![]() |
Her kan du indsætte billeder med en lille forklaring. Nøjagtigt som i din egen jagtjournal. Her deler du bare oplevelserne med os andre. Billedet kan naturligvis være af dig selv, din hund eller din jagtkammerat, eller??? Put kameraet i lommen når du går på jagt og lad os se flere billeder i AMJs Jagtjournal næste år. |
| Dagens mand Man er dagens mand når man som Poul Jørgensen her har nedlagt to ræve i to skud! |
![]() |
![]() |
Erik med en ordentlig krabat Erik og denne græskarpe kæmpede i en halv time, inden Erik kunne trække den på land. Men er det karpen der er stor, eller måske Erik der er ikke så stor? Ok, græskarpen vejede dog hele 7 kg og var 79 cm. høj (lang). Det forlyder dog ikke hvor høj Erik er! For en god ordens skyld skal vi hilse fra Erik og sige, at karpen stadig lever i bedste velgående. Den blev sat ud igen efter kampen. |
| Buk parterer buk Et sjovt billede fra en bukkejagt i Sverige, indsendt af Henry Nielsen, som også fortæller, at der nok er lidt om snakken når man kan sige, at det er en rigtig buk der har to hoveder! |
![]() |
![]() |
En riffel- og jagt debut af format! Thomas Jessen fik riffeltilladelse i juni og skød sit første vildt på sin fødselsdag den 2. september. Han så to ræve og sad med sin riffel i skydestok og ventede til de var fuldstændigt ud for hinanden. Så tog han et godt sigte, skød og der lå 2 døde ræve i samme skud. En tæve og en hanræv. |
| Erik med keiler Der er bare nogen Diana har et særligt godt øje til. Første gang Erik Jørgensen var på jagt i Tyskland skød han sit første vildsvin. Anden gang denne flotte keiler. En måned senere skød han først atter en keiler, men havde ikke stor lyst til at gå til den alene, derfor ventede han lidt og en halv time senere skød han såmænd også en buk! Men siden har Diana nu også holdt ham lidt i snor |
![]() |
![]() |
Naturens hierarki En tidlig septembermorgen havde jeg siddet og kigget på en rå ud for tårnet jeg sad i. Pludselig begynder råen at skælde ud, men i stedet for at løbe væk bliver den. Det undrer mig lidt, for jeg troede at det var mig der havde givet fært. Efter 2-3 minutter ser jeg en ræv komme løbende fra højre. Jeg kan se at den har noget i munden, men jeg kan ikke hvad. Op med riflen, og bum - ræven går ned. jeg hopper ned fra tårnet, og går over for at se hvad det var den havde i munden. Til min store forbløffelse kan jeg se at det er et lille lam. Lammet er stadig varmt. Nu gav råens opførelse pludselig mening!! Indsendt af Michael Pedersen |
| Fætter Poul med smaldå I den anden ende af skoven lød et skud. Da jeg kom hen for at hente Poul stod han med et glad grin med dette smaldyr, som han allerede så i fryseren. Det er der ikke noget at sige til. Det er en herlig spise! Indsendt af fætter Finn. |
![]() |
![]() |
Peter Lautrup med en flot buk Da jægerne mødtes efter solnedgang fortalte de andre løs om hvad de havde set og oplevet. Peter sagde ikke noget. Til sidst spurgte en af de andre om Peter da slet ikke havde set noget. Kun den her, sagde Peter, åbnede bagklappen og trak denne flotte buk frem. Så blev der ro og bukken beundret. Rigtig flot buk! |
| Henrys mårer Billedet er fra omkring 80, fra dengang der var gode priser på mårskind, fortæller Henry Nielsen. Ikke mindre end 28 mårer ligger der på paraden, og det år indsendte han i alt 52 mårskind. Det bedste skind gav 740 kr, og i alt lød årets afregning på ikke mindre end 22.000 kr, men det var hårdt arbejde og der var ikke tid til megen søvn, siger Henry! |
![]() |