En usædvanlig uheldig ulv….

Af Svend Erik Thuesen

Svend Erik Thuesen med ulven, som havde været i bækken og derfor ser noget forpjusket ud.

I juni ’96 var jeg på bukkejagt i Estland. Biotopen var rent vildnis, bestående af moseområde og småsøer og området huser både råvildt, elg, los, bjørn, ulv og vildsvin, samt en del fuglearter med traner i hovedrollen.

Jeg pürschede alene rundt uden guide, hvilket er normalt i Estland. Det var den 11. juni, ca. en time efter solopgang. Vejret var tørt og solrigt. Jeg havde dog en guide. Han sad nu i bilen og fik sig en velfortjent lur, da man i Estland har nogle meget lange jagtdage, eller nætter, skulle man måske sige. Der er kun mørkt ca. to timer om natten. Guiden fungerer mest som chauffør, der kører ud i det enorme revir og anviser jagtgæsten et område, hvor der kan jages. Han tegner et groft kort, så man har mulighed for at finde rundt - og ikke mindst tilbage til bilen igen. Så er det om at få riflen på nakken, og så foregår det ellers på gå-ben rundt i terrænet.

Under min jagt i det omtalte moseområde hører jeg pludselig et større dyr, der plasker igennem en lille bæk. Jeg antager, at der er vildsvin på vej og er mere end klar, da der pludselig træder en ulv ud af buskene og passerer et lille åbent stykke, ca. 80 meter ude. Det hele varer kun få sekunder, men jeg når at få et skud med. Ulven tegner ikke i skuddet, men fortsætter ind i det tætte krat og laver lidt mere støj end man kunne forvente. Derefter er alt roligt. Jeg går tilbage og sætter min guide ind i situationen - og han bliver meget hurtigt meget vågen!

Vi vender tilbage til skudstedet, medbringende hans ellers meget ivrige og meget gøende ruhårede gravhund. Der er mørk schweiss. Hunden snuser lige en gang, hvorefter den tisser en tår og stiller sig bagved guiden! Den siger ikke en lyd! Guiden fremtryller nu en 9mm pistol fra skulderhylstret, tager ladegreb og indtager "nærkamp stilling", hvorefter vi går på ulvejagt i meget roligt tempo. Sporet er ikke vanskeligt at følge, da der er en del schweiss, og vi finder ulven forendt 40 meter inde i krattet, med en lav hjertekugle fra min Sauer 90 i cal 3006. Kuglen var en Nosler Patition på 11,7 gram.

Både ulv og buk på en udsædvanlig parade.

Det er yderst sjældent at se ulve under bukkejagten - og at nedlægge en, og tilmed en stor guldmedalje, må siges at være et helt usædvanligt jagtheld, og det kræver, som en af mine jagtkammerater udtrykte det, at ulven er usædvanlig uheldig!

Det viste sig at være en stor hanulv på 42 point og 165/16 tommer, med en kropsvægt på 43 kg, og altså en stor guldmedalje!