Nettets største udvalg af jagtbøger
Nu er der også kommet nye jagtbøger på hylderne hos
http://www.bogjagt.dk, der ellers især har markeret sig gennem et specialiseret udvalg på flere tusinde antikvariske jagt- og naturbøger. Bogjagt.dk er nemlig blevet dansk forhandler af bøger fra det legendariske amerikanske forlag Safari Press Inc. Samtidig har Bogjagt.dk også taget en lang række nye jagtbøger fra amerikanske
Stoeger Publishing og svenske Bok-förlaget Settern med i programmet.
Bøgerne fra Safari Press henvender sig især til udlandsjægere. Her finder man hidtil ukendte værker af klassiske forfattere som Hunter og Ruark.
Men man finder også nye hånd- og fagbøger såsom Craig Boddingtons "Safari Rifles" eller det helt nyudkomne storværk "African Hunter II" af Craig Boddington og Peter Flack. For Afrika-jægere er Kevin Robertsons "The perfect shot - mini-edition for Africa" med anatomiske tegninger af afrikansk storvildt også svær at komme uden om.
Bøgerne fra Stoeger Publishing er især af interesse for våbenentusiasterne. Det gælder ikke mindst de populære årbøger "Shooter´s Bible", "Archer´s Bible" og "Gun Trader´s Guide", der alle er tilgængelige i 2005-udgaverne nu. Fra svenske Settern kommer blandt andet "råvildt-guruen" Göran Cederlunds håndbog "Rådjursjakt" - samt i øvrigt et rigt udvalg af ny lystfiskerlitteratur.
Man finder også oplagte danske julegaveidéer såsom Christian Binds nye vildt- og fiskekogebøger samt Lasse Sørensens nyeste, anmelderroste bog "Sommerbukke" på siden.
Samtidig er også afdelingen for antikvariske bøger styrket markant. Der er for øjeblikket flere tusind forskellige bøger inden for jagt, vildt, safari, våben, jagthunde, rejsebeskrivelser, lystfiskeri, natur med meget mere at vælge mellem. Og hjemmesiden er bygget op således, at det er nemt og overskueligt at finde frem til netop de emner, som man interesserer sig for.
Bogjagt.dk kan kontaktes på tlf. 21 47 87 49 eller e-mail mailto: hk@bogjagt.dk.
Hele udvalget kan ses på http://www.bogjagt.dk.