Afterhunting

Af Finn Østergaard

”Afterskiing”! Det er et begreb som skifolket taler henrykt om. Sådan tale kan få mig til at ærgre mig lidt over, at vi ikke tager på skiferie. Men jeg må dog også indrømme, at jeg aldrig har stået på ski! Nå ja, lige undtagen en enkelt gang i min meget grønne ungdom. Det var i Skibelund Krat, hvor jeg ville vise mig lidt overfor et par søde piger, som kom på deres ski, en flot vinterdag med høj himmel og masser af sne.
Vi faldt i snak, og snart ville jeg vise dem hvor let det er at stå på ski for en dreng! Det skulle naturligvis være nedad lige netop dén bakke, hvor statuen Modersmålet står på toppen. Det specielle ved den bakke er bare, at den eneste vej ned, er via EN HEL DEL TRAPPETRIN!
Jeg klarede de første 8 – 10 trappetrin. Så omringede mine lånte ski et træ lidt udenfor ruten! Min praletur endte derfor lidt forslået og ømt, naturligvis til ret stor morskab for alle andre end mig selv!
Men skiferier taler mange jo varmt for – ikke mindst hører man utroligt meget om feriens ”afterskiing”, med hygge, atmosfære og masser af socialt samvær!

Hvor ofte oplever vi ikke dette efter en jagt, når den er slut? Jagtlederen run-der hurtigt af efter paraden og ønsker god tur hjem, og få minutter efter er stedet tømt for biler.

I januar holdt vi en lille trykjagt som afslutning på sæsonens jagt. Jægeren, der trykkede rundt i skoven, havde lagt sin rute således, at han kunne tænde op i et lille bålsted på samlingspladsen. Da deltagerne lidt kolde og frysende vendte tilbage, efter at have siddet ca. tre timer i skoven fra solopgang, var der sat en gryde med pølser over ilden og der blev også lunet brød. I den næs-te times tid var der god tid til at snakke og hygge omkring det varmende bålsted inden deltagerne brød op.

Lad bare skifolket ha’ deres afterskiing – og lad os danske jægere så indføre en tilsvarende ”afterhunting”, med bål, hygge, atmosfære og masser af socialt samvær, som f. eks. vore nabolande Sverige, Norge og Tyskland ikke kun-ne drømme om at undvære!