Min første bukkejagt til Polen

Af Aage Petersen

Som medlem af Askov/Malt Jagtfore-ning læser jeg med interesse de gode indlæg som er omkring jagtrejser. For enhver rejse skal forberedes godt. Det ved jeg på grund af, at jeg flere gange har været på rejse til England og Estland, sammen med to af AMJ medlemmer, Frede og Torben.
Jeg fik min kone, Helga, overtalt til at tage med til informationsaftenen med JM jagtrejser i klubhuset den 12. januar 2005, for at høre hvad det var for noget. Det lød meget fint, og jeg tilmeldte mig, for som min kone sagde ”hvis det er en bustur, er det nok ikke så farligt, i modsætning til at køre i egen bil” (og risikere at få den stjålet). Det skulle så være turen med bus d. 18-22/5 2005, og Jan og jeg aftalte, at jeg kunne samles op i Padborg. Vi kunne bare ringe sammen. Depositum blev indbetalt, alt skulle så være OK.
Der gik nu meget lang tid, hvor jeg ikke hørte noget om rejsen blev til noget eller ej, men endelig 2. pinsedag, om aftenen, ringede Jan og sagde at tidsplanen holder. Han ville ringe når de kørte fra Vejen ca. kl.06.00.
Jeg var klar og kørte fra Sønderborg samme tid som de skulle køre fra Vejen. Kl. 06.35 siger min kone, at han da nok ikke ringer (pessimist). Og at de nok allerede er forsinket. På vejen til Padborg holder jeg ind til siden og ringer Jan op. Da er de kun 10 km. fra Aabenraa, og vi aftaler at mødes ved afkørsel 75. Det passer fint. Lige efter vi er stoppet, kommer hele selskabet med tre køretøjer, en minibus og Jans VW varevogn samt Ole og Marie, som kører i deres egen bil. Jeg kommer til at køre med hundemanden Michael i varevognen. Den har al bagagen, våben og selvfølgelig hunden med. Undervejs bliver der holdt passende pauser, hvor vi fik morgenmad og middag. Turen til grænsen gik fint, og alle var spændt på hvor længe vi mon skulle vente for at komme over grænsen. Det tog kun 10 min, så var vi på vej ind i Polen, hvor jeg aldrig havde været før. Jo længere vi kørte, jo mere dårlige blev vejene. Det var godt de ikke var sådan hele vejen.
Vi ankommer så til det første sted hvor Jan mente vi skulle bo. Det var dog ikke det rigtige sted, men kort tid efter, fandt vi frem til det rigtige. Det var så ikke mindre end ved borgmesteren i byen Drezno, mener jeg den hed. Her skulle vi tre, Villy fra Vejen, Per fra Esbjerg, og jeg bo sammen. Vi fik en fin modtagelse, og fik besked på, at hvis vi var hurtige med at få jagttøjet på, inden vi spiste, kunne vi komme på jagt allerede i aften. Det var meget fint, men det blev dog lidt uoverensstemmelse med hensyn til kørselspenge. De forsøgte på at få mere som var aftalt, så der var ikke andet at gøre end at ringe til Jan, og den lille opgave klarede han så dagen efter. Prisen blev som aftalt 30 EUR pr. dag. Fint nok.

Efter en god middag med tre retter, tog vi så på jagt kl.19,00. Jeg kom til at køre i en lille Fiat personvogn,
og min skytte hedder Bagdahn. Han kunne kun forstå og tale meget lidt tysk, men det fungerede vældig fint.
Vi kører ikke langt før vi er i hans område. Her skal vi gå hen til en hochstand, men vi skal ikke op i den, vi venter, siger skytten, og det går ikke længe, så kommer en buk ud af skoven. Den går og esser i nogle buske og krat udenfor skoven. God, siger han. Hovedet er ikke ret meget at se, men jeg holder til den og den falder kl.19.42, ca. 100 meter borte. Det viser sig at være en pæn gaffelbuk. Jeg forklarer så Bagdahn, at jeg gerne vil have dem noget større og de skulle være 6-endere. Det tror jeg nok han forstår.
Vi lader bukken ligge efter den er brækket, og går over en mark, hvor vi straks får øje på 2 dyr. En rå og en fin buk. De bliver jaget over mod os af en traktor, men for langt ude. De går i en bue og kommer nærmere, og jeg får lov til at skyde, lidt langt ude mener jeg, men det gik jo fint med mit første skud. Lykken står ikke altid den kække bi, så den fejlede ikke spor, da den forsvandt ind i skoven. Vi tager bilen og finder en anden stor buk, siger han. Så mit budskab har han da forstået. Vi går langsomt over en mark, og jeg ser et dyr forsvinde ind i en skov, stopper op, skytten går så lige 4 skridt og siger så ”Guter Bock”, men jeg kan ikke se den, for skytten er lidt større end jeg er. Han flytter stokken 2 små skridt længere frem, og nu kan jeg se den, men ikke hvor god den er. Den esser, men nu løfter den hovedet, og jeg er klar, lader kuglen gå. Det er en fin seksender, som falder kl. 20.58, ca. 80 meter borte. To stk. den første aften, hvad kan det ikke blive til? Mine forventninger bliver store. Sikken en debut i Polen.
De to andre, som jeg bor sammen med, har set en masse, men fik ikke noget med hjem den aften.

