HVAD GIK DER GALT? Af Jacob Christensen
		Den flotte “genbrugsbuk” der til sidst blev Bents buk. Red.

Læs denne forfriskende og hudløst ærlige fortælling, idet vi jo oftest kun hører om det “perfekte” bladskud, men det modsatte sker også - selv for dygtige skytter med mange skud “på bagen”. Red.

Det er altid med stor spænding jeg ser frem til den 16. maj, hvor bukkejagten jo som bekendt starter. Er der en afskudsbar buk på reviret i år? Den 16. maj, om aftenen, tog jeg på jagt på mit revir i Maltbæk. I løbet af aftenen ser jeg to råer og en lille gaffelbuk, så tiden gik hurtigt. Ca. 10 minutter før lukketid kommer der en pæn 6-ender frem nede i engen og jeg beslutter at jeg vil skyde hvis jeg kan få bukken fri af buske og græs. Det lykkes imidlertid ikke så jeg går glad hjem. For nu ved jeg jo, at han er der og bukkejagten er jo lige begyndt.
De næste dage er jeg på jagt hver dag uden at se ham igen, indtil søndag morgen, hvor jeg får øje på bukken ca. 400 meter ude. Han virker urolig, men går i retning af hvor jeg sidder, så jeg vælger at blive hvor jeg er, i håb om at han kommer indenfor skudhold. I den næste halve time forsvinder han flere gange, men pludselig kommer han atter til syne mellem to buske, ca. 130 meter ude. Jeg har i mellemtiden forberedt mig og ligger så jeg har fast anlæg til både mig og riffel. Da bukken stopper op, afsikrer jeg, og checker at der ikke er vegetation mellem mig og bukken, finder bladet og lader skuddet gå.
Jeg føler, at skuddet er som det skal være, men undrer mig over, at jeg overhovedet ikke kan se skudtegn på bukken. Den går nu to skridt frem og står og kigger, som om den vil sige, hvem fa.... er det som larmer? Han er nu dækket af en busk, så jeg kan ikke komme til at skyde en gang til. Herefter lister han lige så stille ind i skoven uden mulighed for at komme til at skyde igen, men jeg kan dog se, at han ikke halter eller ser skidt ud. Jeg venter derfor 10 minutter før jeg går ned til skudstedet. I de minutter farer der en masse tanker rundt i hovedet på mig. Kan jeg have skudt forbi? Eller er det en anskydning? Nede ved skudstedet er der ikke noget som helst at finde, hverken hår eller blod. Jeg leder en halv time og beslutter så at køre over til Viggo, for at vække ham og forelægge situationen for ham. Han har heldigvis kaffe på kanden, for det var ved at være tiltrængt! Viggo beroliger mig lidt og siger, at det tyder på et forbiskud, men at vi går ned og kigger. Her kan jeg dirigere ham derfra hvor jeg har skudt, da det jo godt kan se anderledes ud, når man kommer ned til skudstedet, men her er jeg er 100% sikker. Det var her bukken stod! Vi finder ikke noget, så vi går hjem for at prøveskyde riflen. Det kunne jo være at den havde fået et slag eller kikkerten havde fået en defekt, men det viser sig at riflen skyder OK.
Da jeg går i seng den aften, er der en masse tanker der roder rundt i hovedet på mig. Er du nu sikker på, at bukken ikke er ramt? Jeg skulle nok have ringet efter en schweisshund? Var bukken for langt ude?. Havde jeg overskredet mine egne grænser? hvad gik der galt? Den først kommende tirsdag er der en besked på min telefonsvarer. Det er Bent: Jeg tror, jeg har skudt "din" buk. Hurtigt ind i bilen og op til Bent for at kikke på dyret. Det er en flot 6-ender med lange forsprosser og lys i farven. Jo, der er ingen tvivl om at det en den. Jeg tror, at jeg var lige så glad for at se bukken, som Bent var for at have skudt den!
Jeg har aldrig fundet ud af hvad der gik galt, men jeg er blevet klar over, at jeg har en masse “venner” der nok skal minde mig om, at træerne ikke gror ind i himlen!