Medlemsture til Polen
Premiere på AMJ’s medlemsjagtrejser til Polen

Af Jan Mortensen

Jeg vil starte med at takke for den gode modtagelse jeg har fået i AMJ, samt takke for den fine opbakning der har været til de arrangementer JM Jagtrejser har afholdt i samarbejde med AMJ.
I januar afholdt vi en ”infoaften” i klubhuset ved Askov Malt skole hvor der var ca. 60 fremmødte.
Jeg viste film fra Polen, samtidig med at der blev fortalt om hvordan jagt i Polen foregår. Der blev stillet en masse spørgsmål fra folk, som jeg på bedste vis forsøgte at svare på og det endte med at vi fik en rigtig god debat om nogle af de ting man hører om fra bla. Polen.

Succestur til Polen

Ja, så kom vi endelig igennem den lange ventetid der har været for de jægere som havde tilmeldt sig busturen til Polen d. 23/5-02 på bukkejagt. Der var flere af deltagerne som skulle gæste Polen for første gang og her var lidt spænding at spore. Vi kørte fra Hydro Texaco i Vejen den 22. maj ved midnat hvorefter vi kørte mod Polen. Jeg må nok konstatere at det blev en meget lang tur om natten igennem Tyskland og at bussen nok ikke var optimal til natkørsel, men har taget ved lære af dette til næste gang. Da vi endelig ankom til Polen fik vi sat folk af på de forskellige indkvarteringssteder som de skulle jage ved og folk fik hurtig klædt om og var nu klar til at komme på jagt.
Da vi på grund af den stærke varme på ca. 25-30 grader ikke havde nedlagt de bukke som vi forventede ringede jeg rundt til de forskellige steder og sagde til folk at de skulle begynde morgenjagten en time før og så kom der gang i ”høsten”.
Vi nedlagde under hele turen 91 bukke og 12 vildsvin fordelt på 28 mand og det må nok betegnes for at være tilfredsstillende. Der skal ved samme lejlighed pointeres at vores medbragte schweisshund og -mand ikke fik det helt store at lave, da vi ikke havde en eneste anskydning
Jeg vil ved denne lejlighed nok engang ønske de forskellige jægere tillykke med deres nedlagte vildt.
Som jeg sagde på infoaftenen var dette her min første bustur og jeg må nok sige at jeg har lært meget af denne både positiv og negativt og det vil jeg selvfølgelig benytte mig af fremover, men vi kan nok konstatere at turen generelt har været en succes, da 23 af de 28 jægere allerede i juni havde booket igen for næste år.

Et hvil mellem jagterne.

3 jægeres morgenpürsch.

Drivjagten

Da vi i skrivende stund ikke har afviklet vores drivjagtstur 14-18/11 kan vi her ikke fortælle det helt store men vil bestemt vende tilbage med en historie på AMJs hjemmeside.
(Vi forsøger dog at holde en side åben så vi forhåbentlig alligevel kan bringe en kort omtale af turen som bliver afholdt efter deadline. Red.)

Infoaften

Vi vil igen meget gerne afholde vores infoaften som bliver mandag den 12. januar kl. 19.30 i Klubhuset ved Askov-Malt Skole
Her vil vi igen komme ind på Polen og de nye tiltag vi har foretaget os i det forgangne år, desuden kan folk her komme med deres mening om hvordan man kunne lave andre arrangementer, som evt. kunne være en bustur på kronhjort i brunsten eller prøve jagt i andre lande osv.
Der vil blive trukket lod om gavekort på 3 dages jagtophold i Polen, så det kan betale sig at møde op denne aften.

Polsk jagtfører.

En af de skønne lysninger på revirerne.

AMJ medlemstilbud på foreningsjagt med bus til Polen

Vore busture til Polen i samarbejde med JM Jagtrejser er allerede blevet meget populære. Turene henvender sig nemlig til jægere, der ønsker en helt problemfri jagtrejse sammen med ligesindede rejsefæller – og selve busturen er nok lang, men giver masser af lejlighed til socialt samvær. Der deltager naturligvis en erfaren dansk rejseleder fra JM på begge jagture. AMJ!

BUKKEJAGTEN 2004

JM Jagtrejser vil:
1. Afvikle turen til premiedagen i Polen
2. Udvide den med en ekstra dag, så man ikke skal starte på jagt den samme dag som man ankommer.
3. Vi vil blive kørt til et opsamlingssted i Polen hvor bussen bliver parkeret og her vil man blive afhentet af de polske jægere, som vil ”fragte” folk ud på de forskellige indkvarteringssteder.
Det betyder mindre kørsel i Polen!
4. Inkludere i rejsens pris for kørsel på reviret.
5. Afvikle turen som både fastpris eller efter prisliste

Program:
Den 10. maj kl.6.00:
Afgang fra Hydro Texaco ved motorvejen i Vejen
Den 10. maj kl. ca. 19.00:
Ankomst Polen
Den 11. - 12. og 13. maj:
Jagt morgen og aften
Den 14 maj:
Afrejse efter morgenmad og protokol kl. ca. 9.00
Forventet ankomst til Danmark kl. ca. 22.00

Turen omfatter og inkluderer i prisen:
4 dages ophold
3 jagtdage

OBS! NU incl. kørsel i revir. (Værdi ca. 600 – 800 kr!)
Helpension
Polsk forsikring
Polsk våbentilladelse

Tolk
Jagtføring 1:1
Afkogning af trofæer
Drikkevarer i bussen
Frokost i Tyskland, tur/retur!
Bustransport
Pris i alt kr. 5.900,00

Prisarrangement 1.
Ovennævnte og der skydes efter prisliste dog 25 % rabat på vildsvin

Prisarrangement 2.
ovennævnte + 3 bukke op til 199g. kr. 8.700,00
Bukke uanset størrelse over 199g afregnes med tillæg på 1500,00 kr
Skydes der bukke ud 3 stk afregnes disse efter prisliste.

Prisarrangement 3.
Ovennævnte incl. 3 bukke uanset størrelse kr. 11.500,00
Bukke uanset størrelse udover 3 stk. afregnes med kr. 1800.00 pr stk.
Sidste tilmelding d. 27.1. 2004.

MEDLEMSTUREN PÅ DRIVJAGT MED BUS I NOVEMBER
Dato: 12. november til 16. november

JM vil sætte begrænsning på antal hjorte, men der må så skydes uanset størrelse.
Tillægge flere stykker vildt til afskydning inden ekstra betaling.

Prisen omfatter og inkluderer
følgende:
4 dages ophold m. 3 jagtdage
Helpension
Jagtføring
Polsk forsikring
Polsk våbentilladelse
Tolk
Drikkevarer i bus
Frokost i Tyskland, tur/retur.
Bustransport
Trofæafgift
Kørsel i revir
Fri afskydning af 5 hjorte uanset størrelse. Vildsvin uanset størrelse. Hinder, kalve, råer, lam i alt 40 stk. klovbærende vildt. Herudover kan der skydes ræve.
Pris i alt kr. 10.500,00 ved min. 10 jægere.

Skydes der mere end 40 stk vildt betales der 500,00 kr ekstra pr. jæger uanset antal.
Skydes der mindre end 35 stk vildt tilbagebetales der pr. manglende stk. vildt 1000,00 kr. til gruppen.
Skydes der flere end 5 hjorte afregnes disse efter prisliste.

Turen gennemføres ved min. 10 deltagere.
Antal stykker vildt vil blive øget ved mere end 10 deltagere.
Sidste tilmelding d. 1.4. 2004.

Indkvarteringen på Koliber. Grillmad og fadøl under hjemturen.