Min første buk

Af Per Schelde Petersen

Den 16. maj var ikke blot premiere-dagen for bukkesæsonen ’06, det var også den første jagtdag for medlemmerne i Askov/Malt Jagtforenings nystartede jagtlaug i Estrup, og som den følgende historie beretter, skulle det også vise sig, at det blev en premiere for mig, da jeg skød min første buk om morgenen d. 16.
Jeg er blevet bedt om at fortælle, hvordan jeg oplevede denne specielle dag, så her følger historien, som jeg husker den.
Torsdag d. 11. maj havde jeg været ude i skoven for at se på min tildelte post (stige 5). Jeg havde i den forbindelse fundet en god tilgangsvej til posten og ryddet denne for tørre grene. Ligeledes havde jeg skridtet nogle afstande af indenfor mit skudfelt og sidst men ikke mindst, fik jeg undersøgt området for veksler, hvilke der var en del af. Bedst som jeg gik rundt i terrænet dybt optaget af mine gøremål, hørte jeg et dyr smælde, og da jeg kiggede op, nåede jeg lige at se spejlet af et dyr, der sprang ind i noget tættere skov og således forsikret om, at der var dyr i området, så jeg nu med endnu større utålmodighed frem til den 16. maj.
Den 15. maj var jeg på skydebanen i Skibelund for - gud ved hvilken gang - at kontrollere indskydningen på riflen og da jeg om aftenen gik i seng, mente jeg selv, at forarbejdet var gjort og at jeg havde nogenlunde styr på de faktorer, jeg selv kunne kontrollere, resten måtte være op til bukken og Diana.

Med stor fornøjelse bliver Per indviet i bukkejægernes rækker af Bent.	Den første buk er en stor oplevelse i jægerlivet!

