Jagtdagbogsblade om jagt i Estland og Polen

Af Jørgen Aamand-Andersen

Efter et lidt besværligt år, rent helbredsmæssigt, følte jeg 1. oktober 2007, at jeg igen var i stand til at håndtere riflen, hvorfor jeg henvendte mig til Diana Jagtrejser for at høre om det var muligt at komme på jagt i Estland. Der blev ringet tilbage dagen efter, at der var en plads på Revir Marta, hvis jeg kunne rejse inden for en uge.
Jeg kendte Revir Marta fra tidligere besøg og vidste det var et revir på 50.000 hektar med mange nedlagte højmoser, og derfor store åbne arealer der bare lå hen, vekslende med skov.
Det blev en meget besværlig indtjekning i Kastrup lufthavn. Jeg måtte til 5 indtjek på grund af våbenafgift og polititjek. Politiet var meget langsomt. Der stod 4-5 mand og de var mest optaget af at snakke om hvornår de havde fri. Men jeg nåede flyveren og vel ankommet til Tallinn blev jeg godt modtaget af lederen fra reviret. Det viste sig, at han flere gange havde været i Askov, og været jagtgæst hos nogle af foreningens medlemmer på foreningens udveksling med jægere fra Estland! Jeg blev indkvarteret. Jeg kendte forholdene og vidste de var gode.

Tirsdag aften den 9. oktober ankomstdag. Jeg blev kørt ud til en hochsitz der var som var en helbeboelse at sidde i, med vinduer der kunne lukkes op. Det var ved en åben plads, som jeg ikke forventede mig ret meget af, men en rå kom med sit lam, og jeg skød lammet i et godt skud. Altid rart at starte med at kunne ramme. Det blev tidlig mørkt. Allerede kl. 19.15 kunne jeg ikke se at skyde.

Onsdag morgen kørte vi ud kl. 6.30 og kunne se at skyde kl. 7.00. Vi parkerede bilen og gik en 400-500 meter, da min jæger hørte støj og ganske rigtigt. En ko med 2 kalve kom frem, men alt for langt ude. Lidt senere spottede min jæger en tyr som stod ved en sliksten, men den løb heldigvis, inden vi kom på skudhold. Heldigvis, idet jeg ikke er særlig interesseret i at skyde tyr. Lidt senere spottede min jæger nok en lille tyr, men den løb tidligt. Men alt i alt set 5 stk. elge.
Aften: Jeg blev kørt ud til en hochsitz af samme kvalitet som aftenen før, hvad også var nødvendigt, da det regnede en del. Der var sået en lang vildtager med raps, som var ret kraftig. Men på grund af regnen forventede jeg ikke der ville komme noget, men der var knap gået 10 minutter, så kom der 5 stk. råvildt. De var for langt ude, men kom nærmere, en rå med 2 lam, 1 smalrå, og en meget stor buk. Jeg skød lammet og skød til smalråen, men har enten skudt forbi, eller også ligger den i skoven. Skoven var meget tæt, og jeg fandt den ikke, og i Estland går man ikke med hund for at finde et stykke råvildt. Lidt efter kom en lille buk ud. Den stod og vejrede, så jeg var opmærksom, og der kom en rå med 2 lam. Jeg skød til den ene, men hvad der gik galt ved jeg ikke. Jeg ramte i stedet råen. Det er ikke noget problem med lammene. De er ca. 4 kg tungere end et dansk lam ved samme tid, vel nok fordi de sætter dem tidligere end i Danmark, men i det hele taget er rådyr tungere i Estland.
Jeg fortalte ikke om mit uheld, så da jægeren kom og hentede mig troede han jeg havde dubleret, ”altså flot”.
Lige inden lukketid kom en 7-8 vildsvin på række, men for langt ude i tusmørket. Jeg kunne fint tage dem i håndkikkerten, men riffelkikkerten er knap så god. De kom nærmere og jeg bestemte mig for at skyde, men pludselig var de væk, og det gik hurtigt, så hurtigt at man næppe tror det.

