Robert Holm 85 år

Søndag den 10. juli fyldte Robert Holm 85 år. Han blev uddannet som købmand, men da hans broder, Hjalmar Holm, overtog gartneriet i Askov, flyttede Robert med. Han fik ansættelse i gartneriet og arbejdede der til det lukkede i 1988.
Robert har altid været en stor naturelsker og jæger. Han købte i 1955 Gundesbøl plantage sammen med en jagtkammerat. Det var den gang var en forfalden skov, men gennem årene blev skoven nyplantet og blev til et dejligt jagtareal, som var til stor glæde for mange jægere, der blev inviteret med på Roberts jagter. Især unge jægere var Robert god til at invitere med, så de kunne opleve jagtens glæder.
Robert gjorde et stort arbejde i Askov/Malt Jagtforening, hvor han sad i bestyrelsen i 33 år. De fleste år som kasserer.
For sit store arbejde for jagtens sag, fik Robert Holm i 1979 Dansk Jagtfore-nings guldemblem, og da han forlod bestyrelsen i Askov/Malt Jagtforening i 1992, blev han også udnævnt til æresmedlem af jagtforeningen grundet i sit store arbejde for foreningen.
I 1992 flyttede Robert til Lones Have i Askov, som i dag er rammen om hans otium.
BK