Vækkeuret var sat til 03:30, alt mit udstyr var lagt klar og kaffemaskinen var også forberedt, så jeg blot skulle trykke på knappen. Kl. 03:45 efterlod jeg en noget utilfreds hund i entreen og satte mig i bilen for at køre de 3 km til Estrup. Kl. 04:00 parkerede jeg bilen ved det tidligere ishus, tog en halv kop kaffe og nød et øjeblik stilheden i skoven, før jeg begav mig ud på den lange snige-tur til post 5. Efter ca. 30 min var jeg på plads i stigen og kunne konstatere, at der var ca. 45 min til skydetid (05:11), så jeg fik indrettet mig så mageligt, som man nu kan i en skydestige, hældte noget af den medbragte kaffe i koppen og ventede spændt på, at skoven skulle vågne.
Der var faldet en let regn hele morgenen, men lidt før kl. 05 tog regnen til, så jeg var ved at være godt våd og en smule kold, da skydetiden nærmede sig. Humøret var for nedadgående, både grundet vejret, men også fordi jeg tænkte på det, som flere rutinerede jægere havde fortalt mig om, at bukkene ikke kommer frem, når det regner.
Da klokken endelig blev 05:11, var disse teorier glemt, alle mine sanser var spændte og jeg havde riflen klar i armen. Nu kunne bukken bare komme, men vejret blev stadig værre og det varede ikke længe, før mit forhøjede beredskab blev afsluttet, og jeg igen sad sammenkrøbet over en kop kaffe med riflen liggende ved siden af mig i stigen.
KL 05:27 fik jeg en sms fra en jagtkammerat, der selv var på pürsch i det sønderjyske og han skrev, at det var dårligt vejr, men han ønskede mig knæk og bræk. Jeg ønskede ham pr. sms ”i lige måde” og hældte endnu en kop kaffe op, kiggede rundt i terrænet fra højre mod venstre.
Da jeg i min afsøgning af skudfeltet var nået helt ud på 90 grader til venstre for posten, fornemmede jeg en bevægelse bag mig. Jeg drejede rundt i stigen, så meget jeg nu kunne, og der var dyret skråt bag mig til venstre ca. 30 m ude, det havde i rolig gang retning direkte mod min post.
Nu fik jeg travlt med alverdens gøremål, som skulle udføres i absolut stilhed og med slowmotionbevægelser for ikke at skræmme dyret. Kaffe-koppen skulle jeg have sat fra mig et sted hvor den ikke ville stå i vejen for min skydestilling, dernæst skulle jeg meget forsigtig åbne forreste og bagerste dæksel på optikken uden den høje ”klik” lyd. Jeg turde næsten ikke trække vejret af frygt for, at dyret ville høre det. Alt lykkedes for mig uden at frembringe så meget som en lyd, og jeg fik rettet mig selv op, så jeg kunne komme i en skydestilling. Nu havde jeg igen tid til at kigge ud for at finde dyret. Jeg fandt det, men det var i mellemtiden kommet op på højde med stigen og stod nu ca. 10 m fra mig og essede i noget græs. Her så jeg først, at det drejede sig om en buk, og at det endda var en flot 6-ender. Jeg kunne næsten ikke tro mit held og må erkende, at jeg nu fik en smule bukkefeber.
Med blikket stift rettet mod bukken fandt jeg med højre hånd riflens skæfte og begyndte meget forsigtigt at løfte riflen. Da jeg havde fået den fri af stigen, skete der det, som ikke måtte ske, remmen gled af forskæftet og strejfede ganske svagt stigen, men nok til at bukken kunne høre det. Den rejste hovedet fra græsset, rettede ørerne i min retning og kiggede direkte på mig. Jeg kunne ikke bevæge mig og det føltes som en evighed, mens vi betragtede hinanden.
Riflen, som jeg med højre hånd havde fået løftet fri, var begyndt at blive tungere og tungere, jeg tænkte, hvad jeg kunne gøre for at komme videre med mit foretagne, men det var bukken som tog initiativ til at komme ud af situationen. Han smældede en enkelt gang og satte i let trav ud foran posten. Jeg nåede lige at tænke ”fandens – det var det”, men bukken stoppede op igen og nu var den ca. 20 meter ude, direkte foran mig men bevægende sig i rolig gang væk fra mig. Jeg benyttede chancen til at få riflen i skydestilling og fandt dyrets spejl i kikkerten. Da bukken var ca. 50 meter ude stoppede den op, drejede 90grader og gik ind mellem nogle små birketræer. Jeg kunne se, at de fik en ordentlig omgang fejning, men der var ikke frit skud til dyret. Jeg fulgte dens bevægelser, så godt jeg nu kunne, og pludselig kunne jeg se forløbet mellem to træer. Der var ikke meget tid til at overveje situationen og jeg fulgte løbet op indtil trådkorset var midt på bladet, afsikrede og skød.
Det skarpe smæld fra min gamle BSA 30.06 virkede brutalt i skovens idyl og jeg tøvede et øjeblik, men fik taget ladegreb og var klar til at følge op med et fangstskud, hvis dyret skulle rejse sig.
Der var ingen bevægelse at spore, jeg kunne heller ikke finde dyret i kikkerten. Der var mange små birketræer foran posten og jeg begyndte at blive i tvivl om, hvor dyret præcis havde stået, da jeg skød, måske havde jeg endda ramt ved siden af! Efter et par minutters venten besluttede jeg mig for at aflade og eftersøge dyret.
Jeg kravlede ned fra stigen, gik ud hvor jeg mente, dyret skulle ligge og der lå bukken forendt, hvor den havde stået. Projektilet var gået ind lige bag højre bov, gennem hjertet og ud midt i venstre bov, så bukken havde været død, før den hørte skuddet.
Nu kom feberen, og jeg måtte sætte mig et øjeblik i det våde græs, før jeg kunne koncentrere mig om at brække dyret.
Således gik det til, at jeg fik min første buk, en fin symmetrisk 6-ender, ca. 20cm høj, en lille 1års buk på ca. 14 kg. opbrækket. Det var den første buk, der blev skudt i Estrup af det nye jagtlaug under AMJ.