Det var dengang

Af
Erik Toft

Man skulle bare være 16 år for at få lov til at gå jagt ifølge med en voksen. Jeg gik på politikontoret, lagde 20 kroner og fik kortet. Min første tur gik på Ladelunds marker. Det første stykke vildt var en agerhøne som blev skudt med en enløbet muskedonner lavet om af en Mauserriffel. Men det var en god træning når der kun var et løb. Jeg var i selskab men min far og vi havde et anseeligt jagtterræn at gå på, fra Brørups vestkant til Estrupvej langs banen og Malt til hovedvej 1 ved Estrup, men ikke Estrup jorde. Der var jeg så heldig at komme med da jeg blev ældre.

Sofus Petersen, tidl. Bankbestyrer i Vejen Banks Brørup afdeling. Han nedlagde ca. 3500 snepper. Hovedsagelig i Estrup skov. Her i sin Wandrer sammen med sin Gordon setter, Putte. Et par af Tofts hunde.

Gævlingejagt
Det var også dengang det var lovligt at skyde grævling. Vi var på jagt, jeg, min far og en mand fra Brørup. Pludselig blev vores store korthår væk oppe på Bjergum, Vi gik nærmere og kunne kun se halen af hunden. Den havde fundet en beboet grav, kunne selvfølgelig ikke komme ret langt ind, så vi fik fat i spaderne og gravede. Ud kom først en grævling og lidt senere nok en. Det var kort efter 2. verdenskrig, så det var småt med læderfedt. Vi kogte derfor fedtet af brokkerne, som vi kaldte grævlingen dengang, og brugte det til vore fedtlæderstøvler, men ak og ve. Vi var altid forfulgt af et par hunde (fremmede), når vi havde brugt støvlerne, så det holdt vi op med!

Jagt i Estrup skov. På billedet ses bl.a. dr. Teglhus. Godsejer Pedersen. Sofus Petersen og Jens Ebbesen. Hundsbæk Plantage. Her ses fra venstre: Skovrider Kelp. Slagter Dall. Sigvald Østergaard. Marius Burkal. Frederik Hansen. Skovfoged Krog. Ubekendt og Harald Bøgedal.

Estrup
Godsejer Pedersen på Estrup var en human mand hvad jagt angår. Han ringede engang imellem til min far når han skulle have gæster og hans kone ville servere dyreryg. Der var jo ikke så mange dyr dengang, som i dag. Jeg husker engang en af disse situationer hvor far spurgte mig om jeg ville med. Jeg var straks med på ideen. Da vi kun var to mand valgte vi at prøve remiserne syd for skoven, og ganske rigtigt, ud fra den lille remise kom et dyr, men for langt ude, men det løb uheldigvis ind i den store remise Sap, som den hedder, og da vi kom derned jagede hunden den ud igen – og der stod jeg! Det var mit første rådyr, så det glemmer jeg aldrig og det var et ungt dyr så køkkenet på Estrup var også godt tilfreds.
Mange minder har jeg fra Estrup Skov. Bl.a. var der et gammelt hult egetræ nede ved lavningen hvor vejen går ud til Estrup mose. Vi fik fortalt, at når den gamle stub forsvinder vil Estrup brænde. Stubben forsvandt og gården brændte kort efter. Tilfældigt eller hvad? Døm selv!
Man har flere gange prøvet at sætte fasaner ud i skoven, men de forsvandt, selvom biotoperne skulle være perfekte. Remiser og rindende vand. Hvad kan man forlange mere når de så også blev fodret, og rævenes antal var rimeligt, men dengang var der også mårerne. Det er muligt at de var synderne!

Frederik Hansen, Melvanggård.