Tredje gang blev lykkens gang! Af Jan Lyngsøe
Jan med sin første elg

AMJ elgjagten i Sverige 2001!
Vi var igen 7 mand som havde besluttet at tage på elgjagt hos vores svenske vært Kjell i Slathult . Vi, dvs. Kurt, Erling, Ronnie, Poul, Ole og undertegnede - samt ikke mindst Christian, som var den heldige vinder af årets elgjagts tur. Turen blev planlagt en tirsdag aften hos Bent hvor diverse detaljer omkring kørsel osv. blev fastlagt. Ronnie og jeg blev enige om at lægge bil til.
Vi mødtes i Askov til morgenkaffe og morgenbrød inden kursen gik mod Øresund og siden mod Kalmar, hvor vi havde aftalt at mødes med Kjell for besigtigelse af et gåsejagts revir som jeg havde aftalt med Kjell at vi skulle på om søndagen. På vejen der op blev der snakket om vind og vejr og en enkelt jagthistorie eller to blev der også fortalt. Der blev kigget efter dyr og elge, men der blev ikke set ret mange dyr og ingen elge. Ca. 1,5 times kørsel fra Kalmar ringede Oles telefon. Det var Kjell der aflyste mødet i Kalmar omkring gåsejagten. Vi sagde ikke ret meget de næste ti minutter. Skuffelsen lyste ud af hovedet på folk. Vi ankom til Slathult omkring kl.16.00. Her tog Kjell og hans sønner samt Stig imod os. Gåsejagten blev dog alligevel aftalt, da det kun var fremvisningen af reviret om lørdagen der var aflyst, og folk åndede atter lettet op igen.
Søndag morgen var vi var 6 mand der tog på gåsejagt. Halvdelen tog hjem igen til middag, men Ronnie, Peter og jeg blev til om aftenen, da der var 160 km. hver vej. Resultatet var ikke overvældende da der blev skudt 2 gæs og 6 ænder, så godt trætte ankom vi til hytten kl. 19.30 og søndagen var næsten gået. Det eneste der manglede var nu lodtrækningen til mandagens elgpas.
Mandag morgen var vi oppe kl. 5.30 da vi skulle være ude på posterne kl. 6.30. Vi blev fordelt i de forskellige biler og Ole og jeg skulle i pas 8 og 9. Vi havde lidt svært at finde Oles pas, så vi var på plads klokken 7.15. Så nu kunne elgen bare komme - vi var klar. Tiden gik uden at vi så noget. Blot blev der skudt rundt omkring i skoven, så mon ikke elgen ville komme på et eller andet tidspunkt? Klokken blev 11.00 og Kjell kom og spurgte om vi ville bytte pas, men jeg sagde til ham, at jeg var ligeglad. Han kunne jo prøve at spørge Ole. Da Kjell havde talt mod Ole forsøgte jeg at ringe ham op på mobilen, men han tog den ikke, så vi blev siddende. Sulten var så småt begyndt at melde sig, så klemmerne og sodavand blev fundet frem og åbnet så stille som muligt (elgen skulle jo nødigt skræmmes væk hvis han var der). Nå, klemmerne og sodavanden gled ned uden større besvær og så var det bare igen at vente på elgen. Efter ca. 2-3 kopper kaffe stilledes koppen væk og ud af øjenkrogen sås elgen endelig komme frem fra nabo reviret. Riflen kom til skulderen i en slem fart, men bladet var skjult bag et træ. 2 sek. senere trådte elgen så et skridt frem og kuglen gik og traf i lungeregionen, hvorefter elgen vendte sig for at løbe tilbage mod naboreviret, hvorfor jeg repeterede og skød igen - dog uden nogen synlig effekt på elgen. Jeg repeterede 3 gange og sidste gang sigtedes efter halsen. Kuglen gik og dyret faldt i knaldet, bare 15 meter fra naboreviret!
Efter ca. 1 min. kravlede jeg ned fra hochzitsen og gik over imod stedet hvor elgen faldt. Efter ca. 80-90 meter er jeg fremme ved elgen og ser at det er en pindtyr jeg har skudt, men det er min første elg, så hvad! lidt efter kom Ole og kiggede. Han havde jo hørt skuddene da han kun sad 250-300 meter derfra. Så skulle elgen brækkes og for F... hvor er sådant et dyr tungt at bøvle rundt med, men efter ca. 20-30 min. var elgen brækket og jeg manglede bare at vaske hænder og arme, inden jeg atter kravlede tilbage i hochzitsen igen og fik en tår sodavand oven på det svedige arbejde. Efter godt og vel endnu _ time kom Kjell for at se hvem det er der havde skudt. Glad kravlede jeg ned fra hochzitsen og gik ham i møde, hvorefter han gratulerede mig og sagde at det jo var godt jeg var blevet siddende og så grinte han over hele hovedet og fortsatte, at jeg bare skulle blive siddende indtil aften!
Atter satte jeg mig igen op i hochzitsen og tænkte på om der kunne komme endnu et dyr frem eller om vi havde lavet for meget larm.
Efter endnu ca. _ time kom Robert, Peter, Bjørn og Ronnie og jeg pakkede mine ting sammen og gik dem i møde. Derefter læssede vi elgen på traileren og da vi var klar til køre hjem for at slagte, sagde jeg, at jeg ville tage med hjem for at hjælpe, hvilket de andre dog ikke mente var nødvendigt, men at der så burde blive en anden tilbage, men jeg tænkte, at med al den larm der havde været på stedet, så skete der sgu nok ikke mere derude den dag.
Ronnie blev dog tilbage på passet den sidste time og vi andre kørte hjem for at slagte. Efter en lille stund ringede Roberts telefon. Det var Ole der sagde, at Ronnie havde skudt ude på pas nr. 9 og at elgen var gået derfra så de skulle have hund på.
Elgen blev fundet og vi kørte derud for at hjælpe med at trække tyren ud på traileren. Men det er en helt anden historie som Ronnie selv kan fortælle.
Tredje gang blev dermed lykkens gang for os begge to!
Resten af ugen forløb uden den store dramatik og der blev ikke set flere elge på turen.