I hjorteland

Af Poul Hansen

Den første jagtdag skød jeg ikke noget, men fik set en del vildt. Vi var ude hele natten, da det var fuldmåne, skyfrit og vindstille.
Så det var bare perfekt vejr til jagt om natten. Når man først har siddet ude i skoven en lille halv times tid, så har ens øjne vænnet sig til mørket. Jeg var på jagt fra kl.18.00 til kl. 20.00. Derefter kørte vi hjem for at vente på at månen kom højere op. For når først solen var gået ned, ja så var der mørkt som i en kælder, sort som kul. Derfor kørte vi hjem kl. 20.00 for at spise lidt. Kl. 22.00 kørte vi så ud igen for at jage til vi ikke gad mere!

Så til det alvorlige
Jagtdag 2. Vi sidder i en lille hochsitz, ca. 2 meter over jorden, men på en top i noget nyplantning. Pludseligt ser vi et vildsvin 150m. ude. Ser den kun 3-4 sek. da den går fra den ene skovkant til den anden skovkant. Pulsen stiger, men falder igen efter et par min. 5 min efter ser jeg 4 ben gå under nogle graner og derefter kommer den ud på lysningen. Et hurtigt skud på bladet og den triller rundt og er død. Sidder så og glæder os over at det gik godt, og at den ikke rendte nogen steder. Da kommer der også en ræv gående, samme sted som vildsvinet, på de der 150 m. Jeg sidder og har den i sigtet, men den vil ikke stå stille, og så går den ud af mit sigte. Men efter 15 min. kommer den næsten snigende hen til mit vildsvin. Den ved godt, at den skal passe på, hvis nu bare vildsvinet ligger og sover. Men den øjner også et godt måltid mad, hvis svinet er død. Den kommer spidst op mod mig, og går og skuler både til højre og venstre. Har den nu i sigtet, men venter til den står bedre. Så drejer den af over mod vildsvinet, og ja. Det døde den af. Den ligger bare 3 m fra vildsvinet. Så holder vi for i dag. Nu kører vi hjem for at spise. Vi skal jo ud igen kl.22.00. Vi skal også have slæbt svinet ned til bilen. Det giver da lidt sved på panden.
Da kl. var 22.00 kører vi ud for at sidde i et stort tårn. Vi ser en masse forskellige dyr efter at vi har vænnet os til mørket. Vi har 2 hinder til at gå ude på 100m afstand, og pludselig kommer 3 vildsvin til syne lige neden for tårnet, men jeg vil ikke skyde, da der måske vil komme en hjort ud til de hinder. 10 min. efter kom der 7 vildsvin, hvor den ene er en rigtig stor en, men dem lader jeg også gå. Så da kl. er 01.30 vil vi prøve og pürsche efter nogle hjorte vi kan høre brøle. Da vi kommer ud til et område, går vi lidt ud på marken for at retningsbestemme hvor de 2 hjorte er, som går og brøler. Står så et par minutter. Da høres ude til venstre en lyd fra en hjort. Ikke et brøl, men nærmest et grynt. Og der. På vej, ned af en bakke, går der en hjort, og den har travlt. Jeg når ikke at få ordentligt hold på den. Da den stopper på 120 meters afstand, bag ved en stor gruppe buske, nærmest løber, eller spæner vi efter den. Da vi kun er ca.50 meter fra den, kan vi høre hvordan den står og fejer i buskene. Så gør jeg skydestokken klar! Hvis den nu vil gå videre kommer der nemlig en stor åbning hvor der er masser af plads til et skud. Jeg står så og venter, med en puls der er en smule for høj. Pludselig lige ud foran os, på 130 meters afstand, kommer en hjort ud for at høre hvad det er for en larm. Jeg kigger lige på den et par sekunder. Drejer så riffelen ca. 45 grader, og skyder den lidt skråt forfra. Den vælter rundt med det samme, og jeg repeterer med øjeblikkelig. Ser at den prøver at rejse sig en gang, og derefter er der stille. Den anden hjort lige uden for os, løber samme vej tilbage som den kom fra. Det var meget spændende at se den så tæt på. Nå, vi næsten løber op til den liggende hjort for at se den, og hvilket syn. En stor pæn ulige 10-ender med alle spidser intakte.
Vi får taget nogle billeder, og derefter kører vi hjem efter en trailer. Den er sgu tung, når man kun er to mand der skal have den op på en trailer.

