Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle i landbrugsmaskiner

Problemet er særlig udtalt i forbindelse med høstning af grøntafgrøder, der foregår i vildtets yngletid. I denne tid er vildtet meget stationært og gemmer sig i afgrøden i stedet for at flygte.
Dyrene er derfor svære at få øje på, og mange gange sker en påkørsel, uden at maskinføreren opdager det. Mest udsatte er rålam, harekillinger samt rugende fugle.
Risikoen for påkørsel er størst i kanten af marken, og især hvor den støder op til skovbryn, hegn, småplantninger eller andre gode levesteder for vildtet. I de yderste 50 meter af marken er risikoen særlig stor. Problemet skal ses i flere perspektiver. Døde dyr i en grøntafgrøde til fodring giver risiko for botulisme – pølseforgiftning – hos de dyr, der fodres med grøntet.
I andre tilfælde vil det påkørte dyr kun blive kvæstet, så der er tale om såvel dyreværnsmæssige som økonomiske konsekvenser. Endelig er der tale om en unødig belastning af vildtbestandene, idet værdifulde ynglende individer går tabt. En dræbt agerhøne repræsenterer på denne årstid et helt kuld kyllinger.
Der findes ikke en sikker metode til at undgå påkørsel, men en række virkemidler anvendt enkeltvis eller i kombination giver mulighed for at mindske risikoen.

Brakmarker kan være stødpude
Allerede i markplanen kan der tages hensyn til vildtet. Dette gælder især ved udvælgelse af brakarealer. Ved rigtig placering vil brakjord kunne være en stødpude mellem levesteder med en tæt vildtbestand og marken. Reder og yngel vil blive placeret i brakken frem for i selve afgrøden. Derved vil brakarealer i visse områder kunne mindske antallet af påkørsler, samtidig med at de generelt kan være med til at forbedre forholdene for især det trængte markvildt. Der er ikke krav om slåning af brakmarker. Tværtimod er der forbud mod at slå dem i maj og juni, hvor væksterne ikke i forvejen er holdt korte (slået).

Skræmmemidler
Den sikreste måde at undgå påkørsel er naturligvis at få dyrene ud af afgrøden, før den høstes.
Dette er desværre kun delvist muligt. For råvildtets vedkommende kan opsætning af skræmmemidler have en god effekt, idet det i mange tilfælde vil afholde råen fra at placere lam i afgrøden.
Almindelige papir- eller plasticstrimler og –sække placeret på stokke ca. 20 meter fra markkanten er meget virkningsfulde. Der skal være ca. 50 meter mellem stokkene, som også kan kombineres med stanniolstrimler, glimlamper og små poser med menneskehår (f.eks. fra en frisør).
Dyrene vænner sig imidlertid hurtigt til skræmmemidlerne. Derfor skal de stilles op lige før høsten, f.eks. dagen eller aftenen før.
Opsætning af skræmmemidler kan kombineres med afdrivning af marken eller de dele, der støder op til skov og hegn. Afdrivning umiddelbart før slåning og høst giver mulighed for at bortjage rugende fugle, der normalt vil være upåvirkede af f.eks. sække. De herved opskræmte fugle vil ikke nå at vende tilbage til reden, som går tabt, men de voksne fugle vil blive reddet og kan lægge et nyt kuld. Hvis man under afdrivning finder fuglereder, bør disse markeres med en stok, så man ved slåningen kan køre udenom. Herved vil man i nogle tilfælde kunne redde kuldet, der dog som regel er meget udsat for rovvildt efterfølgende.
Finder man dyreunger, bæres de hurtigt ud af marken og placeres i den nærmeste dækning, men undgå for megen berøring.