En modbydelig skæbne

Som skræk og advarsel er følgende indsendt af Henry Nielsen: En råbuk var faldet ned i en åbenstående brønd, og derfra havde den så arbejdet sig ca. 300 meter op i et drænrør, med en indvendig diameter på blot 25 cm.
Her kunne den ikke komme længere, da drænrøret nu var mindre. Man fandt dyret dødt da man undersøgte hvorfor drænrøret var stoppet. Huden på dyrets forben og snude var stærkt beskadiget. Dyret har lidt en pinefuld og modbydelig død!

Det kan ikke siges for stærkt at en åbentstående brønd straks skal lukkes og/eller påtales overfor ejer. Red.