Formanden har ordet

Kære AMJ medlem

Et tilbageblik på et dejligt år!
Året 2007 er ved at gå på hæld. Det blev et dejligt og meget tilfredsstillende år for Askov/Malt Jagtforening! Trods vore mange aktiviteter og møder føles det alligevel som et stille og roligt år, hvor vi har nydt godt af alle de ting vi fik til at falde på plads i 2006.

Ny struktur i Danmarks Jægerforbund
Repræsentantskabet vedtog den 16. juni 2007, at Danmarks Jæger-forbund skal overgå til en ny struktur pr. 1. april 2008. Det er en større proces, og vel nok en af de vigtigste sager nu, internt i Danmarks Jægerforbund, idet vi med den nye struktur i langt højere grad skulle kunne gøre vores indflydelse gældende, såvel overfor de Grønne Råd i kommunerne, og overfor vores samarbejdspartnere i Skov- & Naturstyrelsen, samt ikke mindst overfor Vildtforvaltnings-rådet. Vi har i dag 14 regioner. Dette vil blive ændret til 8 kredse. Region 5 & 6 & 7 bliver til een stor kreds, Kreds 4, som bliver hele Sydjylland. Det er et meget stort område og vor vores regionsbestyrelse havde da også gerne set at region 7 kunne forsætte plus den gamle Rødding kommune, men det var der ikke flertal for på repræsentantskabsmødet.

De Grønne Råd i kommunerne
Ifølge de ny vedtægter for Danmarks Jægerforbund skal der i alle kommuner være et Jagtfor-eningernes kommunale fællesråd, der kan varetage de jagtlige interesser i et eventuelt grønt råd eller andre miljø-flora. Kommunalrefor-men betød, at en række opgaver på det grønne område er blevet flyttet over til kommunerne. Vi er 15 jagtforeninger i Vejen ny kommune. Vi har afholdt tre møder med disse jagtforeninger. Alle jagtforeningerne i den nye storkommune kan vælge en repræsentant til bestyrelsen i fællesrådet. Frem til 23 januar har vi valgt Finn Hahn fra Vejen Jagtforening til det grønne råd og Peder Nørregaard fra Skodborg Flugtskydningsklub som suppleant. Den 23 januar kl.19,30 afholdes et møde på Hotel Rød-ding, hvor der skal vælges formand for det Kommunale fællesråd i Vejen kommune og 1 repræsentant til kredsbestyrelsen. Gun-nar Malmkjær og Hans Chr. Fuglsang vil lede mødet.

Jagten på Estrup
Det går bare rigtig godt i Estrup! Vi har lavet voliere og prøver med udsætning af fasaner.
Den 1. september blev der skudt en rigtig fin 8-ender hjort på 115 kg. Det var naturligvis en stor oplevelse for alle der er med i jagten. Og der er mange på ventelisten til Estrup Jagtlaug.
Vi har også fået renset op i vandhullerne. Det har givet et meget støre vandspejl end vi havde regnet med. Frisesdahl brugte da også fire dage på dette med sin store gravmaskine, men det er et flot stykke arbejde de har gjort.

Bukkejagten i Sverige
Det er jo efterhånden en hel del år siden vi fik foreningsjagten startet op i Sverige. Det blev hurtigt en stor succes med mange deltagere, og i de senere år har der været en mindre, men trofast skare af medlemmer der har taget på bukkejagt i nabolandet. Men hvad skete der så i år? For første gang blev der nedlagt vildsvin på vor foreningsjagt. Det var en pæn orne, der blev skudt af Anders Steffensen. Det blev en stor oplevelse for de der var på bukkejagt år! Vildsvinene har bredt sig meget i Sverige, så der bliver nok stor interesse for turen næste år.

Riffelskydebanen
Den lille riffelbane i Skibelund er blevet et af vore helt store og velbesøgte aktiviteter. Den er nu miljøsikret i de kommende år med bl.a. blender, og samarbejdet med Vejen Skibelund Skytteforening er meget positivt. Rigtig mange riffelskytter benytter nu banen til både træning og indskydning, og både vore instruktører og mange andre hjælpere gør et stort arbejde med at passe banen. Det skal I alle have en stor tak for!


Flere og stærkere
Medlemstallet er atter steget. Vi har også fået 20 nye medlemmer i år. Velkommen til jer! Vi er nu 387 medlemmer i skrivende stund. Et højt medlemstal er jo ikke et mål i sig selv, men måske snarere et udtryk for, at de mange tilbud og aktiviteter foreningen altid har stået for bliver bemærket og værdsat.

Tak for Diplom.
Det var en meget stor overraskelse for mig at bestyrelsen kom og tildelte mig et Æresmedlemskab af Askov/Malt Jagtforening ved min 70 års fødselsdag! Men tusind tak for det, jeg er da også både lidt stolt og meget glad for dette.

Tak for et godt samarbejde!
Jeg vil gerne takke jer alle for jeres store opbakning om foreningen. En stor tak til de annoncører og skribenter der gør det muligt at fremstille dette blad. Og en meget stor tak til Jeppe Reklame, der gør et fantastisk arbejde med Jagt-magasinet samt vor hjemmeside.
Tak til bestyrelse og suppleanter, og alle jer der giver en hånd med i dagligdagen!

Knæk og Bræk
Glædelig jul og godt nytår.

Med jægerhilsen
November 2007

Bent Knudsen