Da vi kommer hjem, er kl. ca. 4.30, men Kristoff spørger om jeg vil ud på jagt igen, og det kan jeg kun sige ja til. Da han vil brække hjorten derhjemme, ringer han til sin makker Wordek, som så kommer og henter mig en halv time senere. Vi kører langt ind i skoven og går så ud til en lysning. Stille, og i god vind, kommer vi ud til lysningen, og der går 2 vildsvin. Hurtig op med den 3-benede skydestok, afsikre og så vente. Den ene går spidst rundt mod mig i et minut. Da den så vender siden til, skyder jeg den på bladet. Den er død på stedet og skudafstanden var ca. 100 meter. Vi står så og kigger på den, og beslutter så at gå videre langs skovkanten. Vi har ca. gået 600 meter da vi ser 7 dyr gå ude midt på marken og spiser. Det viser sig, at det er en hjort og seks hinder. Hjorten render rundt efter den ene hind, og da der er bakker på marken bliver de borte. Da vi så har stået og afventet hvad der kunne ske, begynder vi at gå direkte mod dem bag bakken, men da vi kommer op på toppen, ser vi at de nu er på vej til skovs. Nå pyt, jeg har da også oplevet en masse, så det er da til at leve med. På vej tilbage til vildsvinet, ser vi 3 stykker råvildt, på en afstand af 60 meter, gå ved skovkanten. Den buk der går der, ville have været den største jeg kunne have haft på vægen derhjemme, hvis jeg måtte have skyde den. Men kvoten for bukke var opbrugt. Men jeg fik da lavet lidt træning med skydestokken, og fik set hvordan den så ud. En meget stor og flot 6-ender buk. Nå, vi fik så vildsvinet op i bilen, og hjem gik det. Der fik vi taget et gruppebillede af dyreparken, som Jakob sagde, (Jakob, det er ham med den mega-store og flotte hjort). Så efter to jagtdage er stillingen således: To vildsvin, hvor den ene er en keiler med tænder på 11cm. En ulige 10-ender hjort og en ræv. Det er ikke så ringe.
Den næste dag, aften og nat, ser jeg igen en masse dyr. Vi ser en keiler, som var over 100kg tung. Det mente Kristoff, men den var over 200 m ude og gik fra os. En time efter begynder det at pusle eller rumstere i skovkanten 100 meter ude. Da det jo stadig jo er vindstille, kan man høre alt. Ikke mindst ens egen vejrtrækning, når det bliver spændende! Så kommer der et stort vildsvin ud af skovkanten. Den går lidt rundt. Da den står stille, står den næsten spidst, men jeg er sikker på mit skud, så jeg skyder. Vi bliver begge blændet, men vi kan høre at den løber ind i skoven. Så lyder det som om den vælter, løber igen, og vælter. Så er der bare helt stille! Kristoff spørger mig om jeg er sikker på at jeg har ramt den. Det er jeg bare sikker på, men selvfølgelig, når han er usikker på det, bliver man jo også let selv. Men nej jeg er sikker! Sikker på at den er ramt på bladet! Det var der jeg sigtede. Efter at vi har siddet der 10 minutter går Kristoff ned for at se om der er blod, men han finder ikke noget. Fordi vi synes at det er lidt farligt det her, vil vi så vente til i morgen med at lede efter grisen. Jeg syntes godt nok at der er langt ned til bilen, men vi kom da i sikkerhed.
Næste morgen er i ude for at lede efter grisen. Vi er bevæbnet med haglgevær med brennecke kugler. Vi skal ikke nyde noget! Efter at have ledt i 15 minutter finder Kristoff vildsvinet med sin hund. Han råber på mig at jeg skal komme og se. Det var en stor keiler med tænder på 17.3 cm. Den vejer ca.80 kg. Puha det var da godt vi ikke kravlede ind til den. En anden gang venter jeg til det bliver lyst!
Men alt i alt en rigtig god tur. Alt klappede. Jagtrejsen var arrangeret af JM Jagtrejser, og Jan var selv med på turen. Men så beskeden som han er, skød han ikke noget. Vi ses næste år, samme tid og samme sted.