Formandsskifte
Af Finn Østergaard
Efter 23 års bestyrelsesarbejde, heraf 21 år som formand, havde formanden for Askov/Malt Jagtforening, Viggo Knudsen, valgt at trække sig efter årets generalforsamling.
Efter generalforsamlingen blev Viggo Knudsen udnævnt til æresmedlem af foreningen. Fra bestyrelsens side holdt Bent Knudsen og Finn Østergaard takketaler og der blev afleveret gaver fra både medlemmer, bestyrelsen samt Danmarks Jægerforbund.
Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig. Som ny formand er valgt Ole K. Hansen. Han har været i bestyrelsen siden 1996 hvor han har haft forskellige ansvarsområder. Bl.a. som sekretær. Han er ansvarlig for foreningens IT i forbindelse med hjemmesiden samt er desuden kontaktperson for foreningens bukke- og elgjagt i Sverige. Han er 34 år og arbejder som maskintekniker på Nisap Maskinfabrik A/S ved Ribe. Han kommer fra Vejen, men bor nu på en landejendom i nærheden af Holsted hvor vildtplejen er i fokus. Herudover giver han jagttegnsundervisning til kommende jægere og har også undervist i jagthornsblæsning.
Ole K. Hansen er i øvrigt særdeles kendt med bestyrelsesarbejde i forvejen idet han allerede som 14-årig kom i bestyrelsen for Vejen Skibelund Skytteforening, hvis formand han også har været i 5 år!
![]() |
Viggo Knudsen (tv) får overrakt diplomet som æresmedlem af Bent Knudsen. |
|
![]() |
Ole K. Hansens store interesse for riffeljagt har også givet ham jagtoplevelser i Norge, Sverige, Estland og Afrika. |