Sverige 2001

Af Birgit Sørensen

Så blev der også august i år! 28 jægere skulle på bukkejagt i Sverige med Askov/Malt Jagtforening og alle var spændte. “Får vi noget i år?”
De fleste familier drog mod Sverige kl. 7.00 den 14. august. Vi kom til hytterne sidst på dagen. Da der var pakket ud, begyndte der at blive lidt liv i hyttebyen. I hytte 27 blev stolene meget dårlige. Ja, så dårlige at benene brækkede, men Søren B. overlevede!
Den 15. var der så lodtrækning til de fire revirer. Derefter kom Kjell. Han skulle vise hochsitzene frem. Vi var blevet enige om, at det ikke skulle vare hele dagen, men uf, uf. Nogen blev meget sultne. En liter is var godt. Andre blev meget tørre i halsen, men det kunne Poul og Birgit selv råde bod på. Bag i Knuds bil var der masser af sodavand, “eller var det øl?”. Alle var til ro kl. 23.00.
Den 16. august var humøret højt da jægerne drog på jagt. Der kom nogle flotte bukke på paraden. Kun Poul og Birgit vidste, at Knud K. aldrig havde skudt buk før, men han kom tilbage en stor flot buk - og var naturligvis meget sej. Han blev døbt på rigtig jægervis! Men Knud kunne ikke nøjes med een buk. Nej, han kom senere tilbage med endnu en flot buk.
Lars M. var ude med sine dygtige schweisshunde tre gange. Det gav to dyr og så Jans ræv. Gretha blæste “rævens død” meget flot!
Den 17. var der ikke så meget liv i hytterne. Jo, hos formand Viggo var der liv og glade dage. Hos frisør Sidsel var der også travlt. Alle skulle jo se godt ud. Selv “lille” Jacob skulle have krøllerne sat og Mikkel skulle farves grøn som græsset i toppen.
Den 18. var dagen som alle 45 deltagere havde set frem til: Grillfesten, hvor formand Viggo og slagter Bent skulle grille et dyr. Poul J. ville have alle ungerne med i badeland så tiden bedre kunne gå. Helle, Bitten, Poul og alle ungerne drog af sted med godt humør, men kom hurtigt tilbage: Der var stænget! Poul havde vist ikke haft briller på, da han læste åbningstiderne. Så der var nogen der var skuffede!
Igen i år havde Lizzy og Søren lavet en sang. Da alle havde sat deres havebord op og var i gang med at spise, kom der to turister på cykel. De sagde, at de havde cyklet fra Bornholm til Timmernabben. Det var jo Søren og Lizzy og de ville gerne med til grillfest med os alle. Kjell og hans familie var der også. Men vi vidste ikke at Stripperkongens piger/drenge kom. Det var alle tiders optræden!
Poul og Kim skulle også prøve om de kunne finde tøjklemmer på Bitten og Tove. Kim mente ikke at han fik den tid han skulle bruge (ha, ha) - og som sædvanlig var Sidsel og Gretha de sidste der gik i seng.
Den 20. var der atter jagt, men Gretha faldt desværre, men hun valgte nu at brække sin arm i stedet for at slå hul i sit hoved. Jan kørte på hospitalet med Gretha. Ja, de var borte det meste af dagen og derefter var fruen meget bleg, så om aftenen var vi alle enige om, at der skulle være “slattegilde” på terrassen i hytte nr. 25!
Dagen efter skulle vi så tage afsked med Kjell - og Sverige. Der var parole kl. 8.30 med 13 flotte bukke. Derefter begyndte vi turen hjem mod Danmark.

Med jægerhilsen og på gensyn i august 2002
Birgit