Det startede med en aftentur i skoven før bukkesæsonen. Der var lige pludselig kommet nogle bukkeskrab på jorden og fejninger på nogle store træer, rigtig store træer, og med flere små ødelagte graner til følge. Fantasien var tændt allerede på det tidspunkt. En kæmpe af en buk, måske den største i miles omkreds! En forvokset stor karl lige til en guldmedalje! Et rigtigt fantasifoster! Klovaftrykkene så store som tekopper. En rigtig gammel sej gubbe, med nogle rygstykker så seje som skolæder - og som sikkert skal stege længe, Jeg kunne helt sikkert tænke mig, at få den på kornet, eller se den for enden af en pil med en skarp od, lagt på buen og strengen trukket helt tilbage. Det skal lige tilføjes, at jeg på det tidspunkt havde buejægerlicens, og lovligt måtte nedlægge vildt med bue og pil.

Tilbage til virkeligheden!
Med sådan en buk skulle der virkeligt gøres nogle forberedelser. Hvor var dens vante gænge? Var det bedst tidlig morgen eller aften? Pürschvejene skal klargøres så man kan gå der uden at træde på nedfaldende grene og blade med støj til følge! Og meget mere.

Premieredagen
Det var synd at sige, at jeg, efter en god nats søvn, kunne stå op sammen med hønsene. Nej efter utallige gange at være vågnet for at være sikker på at vækkeuret ikke havde svigtet lige netop den morgen, blev det endelig tiden til, at den startede med en enorm larm. Hvis der var nogen der havde sagt udhvilet, så var det bestemt kun en med en rigtig god fantasi der kunne komme i tanke om, at slynge sådan en udtalelse ud. Men efter lidt morgenmad og efter bilen var pakket, var det som om, at alle sanserne begyndte at virke igen. Så rask ud af byen mod jagtreviret. Det var bidende koldt, bukken var også blevet lidt mindre i hukommelsen. Hvert fodtrin i skovbunden lød som dommedagsbrag. Der var ingen buk hjemme den morgen, kun et par råer og nogle skovduer var der til stede på reviret.
Næsten hele bukkesæsonen skulle gå, uden jeg så meget som så skyggen af den gamle nisse af en buk.

Næstsidste aften
Lige før lukketid på vej ud af skoven med buen i hånden, riffel, stol og kikkert på ryggen, I strid modvind, nærmest kuling, alt dette her foregår på en åben skovvej med små graner, ved begge sider af vejen. De er under en meter høje. Bukken kommer ud fra nogle store graner for enden af vejen, 75 meter borte med kurs lige mod mig, i medvind. Den har vældigt travlt. Den nipper en tot græs en gang imellem. Da jeg ser den, bliver jeg nærmest forstenet. Der midt på et åbent kørespor uden noget at skjule sig bag, andet end en lille gran midt på vejen, to meter foran mig. Jeg står som frosset til stedet med alle mine remedier og kan ikke gøre en pind uden at blive afsløret. Så vender bukken siden til og nipper til en tot græs og jeg går i knæ ved samme lejlighed. Hovedet på bukken ryger op med et ryk, og jeg må sidde i en meget forkert stilling helt stille i laaaang tid. Den falder til ro igen. Græsset må have haft en lokkende smag, for den tager nok en bid. Det giver mig lejlighed til at få alt mit grej lagt fra mig, og få en pil fisket ud af koggeret og lagt på buen. Men det kan ikke rigtigt lade sig gøre at sende en pil af sted i siddende stilling, så jeg skal minimum op at sidde på knæ. Ved næste bid får jeg mig rejst helt op, meget meget stille og langsomt, men jeg mangler stadig at få buen spændt. Det får jeg gjort næste gang bukken ser væk! Alt det her har taget rigtig lang tid og bukkefeberen er for længst startet, men han står stadig med front til mig på 25 meters afstand, og man kan altså ikke holde sådan en bue spændt ret længe! 60 pund er den stillet til, buen. Efterhånden som tiden går, begynder mine arme at få krampe, med nogen sitren til følge. Han har ikke vendt sig med siden til endnu. Jeg kan kun gøre en ting! Prøve at pifte en gang. Det får ham til vende sig så meget, at jeg får bladet at se, men nu er der også meget gang i armene på mig, at pilen skal væk hurtigst muligt. Så alt koncentration om at sigte er bare glemt! Pilen hvisler 10 cm hen over ryggen på ham, med det resultat, at han starter med at spring af sted og skælde ud meget længe. Langt over i nabokommunen kan jeg høre ham.
Det tog mig en hel aften at finde pilen igen. Den var gået i jorden 25 meter bag ved bukken og sad langt nede under græstotter og grannåle. Det er ikke ret meget ved at træde på sådan en skarp genstand med støvler på - eller køre den over med et traktordæk.

Jeg så ham igen året efter, også sidst på sæsonen, næsten på samme måde, omkring lukketid eller lidt før lukketid på en skovvej ude på 25 meter. Han kommer fra venstre side ud af noget højt græs og krat. Som lyn fra en torden står han på vejen, uden forvarsel. Jeg var på vej ud af skoven, så der var kun en ting at gøre. Alt bevægelse stopper. Det ene ben løftet, klar til næste skridt. Det er altså ikke nemt at stå på eet ben ret længe, men det samme sker igen. Han skal lige have en dejlig tot frisk græs fra skovbunden i vejkanten, det giver mig lejlighed til at komme til at stå på to ben igen og få riflen ned fra skulderen. Men han får mistanke om at et eller andet er galt og springer ind i nogle store graner til højre for vejen. Han springer 20 meter og stopper op, så vender han sig om med front direkte mod mig og glor! Der står vi så og ser hinanden i øjnene inden han vender bladet til og går et par meter før han atter stopper med bladet bag et stort træ for at nedstirre mig igen,. Så pludselig stamper han i jorden, lige som for at skræmme mig væk fra hans domæne. Han er bare ikke klar over, at alt det ser jeg delvist i min sigtekikkert. Så går han to meter længere om bag ved mig og stamper atter i jorden – lige indtil vinden drejer rundt og han får duften af en jægers svedluft lige i snuden! Da vender han røven til og springer som en gal!
Jeg får den samme skideballe som året i forvejen.

Næste aften er jeg på pletten igen i 25-30 graders varme og høj sol. Der er slet ikke gang i noget som helst, så jeg pürscher langsomt ned mod den fjerneste ende af mit revir, og hvad sker det så? Han springer få meter fra mig, over mod naboskellet – og 5 minutter senere lyder der et højt brag der inde fra.
Min drømmebuk er røget direkte over i de evige jagtmarker - og er nu på vej i naboens fryser.

Det går ikke altid som man forventer, når det gælder bukken!