Bukkejagten i Sverige 2006

Premierejagtdagen i august, på den røde svenske råbuk, er for mange danske jægere omgærdet af lige så megen spænding som den 16. maj er i Danmark! For her er der masser af oplevelser at hente. Vindens sagte susen! Den enestående flotte natur! De flotte røde brunstbukke. Morskaben og det sociale sammenhold blandt AMJ-deltagerne. Red.

Af Ib Kragh

Bukkejagten i Sverige var nummer 14 i rækken, og tretten gange er turen fra Askov til Timmernabben blevet beskrevet. Jeg vil derfor indskrænke mig til at kl. 16.00 var alle ankommet, og kort tid efter kom Kjell med kort, eller nærmere en skitse over vejene til de forskellige tårne.Vi aftalte at Kjell skulle komme næste morgen kl. 09.00 for at vise reviret. Herefter var der almindelige afslapning og høflighedsvisitter i de forskellige hytter, hvor gensynet blev fejret, alt i mens Knud indhentede gæt på antal nedlagte bukke, og som noget nyt blev der også gættet på antal sprosser. Spillelysten var god og det viste sig ved turens afslutning at være pæne præmier til de heldige. Efterhånden som tirsdagen skred frem, blev spændingen udløst med hensyn til tårnene, især de nye, hvoraf mange så meget lovende ud. Vi havde i lighed med sidste år, ventet med lodtrækningen til vi havde set reviret. Af sikkerhedshensyn blev to tårne trukket på samme nummer. Den der fik nummeret kunne så frit vælge hvilket tårn hun/han ville benytte.

Selve jagten gav ikke anledning til særlige bemærkninger. Og dog: En jæger, der var på vej hjem fra morgenjagten, kunne ikke styre sin nysgerrighed, da han passerede et ubesat tårn. Da han fik øje på en pæn buk, skyndte han sig tilbage til bilen efter riflen, og kort efter var bukken sendt til de evige jagtmarker. Det bemærkes at det ikke var tale om de to tårn, som havde fælle lod nummer. Det forlyder endvidere, at Mogens er begyndt at øremærke de svenske bukke, efter samme princip som anvendes på kreaturer. Det imponerende er blot, at Mogens gør det på 75 meters afstand.
Finn & Harry klagede over at lydisoleringen mellem hyttens forskellige rum var alt for dårlig. Mærkeligt nok var det forhold slet ikke bemærket af Helle & Jørgen som boede i samme hytte. Måske kan forklaringen findes i min definition på støj som er:” Støj er lyde som andre frembringer”.
En sen formiddag da jeg var i færd med at indhente noget af det søvnefterslæb, der uvæligt opstår på turen, kommer Bente iført lidt mere end ingenting, meget højlydt og meget våd ind i værelset, og forklarede at alt som hun sad på tønden, sprang vandrøret under vasken, og sendte kaskader af vand ud i rummet, og det i en vifte, som spærrede for døren. Våd var hun blevet, men nok endnu mere forskrækket. Vi fik ringet til opsynsmanden, der hurtigt kom til stede og fik skaden repareret. Han var så lykkelig over, at vi ikke var sure og skældte ud. Da han så også fik en god dansk øl, var hans lykke gjort og han gik til depotet efter tørre håndklæder til os.
Grillfesten var mere livlig end sidste år, men ikke som grillfesterne var engang. Kjell & hans ledsagerske deltog. Vi havde en hyggelig aften.
Resultatet af jagten blev 8 pæne bukke og 2 ræve, samt mange gode timer i selskab med hyggelige mennesker, hvoraf 14 af jægerne gav udtryk for at de ville deltage til næste år.