Vi er da bare for dumme…

Af Finn Østergaard

Firehjulstrækkerens store dieselmotor brummede roligt, dybt og magtfuldt i den tidlige novembermorgen, midt i firserne, mens de grove dæk åd kilometer efter kilometer af asfalten fra Vejen mod den store midtjyske plantage.
Erik glædede sig. I dag var det endelig hans tur til at komme på jagt her på den plads som han, Knud og Finn delte efter lodtrækningen. Bag i bilen lå den lækre Heym drilling som han tidligere havde købt af Knud. Bliver det mon i dag?
Erik havde det meste af natten drømt om den store 12- eller 14-ender hjort som kom travende ud foran ham mens drillingens hvide elfenbenskorn faldt på plads foran dens bringe. Nåe-ja, en otte-ender kunne da naturligvis også gå an op ad dagen – hvis den store hjort mod forventning alligevel ikke dukkede frem fra træernes skjul – og gik det helt galt kunne det da også være helt fint med en spidshjort eller bare en hind – eller måske bare en kalv da, hvis alt andet glippede……
Der var mødetid klokken 9.30, men Erik var i god tid og nød morgenmusikken i radioen mens hans tanker kredsede om de spændende muligheder på dagens jagt blandt ukendte mennesker. Han fulgte kørselsbeskrivelsen. Nu måtte han være nær jagtområdet - og klokken var endnu ikke 9. Der var tæt skov på begge sider af asfaltvejen. Jo. Der kommer huset inde mellem træerne på højre side – så vil den næste skovvej på venstre side føre op til jagtreviret.
Men hvad er nu det? Biler med grønklædte jægere kører ud fra huset til højre. Nu er Erik i vildrede. Er tidspunktet blevet ændret? Han stopper Mitsubishi’en, hopper ned (ud naturligvis, undskyld, Erik) og i det samme kommer en mand der præsenterer sig som dagens jagtleder. Erik præsenterer sig også og siger at han kommer i stedet for ham fra Varde og...
Men jagtlederen afbryder ham og siger de må skynde sig nu. Har du kugle eller hagl?
Da Erik siger drilling, lyder det fra manden:
- Fint. Så skal du skynde dig efter den bil der, for vi mangler folk til at dække af med kugle. Knæk og bræk!
Erik springer atter ind i bilen og skynder sig efter de andre ”kuglefolk”. Dagens jagt begynder mens Eriks tanker tumler lidt med de ustillede og ubesvarede spørgsmål, men de andre jægere er flinke mennesker og han nyder at være af sted i det gode vejr med sin drilling der dog ikke får chancer i løbet af formiddagen, men han hører da flere skud.
Efter formiddagens sidste såt skal han gå ud til asfaltvejen. Her møder han et par andre af de deltagende jægere som fortæller, at der vil være frokost i huset hvor de mødtes. Atter undrer Erik sig. I det samme kører en rød Nissan 4x4 forbi med en stor trailer fuld af jægere. De drejer ind til den anden side og forsvinder i skoven.
- Det er det konsortium som har jagten i skovens anden del – på den anden side af vejen, fortæller en af de andre.
Jamen - hov, det køretøj havde både Finn og Knud da fortalt de begge havde kørt med. Ups. Den her er da vist helt gal, tænker Erik. Da han er tilbage ved huset finder han derfor jagtlederen og sætter ham ind i situationen. Det var vist på den anden side han skulle ha’ deltaget i dag. Hvad nu?
Men jagtlederen griner og siger bare:
- Ved du hvad. Jeg synes du bare skal blive her. Nu kender du jo os – og ovre på den anden side kender du jo ingen, kan jeg forstå. Du er jo egentlig en frisk fyr og har drilling – og vi mangler kuglefolk i dag. Jo, bliv du bare her resten af dagen. Kom, nu går vi ind til de andre og spiser vore madpakker.
Da maden er spist og kaffen kommer på bordet, opfordrer jagtlederen deltagerne til at underholde med jagthistorier.
Efter der er blevet fortalt nogle historier kan Erik ikke længere holde sin mund. Han rejser sig:
- Ved I hvad. I er da bare for dumme. I betaler massevis af kroner for at komme på jagt. Nej. Gør som mig. Stå lidt tidligt op en lørdag morgen. Tag jagttøjet på og kør ud i de store plantager. Når I så ser en masse biler med jægere, stopper I op. Hopper ud og siger bare, at I kommer i stedet for ham fra Varde. Så er I straks med på den bedste jagt – og helt gratis. Men her har I nu da alligevel en flaske Gl. Dansk!
En vantro stilhed breder sig i hytten indtil jagtlederen rejser sig og supplerer Eriks historie med det faktum, at han faktisk selv fangede Erik i morges, men at de lige havde fundet ud af, at Erik egentlig skulle have deltaget i jagten på den anden side, men at han havde foreslået Erik at deltage sammen med dem resten af dagen – for han kendte jo ingen på den anden side – hvorimod at han jo nu kender dem og han havde jo også kuglevåben, hvad alle jo vidste, var en mangelvare i dag!
Så blev der grinet – og Erik havde en rigtig god dag, dog uden at få chancer med drillingen. Til gengæld fik han faktisk et tilbud om at komme med i konsortiet - mod dog at betale fremover….