Den 18. maj

Af Søren Tygesen

Bukkejagten er i gang! De første par dage har jeg kun set råer og et par spidsbukke. Søndag den 18. maj ringer vækkeuret kl. 4.00. Tøjet ligger klar i entreen. På med tøjet. Riflen ud af våbenskabet. Bundstykket og patroner med. Hunden bliver liggende rolig i baggangen. Den er klar over at det er hjemmedag. Ud i bilen og af sted.
I dag er jeg alene på reviret. Jeg vil sidde i stigen i hegnet i den sydvestlige ende af reviret. Parkerer bilen. Klokken er nu 4.45. Fat i riffel og kikkert og så af sted. Hvad er nu det, traktorstøj? Knud er på vej ud for at flytte vandingsmaskinen. Det er på marken lige ved siden af stigen. Det går nok. Jeg har før set, at dyrene kommer frem så snart, traktoren kører fra marken. Jeg fortsætter til stigen og sætter mig til at vente.
Der går tre kvarter før Knud forlader arenaen og der igen bliver ro i på marken. Solen skinner. Det er en dejlig morgen.
Jeg koncentrer mig om hegnet og skovbrynet mod syd. Pludselig fornemmer jeg noget ude mod vest. To dyr, ca. 250 meter ude, et par bukke. Første tanke. Det er sikkert kun et par et års spidsbukke. Op med kikkerten. Bukkene går rundt om hinanden, skraber i jorden. Pladsbukke? Det er seksendere!
Nu er de væk, nej, der er de igen. Ned af stigen, fat i skydestokken. Hen langs løvtræshegnet. Vinden er god. Op med kikkerten, de er der endnu. Ind gennem hegnet, videre 150 meter langs granhegnet. De er der endnu. Ned på maven, nu står de ved hver sit hegn og fejer i buskadset. Bukkene står nu med en indbyrdes afstand på 30-40 meter. Hvor er den største? Op med kikkerten, der er ikke den store forskel. Jeg beslutter mig for ham til venstre. Op på bladet med trådkorset. Skuddet går. Han ligger på stedet. Klokken er nu 5.50. Hvad med den anden buk. Han står stadig og fejer i busken. Den ænser ikke rivalens død.
Han står fint, skal jeg tage ham. Ja-nej, går det? Nej. Svoger, som jeg har jagten sammen med, har ikke skudt buk endnu i år, og nabojægerne Svend Åge og Aksel ej heller. Den får lov at leve! Nu går han, forsvinder gennem hegnet. Det kunne være jo sjovt……. Jeg følger efter. Nu står han ved naboens mose, stadig inden for skudafstand. Han går videre langs kanten af mosen ind på vores revir igen, standser ved et læhegn, fejer lidt, går gennem hegnet. Jeg følger efter over åben mark. Så, nu mærker han mig og springer ind i mosen.
Jeg går tilbage til bukken, højt bladskud, flot seksender. Brækker bukken og slæber den op til pumpehuset, henter bilen, og så er det hjem. Brækket vægt 21,5 kg. Skudafstand 80 meter.
14 dage senere ringer Aksel og fortæller, at hans gæst har skudt en god seksender ved mosen. Den forendte på vores revir. Jeg gratulerer med bukken. Det er ok, at de har hentet bukken. Svoger og Svend Åge fik ikke nogen buk!