Mine første jagtoplevelser

Efter bestået jagtprøve var jeg heldig at få et jagtgevær og en jagtriffel der havde tilhørt min kones familie. Dette blev startskuddet til at være aktiv jæger og dermed også masser af gode naturoplevelser.

Da jeg ikke havde nogen form for praktisk jagterfaring, ud over at have deltaget i havjagt med min morfar, hvor vi for det meste kun så måger, var jeg meget taknemlig for at Peter Mortensen opfordrede mig til at blive medlem af en jagtforening. Peter selv er medlem af Askov/Malt Jagtforening havde kun gode erfaringer med foreningen. Bl.a. derfor valgte jeg at blive medlem af AMJ selvom jeg bor i Kolding. Via AMJ blev jeg blandt andet fortrolig med min jagtriffel, da jeg her fik mulighed for at træne med riffel, samtidig med at der var masse af gode råd fra instruktører og medlemmer af foreningen. Det endte med at jeg bestod riffelprøven i Bredebro, hvilket jeg selvfølge fortalte Peter, der kvitterede med en indbydelse til at skyde min første buk hos ham, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja tak til.

Da jeg som før nævnt ikke havde erfaring med praktisk jagt, begyndte jeg at læse adskillige bøger om jagt, og aftalte med Peter at vi skulle gå en tur i de områder, hvor Peter havde jagten. Under denne tur fortalte han bl.a. hvordan man kunne se hvor dyrene havde været (fejninger og veksler), og hvor jeg skulle stå på post den efterfølgende jagt.

Den 17. maj 2002 kl. 5.00 om morgenen mødte jeg op hos Peter. Vi tog til Hylkedal, hvor jeg blev placeret ved nogle træer. Herfra var der god udkig til et større græsareal, hvor dyrene plejede at komme ifølge Peter. Jeg fik vist den bedste plads! Jeg brugte lang tid på at få mig sat ordentlig i den nyerhvervede jagtstol, og da det endelig lykkedes mig, var der en fasankok der mente at jeg havde taget dens plads. Sikke en larm ! Så vi var to den dag der nok skulle sørge for, at dyrene ikke kom ud af skoven.

Den 18. maj 2002 besluttede Peter, at vi skulle tage ud til Guldagervej i stedet for Hylkedal. Jeg blev igen placeret godt inde ved træerne, med fint udsyn til skovkanten hvor dyrene formentlig ville komme ud. Efter ca. 20 min. kom der tre dyr løbende hurtigt forbi, og det viste sig senere, at det var råer. Ved synet af råerne begyndte jeg at ryste på hænderne og pulsen steg kraftigt. Efterfølgende resonerede jeg mig til, at bukkefeberen skyldtes, at jeg ikke havde ordentlig skudhold pga. grene fra træerne. Måske var det bare tanken om at jeg kunne have skudt mit første dyr!

Aftenen forinden den 19. maj 2002 havde jeg havde jeg været til 60 års fødselsdag, og det bevirkede at jeg ikke fik sovet meget inden denne jagtdag. Men jeg følte mig utrolig frisk og Peter fortalte mig, da jeg mødtes med ham, at han troede det blev i dag, at jeg ville skyde mit første dyr. Vi kørte igen ud til Guldagervej, og jeg valgte denne gang at ligge på toppen af en jordvold, da jeg samtidig med fint udsyn også havde et godt kuglefang. Efter ca. 30 min. kom der et dyr ud fra skoven, og da den virkede lille, var jeg helt sikker på at det var en rå. Jeg besluttede mig for at tage geværet op til kinden for at øve mig, og til min store overraskelse, så jeg at det var en fin gaffelbuk. Jeg fandt hurtigt bladet i kikkerten, og da den stod og kikkede på mig, samtidig med at den tyggede på noget græs, afgav jeg skuddet. Den falder øjeblikkelig og jeg ventede ca. 15 min. inden jeg gik de ca. 90 m ned for at se bukken. Så Peter fik ret med at det ville blive den dag jeg ville skyde bukken. Da Peter kom for at hente mig, ønskede han mig tillykke, og placerede samtidig lidt af blodet fra dyret i panden på mig. Efter at Peter havde brækket dyret tog vi hjem til Inga og fik morgenkaffe, som vi i øvrigt også fik ved de forgående jagter. I kan sikkert nok gætte jer til, hvad vi snakkede om! Jeg forstår nu hvorfor der er noget der hedder jagthistorier.

Et par dage senere ringede Peter og fortalte, at han var nødt til at slagte dyret, da det ikke kunne hænge længere på grund af det varme vejr. Jeg kørte ud til Peter for at se hvordan man gjorde dette. Ved samme lejlighed rensede vi hovedet af, og Peter monterede senere opsatsen på en plade. Efter at vi var færdig med at slagte dyret, aftalte vi, at jeg skulle tage med Peter på jagt, men i stedet for riflen tog jeg kameraet med. Det blev en utrolig stor oplevelse, da jeg ved denne lejlighed så hvordan Peter listede sig ind på skudafstand af en buk, som han efterfølgende skød. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder inden han afgav skuddet, da jeg var fuldstændig opslugt af kampen mellem Peter og bukken. Jeg fik efterfølgende æren af at brække dyret – selvfølgelig med hjælp fra Peter.

Med denne fortælling vil jeg opfordre andre erfarne jægere til ligesom Peter, at tage nye jægere med på praktisk jagt, således at vigtige erfaringer og viden kan blive ført videre til de nye jægere.