Svineheld på en søndag i Sverige!

Af Anders Krüger Steffensen

Søndag d. 19. august bliver en dag jeg aldrig vil glemme. For andet år i træk var jeg med på den årlige tur til Sverige med Askov/Malt Jagtforening til Timmernabben nord for Kalmar, og i år med forventninger om at få mulighed for en buk, da det ikke var lykkedes året før.
De første tre jagtdage gik godt, og der blev skudt pæne bukke blandt de jagende deltagere.
Jeg havde dog endnu ikke selv haft chancen, men meldingen om at der lørdag morgen var set vildsvin på den post, som jeg skulle være på søndag morgen, gjorde at muligheden for at opleve et dyr jeg aldrig før havde stiftet bekendtskab med pludselig var til stede.

Vildsvin i kikkerten
Jeg tog derfor tidligt af sted søndag morgen kl. 4 og kørte ud til post nr. 19, der består af en rektangulær kornmark på 60 gange 200 meter med en hoch-stand placeret midt på stykket i det ene hegn, hvorfra der var gode muligheder for skud til begge sider. Efter at have siddet ca. 20 min kom et mørkt dyr til syne på min venstre side i det fjerneste hjørne af stykket – der var ingen tvivl om at det var et vildsvin, der hurtigt gik i gang med at spise løs af de modne korn. Jeg tog kikkerten op for at finde ud af om der var tale om en so med smågrise, en enlig so eller orne. Hvis det sidste var tilfældet kunne jeg tillade mig at skyde, da vi ellers kun skulle skyde smågrisene efter aftale med Kjell, men under lørdagens grillfest havde jeg fået grønt lys for Kjell for at skyde et ældre dyr, hvis chancen bød sig.
Da der ikke var nogle smågrise med dyret var jeg klar over, at jeg nu havde chancen for at skyde mit første vildsvin nogensinde. Dyret gik ude på ca. 70 meter, men i riffelkikkerten kunne jeg ikke få bladet ordentligt fri pga. det høje korn, så jeg afventede situationen. Da dyret efter ca. en halv time bestemte sig for at gå mod den modsatte skovkant, troede jeg, at min chance var forpasset, og at dyret ville gå i skoven. Men til alt held valgte den i stedet at vandre turen ned mod hoch-standen, og da den nåede næsten ud for hvor jeg sad, gik den op på en lille høj blot 60 meter ude. Jeg piftede en kort gang, hvorefter jeg slap kuglen. Dyret forsvandt ned bag højen og ind i skoven, hvor jeg kunne se og høre blade og grene ryste i skovkanten.

Efter den værste “svine-feber” havde lagt sig fik jeg på mobilen fat i Michael og Hans, som sad i 15 og 16, for at de kunne hjælpe mig med at eftersøge dyret, da Michael havde tilbudt sin hjælp dagen forinden, hvis jeg skulle skyde et svin. Der gik et kvarter, hvorefter Michael og Hans dukkede op og med to ladte rifler gik vi sammen over til det sted, hvor jeg havde skudt på dyret. Umiddelbart kunne vi ikke finde noget blod, hvilket gjorde mig nervøs, da jeg var sikker på, at jeg havde ramt dyret, men spørgsmålet var blot hvor godt. Mine bekymringer blev dog hurtigt afløst af glæde, da vi fandt dyret blot fem meter inde i skoven, lidt væk fra hvor jeg i første omgang mente, at jeg havde skudt på det. Denne glæde blev ikke mindre, da vi kunne konstatere, at der ikke var tale om en gold so men en ægte keiler! Efter at have slæbt dyret de ca. 100 meter ned for enden af stykket sammen med Michael – med et bredt spor gennem bondemandens korn som resultat – brækkede jeg dyret og fik det læsset på bilen. Med en så stor oplevelse fra morgenstunden af følte jeg, at jeg allerede havde opnået det jeg ville på turen, men det skulle senere vise sig, at Diana havde mere i vente til mig.

Buk!
Kl. 17 sidst på eftermiddagen havde jeg taget plads i tårn nr. 3 i et åbent areal med kig til skov hele vejen rundt. Der var ikke gået mere end et kvarters tid før jeg pludselig fik øje på et rådyr blot 20 meter foran tårnet, hvor jeg sad og ved nærmere øjekast viste det sig at være en lille ulige gaffelbuk. Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at forstå mit held på dette tidspunkt – først vildsvin og nu måske buk. Afstanden var som sagt kun 20 meter og dyret begav sig langsomt mod højre for tårnet, mens jeg ventede på min chance for at få den fri af et par små træer. Det lykkedes at komme til skud, og dyret rendte omkring 30 meter fra skudstedet med en lidt høj lungekugle før den forendte i skovkanten. Jeg fik brækket dyret ca. 50 meter skråt bagved tårnet, og satte mig efterfølgende tilbage i tårnet, da der var et par timer tilbage inden lukketid. Jeg valgte dog ikke at lade før omkring kl. 20, da jeg havde svært ved at forestille mig endnu en chance til et stykke vildt – jeg skulle dog blive klogere!

Og så ræv!
Ca. 10 minutter i 21 så jeg pludselig en ræv komme luskende til højre for hoch-standen på vej i retning mod det sted, hvor jeg havde brækket min buk og efterladt indvolde mv. Jeg måtte næsten knibe mig selv i armen over min chance til det nu tredje stykke vildt på samme dag.
Jeg fulgte ræven i riffelkikkerten højre om tårnet og med et pift fik jeg stoppet ræven på omkring 50 meters afstand, så jeg kunne afgive skud. Ræven forendte på stedet og efter at have siddet lidt gik jeg ned fra tårnet for at se nærmere på den, og bringe halen med hjem til hytterne, da den ville give en flaske rødvin. Mørket var nu faldet på og jeg kørte sammen med de andre fra de nærliggende tårne hjem til hytterne i Timmernabben.

Det lykkedes mig altså at nedlægge tre dyr på én dag, hvilket var en helt surrealistisk oplevelse, og man kan virkelig tale om, at jeg var “svine-heldig” den søndag på jagt i Sverige! Selvom det ikke handler om antal nedlagte dyr, når man går på jagt, var det naturligvis med til at forøge turens værdi – ingen tvivl om det.
Til slut vil jeg gerne sige alle tak for en rigtig god tur i hyggeligt selskab, og jeg håber, at næste år bliver lige så spændende som 2007.