Torsdag den 11. oktober kørte vi om morgenen som sædvanlig ud kl. 6.30. Jeg bad til der ikke var noget at skyde inden det var lyst, idet jeg er knap så sikker i tusmørke. Vi kørte i det meste af en halv time, parkerede og gik vel en 300-500 meter til en stor græsslette fra en højmose. Det var vel en 40 hektar i ét stykke, som lå hen i højt græs. I tusmørket observerede jægeren en del svin. To gik ude midt på marken for sig selv. Jægeren ville have, at jeg skulle skyde. Jeg gjorde tegn til ham at jeg ville bruge hans skulder, men det ville han ikke (ørerne), og jeg ville ikke skyde fritstående på 120 meter i let tusmørke. Han gik tilbage til bilen, og efter nogen tids forløb kom han med en stok han havde skovet undervejs. Jeg skød, men kunne ikke se om jeg havde ramt. Troede den løb og skød nok en gang, men svinet fortsatte. Vi gik over til stedet hvor de havde været, og der lå en død gris på ca. 65 kg. Så langt - så godt, men jægeren gik over og så hvor den anden var løbet ind i skoven, og sørme om den ikke også lå og var stendød. En duble, lidt mere end jeg havde forventet at kunne. De vejede henholdsvis 55 kg og 57 kg brækket. Det var store grise, som heldigvis blev betegnet som Frislinge.

Torsdag kl. 14.00:
Chefjægeren kom lige og sagde, at elgko og kalv var gratis at skyde for mig, ligeså med lam. Rart for mig.
Sad om aftenen i en hochsitz af samme kvalitet, ved en vildtager inde midt i en stor skov. Der kom ikke noget før det var næsten mørkt. Pludselig syntes jeg der var en busk jeg ikke tidligere havde observeret. Det var en stor elg, der stod og slikkede på en sliksten. Den var fuldstændig sort, og i mørket kunne jeg selv på 60 meters afstand, og en god kikkert, ikke se om der var gevir, men på grund af størrelse og så at den var fuldstændig sort, gjorde at jeg skønnede at det var en tyr, som jeg ikke var interesseret i at betale for. Derfor ingen skud.

Fredag den 12. oktober:
Det regnede og vi kørte ud til kl. 6.40, men det var meget mørkt. På vejen så vi tre svin, da de kom i lyskeglen. Så kom vi til en åben plads, hvor jeg var for længe om at komme ud af bilen og få patroner i. Væk var så en rå med to lam. Vi kørte meget rundt og så mange rådyr og vildsvin, men ingen elge, som var det primære.
Om aftenen sad jeg i hochsitz. Det var hundekoldt med blæst. Jeg så to mårhunde og to rådyr, men kunne ikke skyde, da man så ikke kunne forvente at der kom elg.

Lørdag, den 13. oktober:
Kørte om morgenen ud med chefen, og troede at nu skulle der rigtig ske noget, men vi kom til et revir, som var meget tæt med enkelte lysninger. Ved en lysning, med en vildtager, så jægeren en ko og en kalv. Jeg så ikke noget, og væk var de. Vi kørte nu meget langt i skoven og diverse lysninger, men så kun et enkelt rådyr. I slutningen var der pludselig 2 ræve i vejkanten. Jeg skød den ene og har indtil nu været heldig med afgivelse af skud, så opfattelsen af en gammel jæger var slet ikke så ringe.
Lørdag aften sad jeg i åben hochsitz ved en vildtager. En rå og to lam gik rundt ved mig i næsten en time, men vi så ikke elge, og hundekoldt var det.

