Der var tryk på fra morgenstunden, sådan plejer det jo at være, når man skal på jagt.
Ved våbenkontrollen i Billund blev vi mødt af to søde og venlige piger: ”Nå, I skal på jagt i Estland? Har I det gule toldpapir? Det var fint, god tur!”
Viggo var helt stor i hovedet: ”Skal I ikke se vores våben, patroner og våbenpas, og hvordan vi har pakket patroner og lås i kufferten??”. Pigerne: ”Vi går ud fra det er pakket rigtigt”. OK.
Viggo har jo været af sted før, så det hele gik godt. Nu af sted til København. Fra indenrigs til udenrigs er langt at gå. Det gik i skarp trav til gate 17. Pas på der ikke er andre, som skal af sted, som står i vejen.
I Tallinn lufthavn var der problemer. Viggos riffel var ikke på båndet. Viggo tog det meget roligt. Det kommer ikke som en overraskelse, var hans kommentar + et par andre gloser. ja, I kender ham jo. Men Viggo fik lovning på, at den kom med næste fly, og at den ville blive kørt ud til jagthuset med en Taxa. Tolderne i Tallinn var meget flinke. Nr. på riflen skulle de se, Og så måtte vi have en god tur. (Finn havde i forvejen sendt kopier af vores pas, riffel og jagtkort til Estland)
Vi havde en god tur ud til jagtområdet. En køretur på 2 3/4 time. Da vi havde været der ca. _ time, var der telf. til Aare, den lokale jæger som var vores guide. De havde fundet Viggos riffel i Tallinn lufthavn, så de var på vej med den. Den første aften lånte Viggo Aares riffel. (NB: Skal du ud at rejse, så tag lås - magasin - og kikkert af, hvis det er muligt. Så er det ikke så let for andre at bruge den. Råd fra en dansk tolder med erfaring.)
Første aften ud kl. 18.00 Vi fik hvert sit tårn. Afhentet igen kl. 20.15. Vi så ingenting. Næste morgen ud kl. 6.00, og pürsch i ca. 2 timer. Viggo skød et rådyr, og jeg så en elgko. Vi skulle igen ud kl. 18.00, så vi havde god tid til lidt snak. Vi kom da også ind på bjørnejagt. De har 20.000 ha. og omkring 23 bjørne. Kom der en bjørn for, måtte jeg da godt skyde. 30.000 kr. for en stor bjørn. Vi var på museum om eftermiddagen, der så vi en udstoppet bjørn på 100 kg. Den var ikke ret stor, men prisen blev sat i kr.
Om aftenen kom jeg op i et tårn, som bruges til at skyde bjørne fra,. Der var en lysning på 120m x 200m. Tårnet stod i den østlige side, og vinden var god.
Jeg havde faet at vide af Finn: Du skal sidde helt stille, dine bevægelser skal være langsomme, og lad være med at hoste.
Jeg havde nok siddet en 3/4 time og kikket på alt som var lidt mørkt.
Pludseligt var der noget mørkt ude til højre. Det må da være en stor keiler, så lang den er. Forsigtigt fat på riflen, pludselig rejser den sig. Ups. Det er jo en bjørn! En stor bjørn! Den går ca. 3-4 m, så lægger den sig på maven. Nu har jeg fået riffelkikkerten på den. Den ligger jo ned og spiser! Når den havde spist det den kunne så rejser den sig igen, går 3-4m frem, og lægger sig ned på maven igen. På dette tidspunkt havde jeg vurderet: Skyder du bjørnen, er du 30.000 kr. fattigere, og jeg er helt sikker på, at Jytte ikke havde noget imod det. Ja, der går mange tanker gennem ens hoved!
Nu var bjørnen kommet godt ud på lysningen . Den havde været oppe at stå på bagbenene et par gange. Jeg sigtede lige på brystet af den og tænkte: Nu er du død!
Den har nu været ude på lysningen ca._ time. Så er den oppe på bagbenene og kigger i modsat retning af hvor jeg sidder. Den må have hørt noget for nu går det i fuld galop mod det sted, hvor den trådte ud på lysningen, og væk var den, (60 km. i timen kan den løbe) Hvor var det en fantastisk oplevelse…..
Næste aften var atter jeg i tårnet, men der kom ingen bjørn. Derimod var der en voldsom hylen og skrigen, i det hjørne til venstre, ovre ved hjørnet, hvor bjørnen i aftes blev bange for noget. En vildsvinefamilie!
Da Viggo og jeg kom til Tallinn på vej hjem, mødte vi Jaan som er ansvarlig for et statsrevir hvor Diana står for jagtudlejningen. Viggo fortalte ham hvad jeg havde oplevet,
Jaans forklaring på bjørnens opførsel var, at store bjørne ligger ned og spiser, fordi de er så dovne. Angående dens flugt, så kan der have været en so med grise, i det hjørne, og at det var dem jeg hørte den sidste aften. En so med grise går til angreb på bjørne for at forsvare sit afkom.
Tak til Finn for dit fine forarbejde. Vi havde en god tur. Og bjørnen lever endnu, og jeg har mine 30.000 Kr.