING - FORDELE OG ULEMPER.

Af Hans Lærkesen

Hvorfor hjemmelade? Det spørgsmål har jeg hørt mange gange. For mit eget vedkommende er der to gode grunde og flere sidegevinster. For det første synes jeg, det er en dejlig hobby. Den medfører, at man nødvendigvis må skaffe sig en omfattende viden om hjemmeladningens finesser - og der er rigtig mange. Desuden kommer det helt af sig selv, at man også lærer en del om ballistik og tro mig, det er aldeles ikke et tørt og kedeligt emne. For det andet giver det mulighed for at "skræddersy" ammunition en til netop din riffel. Der findes næppe to rifler - ikke en gang af samme fabrikat og med på hinanden følgende serienumre - som skyder helt ens med samme ammunition. Forskellen kan være lille og uden praktisk betydning eller anseelig og ligefrem bestemmende for, om riflen er forsvarlig at anvende til jagt. Det sidste forekommer dog sjældent. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg for nogle år siden ejede en riffel, som havde en egenspredning på godt 60 mm på 100 m med fabriksladede patroner. Efter nogen eksperimenteren fik jeg den til at præsentere en egenspredning på 22 mm med en hjemmeladning med samme udgangshastighed (jeg kronograferer altid mine ladninger). Problemet blev i dette tilfælde løst ved at skifte til et andet projectilfabrikat, men stadig med samme kuglevægt.
Ofte vil små (meget små) ændringer af krudtladningens størrelse (vægt) gøre underværker. Mere erfarne og avancerede ladere eksperimenterer også med brug af forskellige typer af fænghætter og krudt. Men her er man på tynd is, medmindre man har tilstrækkelig viden og udviser fornøden forsigtighed. Det med forsigtigheden gælder i øvrigt under alle forhold, når man lader ammunition. Sådanne færdigheder opnås ved studier af f.eks. ladehåndbøger. Mange nyttige informationer om ladedata og ballistik kan hentes på internettet. Og sidst men ikke mindst: Øvelse gør mester.
En væsentlig sidegevinst er nødvendigheden af hyppige besøg på skydebanen for afprøvning af forskellige ladninger. Med andre ord mere skydetræning.
Disse gode grunde til selv at lade betyder på ingen måde, at fabriksladet ammo ikke er god. Tværtimod har kvaliteten og udvalget aldrig været større end i dag.
Man kan utvivlsomt finde en fabrikspatron, som skyder aldeles udmærket i ens eget våben, men til tider kræver det, at man må arbejde sig gennem mange forskellige mærker for at finde den. Jeg er den lykkelige ejer af - blandt flere andre - en meget fin riffel i kal. 7 mm Rem Mag. Det viste sig ret så vanskeligt at lave en helt tilfredsstillende ladning, som kunne leve op til denne riffels ry for meget fin præcision. Tilfældigvis foreslog en kammerat en dag på skydebanen, at jeg prøvede hans mærke i fabriksammo, som han var rigtig godt tilfreds med. Som sagt så gjort - og BINGO. Her var den ideelle patron til min riffel. Tilbage stod så kun at gå ind i fabrikantens ladetabel og kopiere denne ladning. Hvorfor så i det hele taget lave dem selv? Jo, da jeg nu havde værktøjet, kunne jeg da lige så godt udnytte det og fremstille patronen til under halv pris. Men det er rart at vide, at hvis det kniber, kan jeg altid købe dem færdige.
En god ide til brugere af fabriksfremstillet ammo er at slå sig sammen med nogle kammerater, som anvender samme kaliber. Hver mand køber en æske patroner i hvert sit forskellige fabrikat. Så mødes I på skydebanen og afprøver hinandens ammo - spildet er minimalt.
Det bør også påpeges, at selv den dygtigste hjemmelader ikke kan få en udslidt møgkanon til at skyde som en baneriffel.
