Skovelskere…
Fra en hundeførers oplevelser...
Følgende beretning er bestemt ikke af nyere dato, men er sket for så mange år siden, at flere af de omtalte personer ikke mere er på denne jord, men nu jager på de evige jagtmarker….
Der var da to unge jægere, omkring tyveårsalderen, som var hundeførere i Henrys plantage. Mejeribestyreren var som altid en myndig chef for hundeførerne. Da driverne næsten er igennem såten, bliver der længere mellem træerne og de får dermed lidt bedre udsyn. De får da øje på to biler på den normalt øde skovvej. Hvorfor holder der mon biler der? ”Tilfældigt” trækker de begge i den retning og mødes ved bilerne. Den ene er en stor varevogn og den anden en stor mørk personvogn, med ganske tilduggede ruder!
Morskaben er uden sidestykke, og de to ”lømler” er ved at gøre klar til at brænde et par skud af i luften, da ”overhunden”, mejeribestyreren, kommer brasende med bekymret mine. Han har opfanget at der er noget usædvanligt under opsejling og sender de to unge meget bestemt videre frem mod de ventende jægere. Her må virkelig herske diplomati af højeste karat……
Da de unge lidt modstræbende har forladt gerningsstedet og bevæger sig frem i plantagen som planlagt af jagtherre og overhundefører, mod de ventende jægere, kan man høre et par bildøre smække og så forsvinder bilerne hastigt ud af plantagen……
Under frokosten i skovhuset forsøger de to unge at genoptage drøftelserne om den usædvanlige hændelse, men atter bliver der lagt meget bestemt låg på. Man har vel pli! Lidt får de dog opsnuset, lidt efter lidt. Personbilen menes at høre til i byens ”bedre kredse”. Og varevognen siges at blive ført af en frisk, ung montør fra samme firma. Men dermed slutter sporet. Ikke mindst idet de ganske enkelt får besked på at klappe i.
Men naturligvis drøfter sådanne to unge mennesker jo en sådan oplevelse……
Et par uger senere skal det samme jagtselskab atter mødes på fortovet hos smeden, inden dagens jagt. Lige inden de sidste ankommer, kører en stor vogn forbi, ført af en kvinde. Pludseligt som med en mund genkender de to unge hundeførere vognen og udbryder: ”Det er jo den bil der holdt ude i skoven sidst. Hvem er hun?
Men atter hugger overhunden, mejeribestyreren, til: ”Hold mund”! Det snakker vi altså ikke om. Glem det!!!
Og det gjorde de to unge hundeførere så naturligvis………….