En rævehistorie

Af S. Ø. Eriksen

Vor yngste søn Steen har en hytte ved Funnsjøen, der er beliggende mellem Tronhjem og den svenske grænse. Vi er med i et feriehyttelaug der har 27.000 km2 jagtområde, hvor der må drives alt jagtbart småvildt som tjur, urfugl, ryper, harer, ræve m.m. Der er i området stor bestand af elg (speciel licens) samt en samer lejr med tilhørende ca. 5000 rener. Og der kommer med jævne mellemrum bjørn ned fra Midtsverige.

I maj-juni måned 2002 var Steen og en god kammerat af mig, Palle, samt undertegnede i hytten for at lave forskelligt småreparationer, male ect. Jeg havde hver morgen været oppe for at se/høre urkokkene spille rundt om søen.

Den sidste nat før afrejse blev der pludselig en gevaldig larm ved gavlen af huset, ved sove afdelingen. Jeg troede umiddelbart, at det var en af de to andre, der havde været på toilet, og som havde væltet de madkølekasser vi havde stående på svalegangen. Lar-men blev ved, så jeg stod op, Palle og Steen sov deres søde søvn i deres værelse. Pludselig slog det mig, at der nogle uger forinden var set bjørn neden for hytten. Håret rejste sig på et såkaldt "spildt sekund".

Bevæbnet med en kost fik jeg listet døren op. Hen imod mig kom en ræv løbende på svalegangen, helt hen til mig, snusede til mig og kiggede op på mig som en anden hund. Jeg fik vækket de to andre, og vi underholdt os ca. 10 minutter med ræven hvor den fik lidt bacon. Vi skulle jo i seng igen, men den havde ikke travlt, så til sidst måtte jeg give den et lille rap af kosten, hvorefter den forsvandt ned over fjeldet. Om morgenen kom den igen og fulgte mig troligt ned til bilen og tilbage flere gange. Den stod og kiggede efter os da vi kørte. Det er lige før jeg vil sige at den vinkede. Vi så den ikke siden.
Selvom det er langt oppe i fjeldene har jeg svært ved at tro at den som "vild" ræv ikke var bange for mennesker, så det må være en der er opflasket fra hvalp og holdt til i området, men sjovt var det. Ræven var i pæn foderstand uden skab eller lignende.

Nu er der ikke mere mad!