Tro din hund!

Der er naturligvis mange der har arbejdet meget mere med hunde og har meget større erfaring end jeg, men her efter jagten, hvor hunden fandt to stykker kronvildt – efter skytten havde meldt forbi, med en dårlig forklaring – har tankerne selvfølgelig svært ved at forlade mig!

Parolen lød, at der må skydes kalv, hind og seksender hjort. I første såt er der en del kronvildt og såten har en god størrelse for hunde som går lidt længere ud, end at søge lige under bøssen!
Kort efter hundene er sluppet bliver der hals og de kommer ud med to af de store. Hunden vender tilbage og starter derefter et nyt drev med to hinder og et smaldyr som går den anden vej ud mod skyttelinien.
Her falder et skud og det lyder som om der var anslag. Det kan dog være svært altid at regne med lyden heraf, men tanken er der: ”Skuddet ramte”! Da hunden vender tilbage, kigger jeg efter om den har hår eller blod på sig, undersøger den i mundvigen og stryger den langs læberne for at se om der er dyrehår. Der er ikke noget at se.
Jeg tager atter samme tykning og hunden rejser endnu et dyr. Dette går også ud mod skyttelinien. Jeg tror det er en hind. Det er i hvert fald et stort dyr! Nu falder der et skud fra samme retning som før. Tanken fra før gentager sig: ”Jo, der var anslag”. Det bliver spændende at se hvad skytten kan berette! Hunden vender tilbage. Heller ikke denne gang kan jeg se hår eller blod! Jeg kobler hunden og går ud til skyttelinien. Efter ca. ti minutter bliver såten blæst af.

Jagtlederen forhører sig nu hos skytten, som fortæller, at han har skudt til to hinder, men begge var forbiskud. Dyrene er ikke ramt. Det bliver dog besluttet at vi tager den såt som begge dyr er gået ind i.
Jeg skal starte nær det sted som skytten stod. Efter ca. 100 – 150 meter kan jeg høre bjælden på hunden samme sted. Så er det bare med at få benene på nakken. Der ligger en hind! GO’ HUND! Jeg mærkede stedet af så jeg ville kunne finde det igen. Jeg startede atter med hunden, men nu var den jo varm på dette dyr så jeg skulle jo lige holde øje med den. Jeg var ikke gået ret langt før den var væk, men atter kunne jeg høre klokken så jeg måtte jo se efter den lavede. Her ligger det andet dyr!
Selv den dygtigste jæger kan komme til at anskyde et dyr – også skyde blankt forbi, men den måde dyret tegner på ved påskydningen giver jægeren et fingerpeg om, hvor kuglen sidder. Har man på fornemmelsen, at der er skudt rent forbi, og dyret tilsyneladende flygter uskadt, bør man alligevel undersøge skudstedet nøje – om ikke andet for at finde kuglenedslaget. Selv om der ikke ses skudtegn eller findes schweiss, vil der altid være snithår på skudstedet hvis dyret er ramt. Det er ikke nemt at finde og somme tider får man ikke det rigtige sted påvist!
Men hunden har jo en god næse og har man trænet med den på slæb med mere, er man godt på vej.
Der er ikke nævnt navne i denne beretning, men den er sandfærdig!