Det er værd at huske, at alle rifler - nye som gamle - opsamler afsætning fra projektilets forholdsvis bløde kappe i piben. Det giver gradvist forøget gastryk, som efterhånden vil forringe præcisionen mærkbart. Nogle projektiltyper fremskynder denne proces hurtigere end andre. Det er en god ide (ja, nærmest en nødvendighed) at rense denne metalafsætning ud efter 200 - 300 skud. Bruger du f.eks. Barnes X kugler skal det gøres endnu hyppigere. Almindelig rensning af løbet fjerner ikke denne belægning. Til formålet findes specielle midler, og så kræver det masser af knofedt. Man kan gøre det selv eller man kan betale bøssemageren for ulejligheden, men man slipper ikke uden om, hvis våbnets præcision skal bibeholdes.
Der findes efter manges mening en tredje god grund til selv at lade. Det er den økonomiske gevinst - eller rettere den forventede gevinst. Der skal nemlig lades rigtig mange patroner, før investeringen i det nødvendige værktøj er tjent ind. Anskaffelsesprisen for værktøj - og her taler vi om, hvad der er nødvendigt for at komme i gang - kan variere mellem ca. 2000 og godt 6000 kr. alt efter hvor store krav, man stiller. Vil du f.eks. have en elektronisk krudtvægt (ca. 1700 - 3000 kr.), eller kan du klare dig med den billigste mekaniske til under 400 kr. Desuden kræver hvert enkelt kaliber sit eget matricesæt til genopretning af afskudte hylstre og isætning af projektiler. Prisen varierer mellem 300 og 900 kr. pr. sæt.
I de fleste tilfælde kan hjemmeladeren skaffe brugte hylstre gratis. Skal man købe nye hylstre, koster disse fra 3 kr. og opefter afhængig af kaliber og fabrikat. Drejer det sig om sjældne kalibre f.eks. til ældre dobbeltrifler, kan prisen på et enkelt hylster godt overstige 50 kr. Der findes firmaer i USA og Australien, som specialiserer sig i sådanne hylstre. Fænghætter koster fra 25 til 75 øre pr. stk. og krudtladningen, som naturligvis varierer efter hylstervolumen (ca. 20 grains i 222 Rem mod 112 grains i 378 Wea Mag), vil koste mellem 1 og 4 kr. for en enkelt patron.
Prisen på projektiler varierer så meget, at den mest afgørende prisforskel på den færdige patron afhænger af valget af projektil mere end af noget andet. F.eks. kan prisen på et 9,7 gram projektil i cal. 308 svinge mellem 1,50 og 13,50 kr. Taler vi om rigtige storvildtkalibre (kal. 416 og opefter), kan en enkelt kugle sagtens tage pynten af en halvtredser.
Der er lige nu (forår 2001) tegn på voldsomme prisstigninger på i hvert fald nogle projektilfabrikater. Et enkelt mærke er allerede steget hele 56%, siden nytår - og det for et ganske almindeligt 308 projektil.
Den økonomisk mest overkommelige måde at starte hjemrneladning på er at slå sig sammen med ligesindede om at etablere værkstedet enten på privat - eller foreningsbasis.
Som hjemmelader er det nødvendigt at have adgang til hyppigt brug af en skydebane.
At opnå tilladelse til at lade forudsætter, at man gennemgår et kursus. Det tager en dag og afholdes sædvanligvis i weekender. Der aflægges ingen eksamen. Efter kurset får man et bevis for at have deltaget. Beviset er nødvendig dokumentation for at søge om ladetilladelse.
Har dette givet dig lyst til at starte som hjemmelader så kom bare i gang. Men pas på. Du bliver sandsynligvis bidt af det, og det kan nemt føre til flere udgifter end først anslået. Så som værktøj i topkvalitet, kronograf (til måling af kuglehastighed), PC programmer til ballistiske beregninger og meget mere.
God fornøjelse.