| Kronvildt i kikkerten Af Erik Melvang |
![]() |
Der er nok lige så mange meninger om kugler som der er jægere!
Jeg mener selv, at en Norma 11,0 gram Vulkan i 7x64 er en god kugle. Her følger en oplevelse med den, men først lidt om hvordan jeg testede den: Først en 20 liter vandspand med 8 cm sand i bunden. Ovenpå lægger man et gulvtæppe i to lag, og til sidst en ræv! Så går man op på en stige. Ca. 2-3 meter høj og lader skuddet gå lodret ned gennem det hele!
11,0 gram Vulkan gik gennem det hele og lavede hul i spanden. 5 cm nede i jorden fandt jeg den. Nu havde den 8,9 gram restvægt!
Det samme er prøvede jeg med RWS Keglespids i 10 gram. Resultatet var ikke noget at prale af, men den har en stor dræberevne, men gav dog ikke gennemskud.
31 januar 2002 blev jeg inviteret på jagt med nogle voksne mænd, så mit valg var Vulkan. Det skulle jo gerne kunne ses om man ramte noget.
Første såt: Du får den post nede på knækket. Det var der 10 krondyr gik over sidste gang. Der var også noget om, at der var gået en pæn hjort over! Så spændingen var stor da jeg gik på post. Der blev blæst på. Man havde alle sanser spændt! Så begyndte hundene at halse, og drevet kom tættere på. Ja, nu var der en gren der knækkede. Det var lige inden for mig! Så blev der stille - alt for længe. Det er ikke nemt at holde nerverne i ro. Hundenes hals var stoppet, men nu kunne jeg køre hundefolkene. Så pludselig skete det. Ud af tykningen kom 2 rådyr. Så kom "maskinen" og dens computer ned i normal rytme, men spændende var det! Hundefolket mente, at en af de store var gået bagud. Der var frisk fod, så vi skulle have den såt bagefter.
Erik, du skal stå der henne på hjørnet. Det er godt nok en bagpost, men vi skal have den besat, og så kommer din makker til at stå her. Så kan I hjælpe hinanden. Hundefolket starter her nede, men der er langt ud til enden. Når I ikke kan høre dem, må I skyde ind i såten.
Jeg har et godt kik ind i såten på ca. 50 meter og 75-100 meter til højre. Hvor længe jeg har stået, aner jeg ikke. Jeg kan hverken høre hunde eller hundefolk. Pludselig lyder et brag fra min nabopost. Det mest naturlige er, at man kikker hen til ham. Jeg kunne ikke se noget. Det er utroligt så mange tanker der ryger gennem hovedet. Har han skudt til en ræv eller har han skudt til en a£ de "store" som er faldet i knaldet?
Pludselig ser jeg et dyr som løber forvirret rundt. Først væk fra mig. Så på vej ind i såten. Nu kan jeg se, at det er en spidshjort (en af dem som måtte skydes - 10 cm høj) Den drejer nu om mod mig, men der er alt for mange grene. Den fortsætter mod mig. Nu bliver der et hul henne ved en træstub som er 50 - 60 meter borte. Der skal den have knaldet. Den løber ikke hurtigt, så du må ikke skyde foran. BANG! Den tegner ikke for skuddet, men fortsætter stadig imod mig, nu mere spidst. Det er ikke muligt at skyde for træerne, men fortsætter den, kommer den fri mellem to træer ret spidst. Der dør den!
Da jeg brækker dyret ser jeg, at endetarmen er skudt over inde i dyret. Stort spørgsmål: Hvordan kan det ske?
Mit første skud går ind i dyret i dyrets venstre bringe. Går gennem struberøret. Følger ribbenene inde i dyret i en bue. Det 3.-7. og 8. ribben var ramt i højre side af dyret og til sidst ødelægger den endetarmen. Det andet skud går ind i dyrets bringe i højre side. Det går lige i "maskinen", så der stoppede den. Det var samme dyr som min nabo skød på, så det var godt, vi var to på bagpost.
Billedet? Nej tro nu ikke det er en, jeg har skudt. Jytte fandt den i Blåbjerg V. Så'n da. Jeg var også med og vi havde en rigtig spændende dag. Men det var da godt blikfang, ikke?