I 1989 besøgte det daværende Dansk Jagtforening ved den kendte hundemand Karl Lund vor forening, der allerede dengang var blevet kendt for at have tredoblet sit medlemstal fra ca. 30 til ca. 100 medlemmer (Siden er medlemstallet jo i øvrigt atter tredoblet) I DANSK JAGT/juni 1989 blev nedenstående artikel bragt i bladet.
I anledning af vort jubilæum har vi fået tilladelse til at bringe denne artikel i vort jubilæumsmagasin. Red.
Malt Sogns Jagtfore-ning – nu omdøbt til Askov-Malt Jagtforening – blev som så mange andre lokalforeninger stiftet i 20erne. I de 60 år, der er gået siden, har de gode jyder holdt en lav profil. Indtil for nylig i hvert fald. I den henseende har de delt skæbne med en lang række andre foreninger, som har haft følgende program for årets gang i det lokale:
1) Eventuel jagt med
tilhørende jagtfest.
2) Generalforsamling.
Nye tider – med knap 200.000 jægere i
skarp konkurrence
om hvert eneste
marklod og skov-
hjørne – har imidler-
tid skærpet kravene
til vore jagtforening-
er. Medlemmerne
kræver aktiviteter
udover selve jagten.
I Askov-Malt har man taget konsekvensen. ”Nyt blod” er kommet til i bestyrelsen. De har med held prøvet nye veje.
Men lad os først dvæle lidt ved det oprindelige. Initiativtagerne til oprettelsen af den gamle forening – konsulent Toft og Frederik Hansen – kan vi af gode grunde ikke spørge, men formanden fra lige før 25-års jubilæet og mange år frem, 78-årige Vagn Øster-gaard – ivrig jæger og fremragende flugtskytte – er med i snakken:
Vagn Østergaard du har vel næsten været med fra starten?
– Ikke helt, men jeg har været medlem af Dansk Jagtforening i over 50 år og næsten lige så længe af vores lokale.
Vi er jo et par kilometer nord for Kongeåen, så I var vel ikke nogen sognejagtforening i sønderjysk form?
– Nej, vi kunne ikke drive jagt i hele sognet, men vi havde lejet Estrup, Malt og Askov moser. Det var en god jagt. Men så kom tiden, da al jord skulle indvindes til landbrug. Moserne blev målt op i små parceller, og det blev umuligt at holde sammen på jagten. Ærger-ligt nok, for det skulle vise sig, at opdyrkningen aldrig kom i gang. Med et slag mistede vor forening hele sit jagtlige grundlag, og det havde indtil da været vores altovervejende samlingspunkt. Herefter kneb det med opbakningen til de små aktiviteter, der var tilbage.
Nyt liv
Nok om gamle dage. Hvad ser den nuværende formand, Viggo Knudsen, som den nydannede forenings mål?
– Først kan jeg lige sige, at jeg kom ind i bestyrelsen for 10 år siden. De første år kørte det hele på lavt blus. Lidt provokerende sagt var vi snarere en pensionistforening end en jagtforening. – Men for fem år siden fik vi unge friske kræfter ind i bestyrelsen. Derefter fik vi lagt en ny linie for vore aktiviteter. – Vi ville satse på alt, hvad der har den brede jægerskares interesse. Foredrag om jagt, vildtpleje, flugtskydning, hundearbejde og meget mere. I takt med at vi fik penge i kassen, turde vi binde an med de helt store navne inden for alle områder. For at få såvel gamle som nye medlemmer i tale, var vi klar over, at der skulle være ”kød” på vore arrangementer. Derfor engagerede vi de største kapaciteter til at holde foredrag på vore møder. Det kan være både risikabelt og dyrt, men vi vovede pelsen og fik succes. Det har foreløbig medført, at vi har haft råd til at sætte agerhøns ud. Det gives der jo delte meninger om, men her på egnen har det hjulpet. Vi synes, at vi nu har en rimelig hønsebestand. Vort medlemstal er tredoblet – fra 30 til knap 100. En meget væsentlig ting, som har muliggjort en betydelig udvidelse af vore aktiviteter. Nu har vi mini-hjorteskydning, riffelskydning, in-struktion i schweissarbejde og meget mere.
Finn Østergaard, du er redaktør af årbogen – eller rettere af årshæftet – og foreningens pressemand. Hvordan får I råd til at sende så fornemt et hæfte ud til medlemmerne?
– Vi skal jo have meddelelser ud om vore aktiviteter. Så fik vi den ide, at sponsorerede annoncer måtte være sagen. Vel at mærke hvis overskuddet skulle bruges til uddeling af gratis planter. Det faldt i så god jord hos vore annoncører, at vi allerede sidste år kunne udlevere 8000 planter. Til folk som kunne afse lidt jord til revirforbedring og dermed ville være med til at forbedre vilkårene for vor fauna. Det var noget, aviserne kunne bruge til positiv omtale af jægerne. For en gangs skyld! Og de gjorde det – i høj grad.
En oplagt, knaldgod ide! Mon ikke mange lokalforeninger kan bruge dette initiativ? Den til tider tunge gang rundt til sponsorerne bliver let, når overskuddet går til så godt et formal. I stedet for modvilje vil vi, i de fleste tilfælde, møde sympati og forståelse.
Hvad bliver det næste, Viggo Knudsen?
Ja, vi ville jo gerne leje et jagtrevir. Vi har sådan set været lykkelige uden, men vi mener, at vi bedre kan holde på medlemmerne, hvis vi har et jagtområde.
Risikerer I ikke, at Jeres tredobling af medlemstallet så pludselig bliver problematisk. Kan du styre en jagt for så mange, og tror du, at I kan enes om det?
– Vi har forestillet os, at højst 30 jægere kan deltage ad gangen. Et jagtudvalg skal fra starten lægge en meget hård linie. Der skal være helt klare regler for, hvad man må og ikke må. De, der ikke kan leve med det, må bare gå. Så enkelt er det! En ting er sikkert, vi vil ikke slå noget i stykker i foreningen på grund af jagt. Så vil vi hellere undvære et revir.
Det ser jo ud til, at der vil ske store ting med vore tre jagtorganisationer i de nærmeste år. Hvad mener I om det. Er I lidt i vildrede med, hvem I egentlig tegner medlemmer til?
Viggo Knudsen svarer uden tøven:
– Jeg har altid været klar over, hvem jeg tegnede medlemmer til. På den anden side er det primære, at vi far fat i alle dem, som kører på frihjul. Om de bliver medlem af den ene eller anden forening, er mig ligegyldigt.
Et skulderklap
Askov-Malt Jagtforening har gjort det godt. Rigtig mange lokalforeninger kan lære af dem. Det ene velbesøgte jægermøde afløser det andet. Grunden er helt ubetinget, at de altså byder på det bedste af det bedste. Det trækker fulde huse, og samtidig lægger de vægt på, at foreningen skal være et hyggeligt sted at komme. Indeværende års program byder på de hidtil flotteste tilbud til medlemmerne. En stribe alsidige arrangementer venter de gæve jægere i området. Præsenteret i et nydeligt årshæfte, som så oven i købet vil bevirke, at yderligere tusinder af vildtplanter vil pynte i landskabet. Og på længere sigt vil være til uvurderlig gavn for vore betrængte vildtarter.
