Generelle anbefalinger omkring plantning af levende hegn og vildtplantninger

Tekst: Produktchef Niels Søndergaard og specialkonsulent Steffen R. Bengtsson, HedeDanmark a/s
Billeder: Niels Søndergaard, HedeDanmark a/s

Eksperter i Danmarks natur påpeger, at den danske natur er alt for ensrettet, og at der mangler småbiotoper. Derfor anbefales det, at landskabsbeplantning i form af levende hegn eller vildtplantninger sker, så det skaber mest mulig naturlig variation og samtidigt øger antallet af småbiotoper.

I levende hegn og vildtplantninger, hvor naturmæssige hensyn er tilgodeset, vil man også kunne tilgodese den lægivende effekt overfor landbrugsafgrøder, æstetik og vildt- og jagtinteresser.

Levende hegn og vildtplantninger med den rette struktur, udformning og plantevalg skaber først og fremmest god natur og ledelinier, der sikrer, at markens vildt, insekter, padder og lign. smådyr kan sprede sig i det åbne land.

Plantevalg
Plantevalget bør være meget varieret, og især løvtræ og buske skal prioriteres højt, da behovet for dækning til vildtet er størst i de måneder, hvor der stadig er løv på træerne.

HedeDanmark anbefaler, at der anvendes naturligt hjemmehørende arter til levende hegn og vildtplantninger. Det giver de bedste livsbetingelser for vildtet, og den naturmæssige værdi øges i det åbne land og autenticiteten (det oprindelige genetiske materiale), som er en grundlæggende kvalitet ved naturen. Det er ofte den mennesket søger - bevidst eller ubevidst, når de søger ud i naturen. Beplantningen bidrager dermed aktivt for at øge naturindholdet i det åbne land.
Naturligt hjemmehørende arter har tilvænnet sig det danske klima, og der er langt flere smådyr, især insekter, tilknyttet eller direkte afhængige af deres tilstedeværelse. Det giver stor biologisk mangfoldighed.
Plantevalget bør også i høj grad være egnskarakteristisk, dels for at tage mest muligt hensyn til kulturhistoriske interesser, dels fordi de har bevist deres berettigelse på den pågældende lokalitet. De har en høj grad af tilvænning og tilpasning på den pågældende lokalitet. Har man tillige mulighed for at anvende planter med lokal oprindelse er man endog med til at sikre genetisk autenticitet i det pågældende område.

Struktur og udformning
Struktur og udformning af landskabsbeplantninger er afhængig af landskabets karakter.
Den optimale form for en vildtplantning er, når den har en bugtet yderkant. Dermed opnår man den størst mulige randeffekt, der giver stor værdi for markens dyr. Den skal holde vinden ude og lukke solen ind, og så skal der være rigeligt med vinterdækning for vildtet.
I de levende hegn, vil man fint kunne acceptere områder, hvor der ikke findes træer og buske – altså åbne områder med græs eller anden vegetation. Her findes nemlig gode redemuligheder for de jordrugende fugle, og levesteder for smådyr og insekter. Samtidig skal hegnet sikre god dækning for vildtet, så hegnet skal altså være varieret. I levende hegn, hvor den lægivende effekt er vigtig, kan sagtens være hegn, hvor råvildt og hare finder gode dækningsforhold, og hvor småfugle og insekter finder et velfungerende levested.
I forbindelse med det levende hegn er det vigtigt, at der findes striber med barjord eller områder, hvor vegetationen er kort, så hønsefuglene kan bale og deres kyllinger kan få tørret deres fjerdragt i de solstråler, der på grund af den lave vegetation, kan trænge helt ned, hvor kyllingerne er.