Her kan du indsende diverse mere eller mindre ærlige, mere eller mindre seriøse, men bestemt underholdende indlæg! En vis form for grovkornet humor kan derfor også forekomme, og for alle andre end den uskyldige redaktør, skal det være langt ude for at komme i censurens søgelys. For en god ordens skyld skal understreges, at redaktøren har indtil flere ”undercover-agenter” som arbejder hårdt i felten….

Hvededyrkning
i en Sako!

Det forlyder, fra en endda særdeles pålidelig kilde, at Steen M er begyndt at dyrke hvede, men da agerjord jo er ret så dyrt holder han sig til at dyrke det i låsen til sin Sako. Hveden skulle efter sigende spire helt godt, hvorfor man også må formode, at låsen indeholder ikke så lidt jord.
Han er i øvrigt blevet opfordret til at høste hveden når den er moden, og derefter bage et sigtebrød!

Frænde er frænde værst ;-)
”Man kan under jagten sommetider få den fornemmelse, at der er nogle, for hvem det passer vældigt godt, når andre heller ikke rammer”, brummer Hugo, mens han knækker geværet og piller en patron ud og kigger langt efter en flot flyvende kok.
Men bagefter lugtede han til en hund og konstaterede, at den havde haft fat i en ræv. Ganske rigtigt. Inde i såten ligger en ræv kilet fast imellem to grene.

Skudstatistik
- Knud C har efter sigende besluttet at forbedre sit skudgennemsnit i 2008. Derfor benytter han fra årsskiftet hund til at nedlægge sit vildt!
- Men hvordan fører AH mon et loft hos Korsholm i sin jagtjournal?

Afslutning på hundetræningen
Onde tunger påstår, at Ole L lukkede så meget vand ud af den sø hvor hundene skal svømme ud og hente en and, at hans egen hund ikke behøvede at svømme, men kunne gå ud til anden.

Viggo og skrubtussen
Viggo havde kun siddet ved søen bag gården nogle få minutter, da han hørte et svagt "pssst" fra en busk ved hans side. Han havde imidlertid affyret så mange skud i sin tid, at hans hørelse bestemt ikke var, hvad den havde været og han antog derfor, at hans hørelse havde spillet ham et puds.

Blot et minut senere var lyden der imidlertid igen: "pssst!"
Der var ikke nogen i nærheden og Viggo så sig lidt forvirret om til alle sider. Hans hukommelse var på det seneste begyndt at drille ham lidt, og han frygtede inderst inde at det var alderen der var begyndt at trykke. At han nu hørte syner, gjorde ikke hans bekymringer mindre.
"Pssssstt! Jeg sidder hernede" lød det igen og Viggo fornemmede, at lyden kom fra bunden af busken. Han bukkede sig ned for at kigge, og der - helt ind til stammen - sad en stor brun skrubtudse og stirrede på ham med sine rødgule små øjne. "Jeg er en forhekset undertøjsmodel", sagde tudsen, "Tag mig op og kys mig, så forvandles jeg til den smukkeste kvinde, verden har set og jeg vil være din, og gøre alt hvad du lyster, så længe jeg lever!"
Viggo tog tudsen op i sine hænder, lagde den forsigtigt ned i sin brystlomme og satte sig igen til rette på sin jagtstol. "Du glemte at kysse mig", hviskede tudsen fra lommen, "så trolddommen kan ophæves og så jeg kan tjene dig og lade dig udleve dine vildeste erotiske fantasier!"
"Joooeh", sagde Viggo stille ned i sin lomme, "men i min alder tror jeg faktisk, at jeg har mere glæde af en talende skrubtusse……

Finn’s andet under
At opleve et under i denne verden, hører til sjældenhederne, men at opleve to, som Finn, er da noget helt ud over hvad man kan forvente i dette liv, ikke?
En gang i hans meget grønne ungdom, hvor han og kammeraterne var vokset fra slangebøssen og dog endnu ikke kommet til luftbøsserne, var det jo perioden med bue og pil. Disse var i begyndelsen hjemmelavede. Buen var en gren, som ofte blev hentet i Lone skov. Pilene var blomsterpinde fra Gartner Holm som derefter blev udstyret med styrefinner samt et søm og omviklet med noget ståltråd. Der blev naturligvis altid konkurreret om at være den bedste skytte. En dag blev der konkurreret om hvem der kunne skyde sin pil højest. I et af den unge Finn’s skud op i luften fløj en svale ind i pilen, der var på vej op. Det var da et helt under!
Den 1. oktober i år skete der næsten det samme under atter for Finn. Som så ofte før skyder han et ”startskud” lodret op i luften for at advisere jagtkammeraterne om at hundefolket nu er på vej. Ved et ganske fantastisk under, træffer dette startskud minsandten en fasanhøne, som i samme øjeblik flyver ind over ham. For man skyder jo ikke fasanhøner den 1. oktober, fortæller han de undrende jagtkammerater efter såten ?.

En undertøjsmodel?
Mon Jakober er pigernes
ønskedrømom en
undertøjsmodel? ?


En sygemelding
Måske kan du også bruge denne: En mand ringer en torsdag aften til sin chef og melder sig syg den følgende dag. Deltagende spørger chefen hvad han fejler. Jo, siger manden. Jeg ryster over hele kroppen. Jeg har sådan en feber. Bukkefeber….

”Bukkefeber” og
fødselsplanlægning!
Jakob er blevet far. Og man skulle jo tro at en mand/jæger af hans kaliber nok ved hvornår man "affyrer krudtet", men det kikser åbenbart engang imellem. For fødslen var d. 29. SEP.....
Jo, den er go nok. Så mon ikke han får mere travlt med at jagte bleer og rolige nætter end han får tid til at komme på jagt, selv om han forsvarer sig med at det netop ER planlægning, idet han så kan bruge barselsorloven som jagtferie!
Fødslen gav ham ”bukkefeber” på forskud, og hans jagttur til Irland måtte aflyses. Og længe var hans store dilemma egentlig mest om en evt. kommende søn skulle hedde Sako eller Mirouko....for tvillinger blev det jo desværre ikke, som han havde håbet, idet de kunne hedde begge navne. Men nu fik han og Lone jo så en ”Jakobine”…
Mon ikke også det står på jagttøj og en riffel i dåbsgave? Han slipper vel ikke med at fedte sig til gratis hjemmelavede kager fra
www.lonevinterskager.dk
Den mystiske hjort slår uventet til!

Flere af foreningens medlemmer er ganske uventet blevet ramt af den mystiske hjort. Pludselig har den fjernet en af dine trofæer og sat sig op på din væg! Indtil nu vides det med sikkerhed at både Finn og Jakob er blevet ramt af hjorten, som skulle være på et hævnetogt.
Skulle du også blive ramt af denne grusomme skæbne, har du kun et at gøre såfremt du ikke vil gå en vildtfattig skæbne i møde. Følg hjortens anvisninger MEGET nøje!