Velkommen til Jagtmagasinet 2008
Det er med både stolthed og glæde vi sender dig Askov/Malt Jagtforenings jagtblad, Jagtma-gasinet og som redaktør er det meget svært at få armene ned igen. Hvor har I været superdygtige til at indsende jagtfortællinger! Vi læser om spændende jagtdage i Grønland. I Afrika, Polen, Sverige og herhjemme. Om bukkejagt der lykkes og bukkejagt der ikke lykkes. Om hjortejagt. Om svinejagt. Om jagt i gl. dage og om hvorfor man blev jæger. Om held og uheld på jagten. Og fortællingerne er virkelig krydret med flotte fotos.
Og atter har vi et super forsidefoto. Denne gang fra vort smukke Grønland, og du kan som nævnt se mange andre flotte billeder inde i bladet - og naturligvis meget, meget andet.
Også vor nyskabelse, Jagtjour-nalen, er blevet godt modtaget. Her er der også indsendt mange gode og sjove billeder med en kort tekst som fortæller om dagen. Det har været meget spændende at læse jeres forskellige indlæg og lave bladet. For det er jo netop jer, der gør bladet til et levende blad. BARE GODT GÅET!
Jagthistorier søges. Jagtvin haves
.
Det er derfor vort store håb, at rigtig mange vil gå i gang med at skrive jagtfortællinger til næste års blad. Kom bare i gang og lad os se mange fortællinger. Skriv bare løs, og tænk ikke på fejl. Vi vil naturligvis forsøge at rette efter bedste evne, men husk at vort blad er lavet og skrevet af jægere for jægere! Og som altid vil der blive overrakt en flaske god jagtvin ved den kommende generalforsamling til de der har fået en eller flere fortællinger bragt i Jagtmagasinet.
Jagtjournalen og Krudt & Ukrudt.
Få nu bare kameraet ned i lommen og med på ud jagt. Det er der du kan tage billeder til jagtjournalen eller måske også til Krudt & Ukrudt! Men husk nu at gå tæt på dit motiv! Vi glæder os til at se dine billeder!
Tak for i år
Rigtig god fornøjelse med dit Jagtmagasin. Læs, nyd og drøm om kommende jagter og lad det være næring til nye skud! Vi håber Du vil få glæde af Jagtmagasinet i det kommende år! Knæk & bræk derude!
Finn Østergaard
Redaktør