Søndag, den 14. oktober, morgen:
Sidste chance for elg. Kørte meget langt, måske 30 km eller mere, inden vi kom til det jagtområde, vi skulle jage i. På en åben plads spottede vi en elg, men kunne ikke afgøre om det var en ko eller tyr. Jeg blev dog hurtig klar over at det var en ko, idet min kikkert var mest lysstærk. Jeg sagde: Kør lidt nærmere, jeg vil skyde.
Jægeren kørte mod elgen og da jeg mente jeg kunne skyde stoppede vi. Jeg brugte døren som anlæg og skød, og elgen løb nu det bedste den havde lært ind i skoven. Vi gik frem til hvor den havde stået. Der var ingen schweiss. Jeg tænkte: Det kan ikke passe du har skudt forbi. Ved indgangen til skoven kunne vi se på fodsporene, at elgen havde været ved at snuble. Vi ledte lidt, og jeg satte mig ned medens jægeren gik videre, og pludselig råbte han. Elgen lå og var død. Skuddet var 5-10 cm for lavt, men leveren var fuldstændig ødelagt.
Da vi gik tilbage til bilen kunne jeg konstatere at afstanden i stedet for 150 meter nok var nærmere 200 meter. Derfor det lidt lave skud.
Men med tre rådyr, en ræv, to vildsvin og en elgko, og set en masse råvildt og vildsvin, blev det en rigtig god tur for en gammel jæger.

Fra succes i Estland, til fiasko i Polen!

Efter den vellykkede jagtrejse til Estland i oktober havde jeg store forventninger til en booket rejse sidst i november til Polen. Overskriften var: Grupperejse til Masurien 20. -25. november. Fuldmåne. Dansk rejseleder og til et statsrevir i det nordøstlige Polen med en stor bestand af kronvildt og vildsvin, men også en del råvildt. 5 dages jagt.10 pürsch med egen jagtfører, fri afskydning af rå og lam samt 2 kronhinder. Yderligere kronhinder 600,- kr. per stk.. Svin efter prisliste.
Fly København – Warszawa og alt øvrige transport.
Da der var afgang fra Kastrup med morgenfly måtte jeg tage en overnatning på Hilton Lufthavnshotel, hvilket var ”billig”. Kun 1700 kr. for at sove i 5 timer!
Gruppen på 8 gæve jægere blev samlet og kom rettidig med fly til Warszawa, men da vi kom til Warszawa kunne der ikke landes på grund af tåge. Vi cirklede rundt i over en time, for derefter at blive fløjet til Vestpolen og læsset af på en mindre flyveplads, hvor alle kom i bussen. Og for os der skulle til den russiske grænse, tog det over 10 timer, så inden vi var fremme havde vi været på rejse i mere end 18 timer, og første jagt var forpasset.
Ophold og pension var i orden.
Reviret var udpræget løvskov med hochsitze ved planlagte foderpladser og vildtagre.
Jeg startede den første morgen med at sidde i en hochsitz, hvor der var foderplads for svin, men åbenbart ikke fodret. Der kom dog en keiler, men det havde jeg gjort opmærksom på, at det havde ingen interesse. De næste 5 gange jeg sad i hochsitz så jeg faktisk ikke noget, skød dog en ræv, og havde den oplevelse at se en flok på 30 stk. bison, der gik rolig sammen som en flok køer, og da vi så kørte til en anden hochsitz var der en flok bison på 13 stk., men de er fredede, dog måtte enkelte tyre skydes efter licens, en pris på fra 40.000,- kr. og opefter.
Har siddet om aftenen i måneskin og ingenting set, idet min jagtfører åbenbart ikke havde fodret for svin. Hvor de danske jægere jeg var sammen med havde været på pladser, hvor der var fodret og derfor kom svin i alle størrelser.
Men rådyr så vi ingen af og var da også totalfredede, viste det sig.
Jeg så krondyr og skød også forbi på en hind. Dog skal siges, at et par af de danske jægere havde gode resultater. En skød 4 kronhinder og 1 gris. En anden skød en keiler til 10.000, - kr.
Forhåbentlig en oplevelse for ham! Den sidste morgen kom vi heller ikke på jagt, idet flyvetiden var ændret, så vi skulle før af sted.
En dyr tur, der blev en fiasko for mig. Jeg skød en ræv og fik et hold i ryggen!
At turen blev en fiasko skyldes vel en kombination af flere ting. Forventningerne var store, idet prisen var høj, og turen var højt reklameret. Min jagtfører var nok ikke den bedste for mig. Men der skal jo være noget at sigte efter, for at jeg kan skyde enten forbi - eller ramme!