Kære ven!

Du spørger mig, hvorfor jeg er jæger, hvorfor vi halvgamle mennesker leger den leg med at trave med bøssen over marken og igennem skov og krat. I burde i stedet bruge tiden til noget nyttigt.
Det gjorde vi da vi var unge, men da talte vi dagene til jagten gik ind og vi syntes ved juletid at der var en evighed til næste sæson.
Som følge deraf greb vi bøssen i enhver ledig stund og tog vor chance hvor den var at finde.
Spørgsmålet om hvorfor vi halvgamle mennesker endnu nyder jagtens glæder. Derpå skat jeg prøve at give dig et svar.
Det er ikke lysten tit at myrde, som visse "dyrevenner" påstår.
Da jeg var en ung jæger kunne jeg ikke fa skudt nok, dengang var der jo også meget mere fuglevildt, i modsætning til i dag hvor rovfuglene skal have til deres spisekammer først.
Siden dengang er det gået sådan at jagtlysten er uformindsket mens skydelysten er taget betydelig af.
Nu kan jeg godt lade et stykke vildt passere uden at det går mig på nerverne. Jeg har måske endda en større glæde af at pleje og frede end at dræbe.
Jeg trækker dog stadig vejret dybt når hunden tager stand for fasanen og af spænding når drevet nærmer sig. Da går forventningens fryd igennem mig. Den dag det ikke er sådan mere, ja da hænger jeg bøssen på knagen.
Når jeg tænker tilbage på dengang jeg var ung, da havde jeg en god ven som altid sagde " Du tager de yderste omgange".
Det er herligt at trave sig træt og tage et hvil i læ bag et dige, se da skinner solen over stub og brak, himlen er blå som den var i vor ungdoms dage og vi kan høre naturen banke i takt med vor eget hjertes slag.
Vi sidder måske hen mod aften ved mosekanten og spejder efter andetrækket mens mørket falder på.
Tankerne flyver rundt i mit sind og jeg kommer til at tænke på alle de biologer som vil være så gode ved vores vildt (sæt da vildthegn op ved alle vores motorveje!). Jeg kan blive ved, for eksempel taler de om, at såfremt der bliver bygget en ny motorvej i Sydjylland, ja så kan dyrene ikke tåle den støj. Sikke noget sludder! Mens jeg tager bøssen ud fra skabet filosoferer jeg videre. Jeg er sikker på at jeg er glad som i min ungdom, følger den drift der gør godt i mit sind og den slægtsarv som vi jægere godt kan være bekendt at give videre til de kommende generationer.