Bukkejagt Polen 2005

Jagt i Polen er vanedannende, så også i år var vi nødt til at tage turen derned – jeg selv og Marie Juhl.

Af Ole K. Hansen

Det kan være farligt at gentage en succes, men vi tog chancen, og bestilte bukkejagt på det revir som vi med stor succes anvendte til hjortejagt i september 2004. Under hjortejagten havde vi egentlig ikke set meget råvildt, men det var et hyggeligt sted, og det kunne være sjovt at genopleve det revir der tidligere havde givet os hver sin hjort.

Kunne vi så tilmed være heldige at skyde et par bukke var det jo fint. Det skulle senere vise sig at de havde godt med bukke, når blot man kiggede de rigtige steder på det 22.000 hektar store revir.

Resultat fra første morgen. Marie med 6-ender og Ole med ulige 6-ender.

AMJ/JM bustur
Vi havde koblet os på AMJ/JM bukkejagtsturen til Polen. Vi fulgtes med bus-holdet, men kørte i egen bil, da vores revir lå et stykke længere inde i Polen, end de andres revirer gjorde.

Efter 13 timers kørsel ankom vi til reviret kl. 19 om aftenen. Vi havde valgt at vi først ville jage dagen efter. Det er en hård tur hvis man skal køre derned, og jage samme dag. Så er det mere afslappende at komme til reviret om aftenen, få noget at spise, få sovet om natten, og så jage fra næste morgen. For os er det vigtigt at der også kan slappes af på sådan en tur.

Jagten
Den første jagt tog sin begyndelse, og vi havde morgenen igennem set dele af reviret som vi slet ikke havde anvendt under hjortejagten. Marie lagde ud med en 6-ender, og jeg selv med en ulige 6-ender, så nu var turens succes jo allerede sikret i et eller andet omfang. Efter en god middagssøvn, efterfulgt af en herlig middag, var vi klar til aftenjagten. Jeg sad i en hochsitz med min polske jagtfører, og vi skulle så pursche os frem til bukkene, hvis de ikke var på skudhold fra hochsitzen. Der var masser af vildt ved hochsitzen – 2 kronhinder, en stor vildsvineso med smågrise, 4 råer, men ingen bukke. Og dog – vi kunne se hen i en anden lysning 500 meter fra hochsitzen, og DER gik faktisk en buk. Problemet var bare at der imellem os og bukken var et ufremkommeligt sumpområde, og at vinden var dårlig hvis vi skulle pursche os ind på bukken fra en anden retning. Vi måtte vente og se hvad der skete. Hen på aftenen havde vi stadig ingen bukke fremme, og vinden var vendt så meget at vi valgte at forsøge en pursch efter den buk der stadig gik i den anden lysning. Vi kørte et par kilometer for at komme derom, og parkerede et godt stykke fra lysningen. Fra kanten af lysningen kunne vi se bukken, og en rå, men afstande var over 300 meter, og bukken gik på modsat side af et vådområde, og der var højt græs imellem os og bukken. Midt i lysningen var der dog en forhøjning der så ud til at være ”landfast” til os, og derfra var det måske muligt at skyde. Meget forsigtigt bevægede vi os gennem græsset, og ud på forhøjningen. Skydestokken blev rejst, og jeg kunne skimte bukken gennem det høje græs og siv. Et skud måtte vente til den kom fri af græsset. Efter noget tid var bukken så meget fri af græsset at der var frit til et højt bladskud, hvis jeg strakte mig selv og skydestokken lidt. Skydestillingen føltes god, og med bukken gående ca. 130 meter væk, lod jeg skuddet gå. Bukken faldt i knaldet for en høj bladkugle, præcis hvor jeg ville sætte den, og vi kunne kort tid efter gå frem til den nedlagte buk. Dette var nok den mest spændende pursch jeg har oplevet efter bukke, og med det tilfredsstillende skud som afslutning blev det en rigtig god jagtoplevelse. Der var stadig en time tilbage inden det blev mørkt, og vi kørte til et område med en del høj græs, hvor vi skulle pursche lidt rundt. Efter kort tid, skimtedes pludselig nogle vildsvin, bag noget sivbevoksning. I dækning af det høje græs fik vi skydestokken opstillet, så jeg hurtigt kunne rejse mig, og afgive et skud. Jeg fik mig rejst uden at de opdagede os, og fik godt hold på en af de vildsvin der var anvist til afskydning. Den stod lidt skråt for, og kuglen blev sat hvor halsen overgår til kroppen, med udgang midt på dyret. DET virker rigtigt godt - grisen klappede sammen lige i knaldet. Så var det vist godt for den aften, og ved hjemkomsten kunne vi glæde os over at Marie også kom hjem med en buk. Første dag havde nu givet 4 bukke og et vildsvin – et resultat som ville have været tilfredsstillende for hele turen.

En spændende pursch blev det også 2. dagen om aftenen. Jeg havde på det tidspunkt skudt 3 bukke, og vi bestemte os for at gå efter noget specielt. Et bestemt sted i skoven vidste jagtføreren at der gik en, for området, stor buk. Vi valgte at målrette jagten mod denne buk. De første timer sad vi i en hochsitz, men da der ikke var noget at se begyndte vi at pursche rundt i relativ tæt skov, på små skovveje. Pludselig kunne vi skimte en buk henne omkring et sving, og det var den store buk, som gik i kanten af vejen. Vi listede os så langt hen af vejen, at der kunne skydes til den. Atter engang kom den medbragte skydestok til stor gavn. Stokken blev opstillet, men bukken gik med retning væk fra os. Et skud måtte vente på at bukken vendte siden til. I sekundet hvor bukken havde drejet sig så meget at et forsvarligt skud kunne afgives, blev kuglen sendt afsted. En spændende pursch var afsluttet succesfuldt, med en 6-ender på 300 gram til følge.

Jagt forbi
Slutresultater blev 5 bukke og et vildsvin for mit eget vedkommende, og for Marie blev det til 4 bukke. Marie så også vildsvin, men de ville ikke stå stille når hun ville skyde, så det blev ved oplevelsen. En herlig bukkejagtstur var afsluttet, med et super resultat såvel angående jagten, samt det hyggelig samvær med polakkerne samt resten af bukkejagtsholdet fra AMJ/JM.

Ole med ulige 6-ender