Klar til nye udfordringer

Af Erik Toft

At gå på jagt er altid en udfordring, og dem går jeg ikke tilbage for, og da slet ikke hvor der er tale om et nyt terræn. Med den vekslende natur vi har i vort dejlige land er der ikke to terræner der er ens, og vildtarterne veksler jo også, ikke mindst hvis der oven i købet er gjort noget for biotoppleje, som er blevet mere og mere synlig de sidste tyve tredive år, og det kommer jo alle tilgode, også tit naboerne som måske ikke har tid, fantasi, råd eller energi til den slags.
Da man i 2oo5 fik muligheden i Askov Malt Jagtforening for at komme i betragtning som jagtlejere af Estrup Hovedgård, var jeg ikke sen til at melde mig som interesseret, da denne skov altid har stået mig nær som den nærmeste skov til mit hjem. Her var også mulighed for at være med til biotopforbedring i remisserne som ligger omkring gården og skoven, og dette har jagtforeningen givet tilsagn om at ville deltage i, så der er nok for de tilmeldte jægere at tage fat i, og så giver det et socialt sammenhold, som også vil komme de efterårsjagter tilgode, som forhåbentlig vil være frugten af dette arbejde.

Under bukkejagten i sommer, som foregik fra skydestiger i skoven, blev der nedlagt flere bukke, deriblandt afskudsbare seksendere, og to førstebukstrofæer. Man kan vel ikke bebrejde nye riffeljægere, når de har chance for den første bukkeopsats på væggen, at de krummer pegefingeren, når bukken er på skudhold, (et sted skal man jo begynde, når politikken er blevet, at den man skyder helst skal være større, end den man har derhjemme).

Oplevelsen ved at skyde sin første buk er nok den samme om det er en ung eller en gammel, men den gamle er nok sværere at overliste. Om seksenderen er en aldrende buk, har der jo været mange diskussioner om, men har den kun to lange spidser, er der størst sandsynlighed for, at det er en morder, og det vil være til gavn for alle at få den med hjem i boksen. Han skal bare stege lidt længere.

Når man som jeg har siddet på skydestigen en sommermorgen og hørt fasankokken gale, kan man selvfølgelig ikke bedømme, hvor mange fasaner der er i Estrup, men bare det at høre ham er tegn på, at biotopen er indbydende for fuglevildtet, som jeg ved fra min drengetid, havde meget svært ved at få fodfæste. Jeg ved, at der flere gange har været udsætninger, men rævene har altid haft det godt i Estrup skov, indtil de kom indenfor skud. Det må vi ha´ gjort noget ved. Vi er mange, der glæder os til sæson 06.