Vildsvinejagt i Holstein

Af Aage Frandsen
I weekenden d. 21/1-23/1-05 var min bror Sven og jeg inviteret på svinejagt på en større gård, ca., 50 km. øst for Kiel. Vi havde begge været der flere gange før over 4 år.
Det var fuldmåne den 25/1, så det skulle være godt. Det siges, at det er bedst at jage om natten ved tiltagende måne.
Wolfgang, som er jagtaufseer, havde sagt til os, at svinene havde været hårde ved nogle græsmarker, så vi skulle gerne have fat i nogle af dem.
Vi kom derned fredag ved 18-tiden og snakkede lidt med jagtherren Franz, som stort set ikke går på jagt. Der var også en anden gæst, Hans. Snakken trak lidt ud, så vi kom først ud ved 21-tiden. Det sneede noget, og sigten var ofte meget dårlig. Det blev ikke til noget for Sven og jeg den aften. Hvor jeg sad, havde svinene været inden jeg kom ud. Hans skød en überleufer ved 21-tiden på 35 kg.
Næste dag skulle vi prøve lidt drivjagt. Der er mange småskove mellem agrene. Vi drev 2 små stykker af, lige i nærheden af, hvor svinene havde brækket græsmarken op, men uden resultat. Så hjem til middag. Vi skulle så prøve igen om eftermiddagen.
Wolfgang kom ved 14 tiden og var optimist. Han havde sporet et svin, sådan forstod jeg det, til en anden småskov, så den skulle vi prøve at drive af. Han havde sin søn og en anden hundemand med, Franz, jagtherren, ville prøve at gå med som driver. Skoven, en hovedsagelig bøge-højskov med stedvis tæt underskov, især med brombærkrat, og godt fugtig flere steder i midten, er ca. 800 m lang og 150 m bred. Med den lange akse øst-vest. 3skytter blev sat af på nordsiden og Tobias på sydsiden. De to hundefolk gik på fra øst. Jeg sad på nordsiden, længst mod vest. Hurtigt hørte man, at hundene havde kontakt, og snart lød et skud og lidt efter et til. Jeg tænkte, at nu er den gris død. Siddende på rumpen på en skråning havde jeg fint udsyn ca. 100 m. ind i skoven. Pludselig ser jeg ud af øjenkrogen, at der løber et mellemstort svin ude på marken ca. 140 m. ude. Jeg tænker, at det er det svin, som der er afgivet 2 skud til, så jeg rejser mig og løber nogle meter op ad skråningen. Det er godt kuperet så jeg holder til grisen med godt foranhold og afgiver skud. Jeg tror at jeg rammer, men svinet fortsætter og der er ingen kuglefang. Det drejer lidt og der er igen kuglefang, og jeg skyder igen. Kort efter falder grisen og jeg glæder mig. Næppe har jeg sænket bøssen inden 5 svin kommer i fuldt løb ud af skovkanten på tværs af mig. De er ca. 50 m ude. Hurtigt skyder jeg til det første, heldigvis skyder jeg foran. Kort omtanke! Du må jo ikke skyde den forreste, så jeg skyder til den sidste, som jeg mener bliver ramt. Den fortsætter dog med de andre, først efter ca 70 m begynder den at trække lidt ud til siden og falder efter yderligere 30 m. Jeg havde aldrig før prøvet at skyde 2 stykker vildt på en dag med riffel, så jagtfeberen havde noget fat i mig.
Det var de eneste 2 vi fik. Det diskuteres stadig om der var 7 eller 8 grise i såten. De 2 grise var en überlauferkeiler på 65 kg. og en på 37 kg. Wolfgang havde sporet flere grise til skoven, det skulle være en overraskelse.

Flotte ”bisser” på 16,3 cm.	Januar 2003: Siddende Aage Frandsen. Stående f.v. Wolfgang, Hans og Svend.

Inden vi fik brækket grisene og hængt dem i kølehus, var det ret sent, så belært af gårsdagens erfaring satte vi os lige ud til nattejagten. Det var intet problem for mig da jeg næsten altid har mad og noget varmt at drikke i rygsækken.. Vejret var ret klart og bare en enkelt frostgrad. Vi var 5 mand der skulle ud efter grise, Tobias, Wolf-gang, Hans, Sven og jeg. Jeg ville ger-ne sidde på jorden ved en søbred længst til øst i reviret. Vinden var for en gangs skyld perfekt til dette sted, da den var stik øst., og der ikke langt derfra er 150 ha totalfredet rørskov. Al færdsel i området er forbudt. Her hygger svinene sig ofte om dagen i fred og ro. Det tydede jo godt. Wolfgang hav-de 3 gange over en uge smidt 1 kg majs på jorden, ca. 60 m øst for hvor jeg sad, bag nogle grangrene der var slået på et par pinde. Efter 1 time begyndte vinden at vende helt om i vest, altså færd lige i den retning hvor foderet lå og hvorfra grisene skulle kom-me. Jeg overvejede, om jeg skulle flytte op på skråningen lidt til højre for mig. Det skråner ca. 60% opad og den er 14-16 m høj. Pludseligt, efter yderligere 20 min, vælter en rotte svin ned af skråningen 15 m til højre for mig. De er ved foderet med det samme. Det er rimeligt månelys, så jeg ser nogenlunde. Der er et stort svin som er forrest og 7-8 ens store grise. Nu skal det gå hurtigt, for de er lige i min vind. Riflen op på den store, skifter hurtigt til en af de mindre som står fri. Det hele tager bare 5-7 sek, skyder og den falder på stedet med en høj bladkugle. Resten forsvinder tilbage op af skråningen. Den skudte gris ligger helt stille efter nogle sekunder. Da hører jeg, at det brummer fælt 15 m til venstre og lidt bag den skudte gris. Det er ude i nogle træer og buske, og der er totalt mørke derude. Nå nu er soen blevet vred, tænker jeg. Op med riflen igen og kikke mod lyden. Snart dukker grisen op den har retning hen mod mig, men heldigvis parallelt til hvor jeg sidder. Jeg har besluttet at skyde hvis jeg føler mig truet. Den passerer langsomt og brummende venstre om mig på 25 m. Jeg følger den hele tiden. Hvis den var kommet det mindste nærmere mod mig, havde jeg skudt. Det var en stor, noget ranglet gris. Da den forsvandt i mørket bag mig, sad jeg godt 1 min og holdt skarpt vagt bagud. 3 min efter lyder der et skud ovre ved naboen.

Det jeg har skudt, er en so på godt 80 kg, naboen har skudt en keiler på 135 kg med 19,5 cm tænder. Det var altså en sorotte, med en stor orne jeg havde haft for. Jeg havde aldrig hørt om en sådan før.
Sven og Wolfgang skød også et svin den aften. Det blev sent inden vi kom i seng.