| Jacob ville være konservator Af Finn Østergaard |
![]() |
23-årige Jacob Strunge, konservator, tog en dyb indånding og lånte 100.000 kr. for et års tid siden for at starte sin egen virksomhed op ved Varde. Allerede som lille skoledreng vidste han, at det var konservatorjobbet der trak, men han nåede dog at få 1. g. i gymnasiet, inden han smed bøgerne fra sig. Han kunne ikke udholde at fortsætte i gymnasiet da han havde gjort op med sig selv, at han ville være konservator, og i stedet fik han en læreplads i Finland i kraft af sin entusiasme. Nu er han som den yngste iværksætter i Varde ved at ligne et lille erhvervseventyr. Gælden er næsten knoklet ned, og han har nu en leveringstid på tre måneder på et udstoppet dyr.
Jægere er storkunder
Jacob Strunge kan, modsat mange andre konservatorer, godt lide at udstoppe fisk og har derfor ikke så få fiskere som kunder, men alligevel er det dog jægerne der tegner sig for omkring 80% af omsætningen.
Jeg suger alt til mig af viden, men jeg har også været heldig at vinde konkurrencer og mesterskaber i USA, Finland og Frankrig, siger Jacob Strunge.
Priserne er ikke de højeste. Det tager omkring 10 timer at udstoppe en fasan, og for det arbejde skal han have omkring 1.700 kr.
Jacob Strunges firma hedder Trophy Art og du kan finde hans annonce her i årshæftet