Næste morgen stod vi op kl. 04.25, og kl. 05.00 er det afgang i frostvejr ca. –2 gr. Og meget diset. Vi er to forskellige steder, men ser kun en rå, og senere en lille buk. Vi stiller bilen og går en tur, meget langsomt, og pludselig stopper skytten, og siger der er en god buk. Jeg ville lige se den i min egen kikkert. Det passede ham ikke rigtig, schiessen, siger han, og jeg gør klar i skydestokken, og buum, bukken forsvinder, og det gør skytten også ind gennem små træer, og jeg efter. Vi finder meget blod, godt til en sporhund og jeg tænker på Michel, men det blev ikke nødvendigt. Bukken er meget fin seksender og ligger ca. 50 meter borte.

Om aftenen går vi til en hochstand. Herser vi en rå og en lille buk, og efter en halv time ser vi langt ude alle tiders buk. Nej, hvor er den stor og flot. Jeg har ikke før set sådan en flot buk i virkelighed, kun på video eller film. Vi går ned og efter den ind imellem kan vi ikke se den, men pludselig springer den mens den skælder ud. Den skal vi efter! Vi går og går, i noget meget kuperet nyplantning. Efter nogen tid ser vi den langt borte. Jeg vil tro 180 meter. Skytten giver lov til at skyde. Ikke det perfekte skud for mig, men jeg prøver. Jeg vil jo gerne have den, men forbi. Den løber og skælder ud igen. Vi efter den igen. Jeg får øje på den igen, også langt ude. Vi prøver at komme lidt tættere på den imens den går langsomt fra os. Så sætter skytten skydestokken op. Nu skal det være og jeg prøver med en høj kugle. Buum. Bukken drejer en hel omgang om sig selv, og væk er den. Den fik vi ikke med hjem. Den blev ramt efter min mening, men vi skulle ikke søge.
Næste morgen forklarer jeg Bagdahn, at nu var det den store vi skulle gå efter, men vi ser den ikke. På vej til bilen ser skytten en god buk, men jeg ser den ikke før den skælder ud og er væk. Per har nu fået en meget flot 6-ender buk, men Villy ikke noget endnu.
Om eftermiddagen har Jan tilrettelagt en tur til en større by hvor vi kunne se et landbrugsmuseum, og derefter havde vi en times tid på egen hånd i byen, inden turen igen gik hjemad igen, en god tur.

Igen i aften er vi ude efter den store. Skytten vil ned i noget lavt område, hvor der er meget krat. Her kommer vi til at støde et dyr, og skytten er hurtigt ud af krattet. Han ser i kikkerten frem og til siden, lige med et råber han, at bukken er død! Vi finder nu min fine store buk fra dagen i forvejen. Nu kan det nok være at jeg er glad. Det bliver nok dyrt, tænker jeg. På vej hjem ringer jeg til min kone og siger at vi har fundet min buk fra i aftes, og jeg er meget glad for mine fire gode bukke. Så skyder du vel ikke mere, siger hun. Nu må vi se hvad der byder sig, hvad han finder på, men ellers er alt OK, og hun ønsker da mig tillykke med den også.
Jeg tænker nu på, om Villy ikke kunne få min skytte, idet han jo stadig ikke fået noget med hjem endnu. Det får vi så aftalt om aftenen ved den godnatbajer, som vi plejer at få sammen med Kazimir, chefen. Jeg skulle så tage med Villys skytter om morgenen. Sådan blev det, selvom jeg ikke gerne ville skyde mere, jeg havde på forhånd bestilt tre, og nu havde jeg fået fire. Det kunne ikke være bedre. Jeg siger, at jeg skød min riffel ind på gaffelbukken, og fik en stor, en større, og den største seksender.
Lørdag var vores sidste jagtdag. Det var noget af en oplevelse at være med i den lille bil som Villys skytter kørte i (far og søn). Vi så meget kronvildt, men heldigvis fik jeg ikke nogen buk for. Nu var min jagt i Polen forbi. Jeg ville ikke med om aftenen, og det var OK.
Da vi kommer hjem, ser jeg, at der sidder en kvist ved Villys jakke og bliver glad på hans vegne. Det viser sig at være en meget stor seksender, og han er lykkelig. Nu må vi nyde en bajer siger han. Per kommer også hjem med en pæn seksender.
Om aftenen tager de to alene på jagt. Jeg pakker, så jeg er klar til hjemrejsen søndag formiddag.
Villy får igen en god buk med hjem. Fint nok, nu har han 2 med hjem. Per kommer hjem med to gode, så det har været alle tiders tur for os tre, for vi boede og spiste meget godt ved borgmesterens kone.
Næste dag kom der fire personer for at føre protokol. De gik grundigt til værks, men sådan skal det nok være, og vi var nu klar til at køre hjem. Jan har været rundt at samle de andre jægere op, og vi hilser af og det går hjemad. Turen går fint. Under vejs kender Jan en meget lille jagtforretning, hvor vi kigger ind i hold, da der kan ikke være ret mange af gangen i den forretning, men kors hvor har de mange ting. Der bliver da også købt en del. Jeg købte 4 stk. plader til mine bukke, til en pris som et stk. koster i Danmark. Turen fortsætter så, og det går glat ved grænsen. Her er ingen problemer med de to kvindelige toldere. Undervejs holder vi pauser og får igen varm mad, som på udturen.