AKTIVITETSKALENDER 2010
Velkommen til AMJs mange spændende aktiviteter. Det har altid været foreningens mål at kunne tilbyde medlemmerne masser af spændende tilbud indenfor jagt, aktiv friluftsliv og hyggelige stunder. Derfor har bestyrelsen hele året arbejdet engageret med det kommende års aktiviteter. Ses vi?
OBS: Tilmelding skal altid ske til den nævnte kontaktperson, og er naturligvis altid efter først til mølle princippet! Såfremt tilmelding sker via e-mail er den kun gældende såfremt din e-mail bliver besvaret i løbet af kort tid! Tilmelding vil normalt først være gældende når betaling er modtaget.
Januar:
19. jan. GENERALFORSAMLING PÅ HOTEL SKIBELUND KRAT
Tirsdag den 19. januar kl. 19.30 ord. generalforsamling. AMJ betaler kaffe og brød. Vore jagthornsblæsere vil blæse nogle af de smukke signaler i løbet af aftenen.
Efter generalforsamlingen afholdes atter trofæaften, hvor vi håber at se mange forskellige trofæer fra ind- og udland. I år kåres den største og den mest særprægede buk, nedlagt af vore medlemmer i 2009, i både ind- og udland. Og blandt alle trofæerne kårer vi som altid årets trofæ!
Medbring derfor alle dine trofæer fra 2009. Jo flere trofæer, jo mere spændende aften for os alle! Vi afholder desuden et amerikansk lotteri på bl.a. fem gavekort til en jagtdag på Estrup. Jagtkort til engjagten i Hviding, bøger, gavekort osv. Alle der medbringer et eller flere trofæer vil få udleveret et gratis lod! Og til slut kåres årets AMJ-skytte 2009!
Februar:
1. feb. Tilmelding til AMJs holdskydning
Holdskydningen starter i begyndelsen af april og fortsætter de næste 10 tirsdag aftener med afslutning i juni. Tilmelding til holdskydning skal ske senest 1. februar til Allan Jessen på tlf. 75 58 04 90.
E-mail 75580490@get2net.dk. Vil du gerne deltage i holdskydningen, men mangler et hold at skyde sammen med kan du også kontakte ham og høre nærmere. Velkommen til både nye og gamle AMJ holdskytter i 2010!
15. - 16. og 17. februar: Rågeregulering 2010
Tilmelding til årets rågeregulering skal ske ved minihjorteskydningen i februar. Her skriver man sig på en reguleringsliste. Ca. 15 personer forventes at kunne deltage i AMJ's reguleringshold.
Reguleringen skal ske med cal. 22 eller cal. .17. Kraftige luftgeværer på 5,5 mm er også lovlige, men erfaringer fra 2009 viser, at rågeungerne er for skudstærke til hagl. Så luftgeværer er droppet igen.
På baggrund af tilmeldingen får I tildelt nogle bestemte dage, hvor regulering kan ske morgen og aften. Kontaktperson er Ole. P. Johnsen. Tlf. 60 89 85 17.
15. feb. fra kl. 19.00. Minihjorte- og LaserShot skydning på Øster Skibelundvej 47 i Askov
16. feb. fra kl. 19.00. Minihjorte- og LaserShot skydning på Øster Skibelundvej 47 i Askov
17. feb. fra kl. 19.00. Minihjorte- og LaserShot skydning på Øster Skibelundvej 47 i Askov
Vi afholder minihjorteskydningen i Ole Lautrups lokaler på Øster Skibelundvej 47 i Askov Her skyder vi med foreningens egne luftrifler med sigtekikkerter, mod både fast mål og den lille løbende hjort. Mini-hjortebanen giver en god træning til løbende vildt og tæller desuden til Årets skytte! Der er også børneklasser for medlemmernes børn og børnebørn. En oplagt mulighed for hygge, jagt- og våbensnak, her i den kolde vintertid.
Som noget nyt vil der også være mulighed for at skyde med LaserShot. Det er skydevåben der skyder med laserlys i et skydeprogram, hvor der skydes på videofilm med kugle og hagl til både lerduer, pattedyr og fugle. Det giver både træning og masser af sjov!
Marts
Lørdag den 6. marts kl. 13. Fabriksbesøg hos
PV Lerduer, Fredensvej 8, Tvingstrup, 8700 Horsens
Lerduefabrikken nedbrændte i 2006, men er nu genopbygget og fremstiller 7.000 lerduer i timen. PV Lerduer vil være vært ved et let traktement. Tilmelding senest den 1. marts til Bent Knudsen på tlf 75 36 13 80.
Dette kan jo fint indpasses med et besøg hos Østjysk Våbenhandel, som ligger lige på vejen om formiddagen
31. marts. Hundetræning i klubhuset ved skydebanen i Vejen Mose
Begynderhunde kl. 18.30 til fordressur
Videregående kl. 19.30
Jagthundetræningen foregår i samarbejde med Vejen Jagtforening og under ledelse af Bent post Pedersen fra Tjæreborg. Kurset løber over 8 aftener og afsluttes med en frivillig prøve. Begynderhunde starter kl. 18.30 med fordressur. Videregående hunde starter kl. 19.30 med den udvidede dressur, herunder apportering, slæb og vandarbejde. Alle er velkomne!
Kontaktperson Ole Lautrup. Tlf. 20 97 39 85.
April
Lørdag den 10. april kl. 9-13. Åben træning/indskydning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
Vi skyder årets riffeltræning i gang i Skibelund med gratis rundstykker og kaffe til de morgenduelige! Foreningens dygtige riffelinstruktører står klar til at hjælpe og give gode råd og vejledning. Pølser, øl og vand kan købes i det lille skydehus, men kaffen er gratis!
Lørdag den 17. april kl. 9-13. Åben træning/indskydning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
Mandag den 26. april kl. 15-21.
DJs Riffelmærkeskydning/træning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen.
Maj
Mandag den 3. maj kl. 15-21.
DJs Riffelmærkeskydning/træning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
Mandag den 10. maj kl. 15-21. Åben træning/indskydning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
Søndag den 16. maj: Bukkekaffe på Estrup fra kl. 9.00
Vi mødes efter den spændende premieremorgen på Estrup, hvor vi har kaffe på kanden fra ca. kl. 9.00. Her kan vi forhåbentlig nyde synet af en eller flere flotte premierebukke. Foreningen er vært ved kaffe og rundstykker i Estrup Hovedgårds jagtlokaler, hvor vi glæder os til at høre om dine oplevelser på denne spændende morgen. Har du buk med, kan du frit parkere på gårdspladsen. Ellers henvises til parkering på pladsen ved det gamle jagthus, øst for gården.
Alle bukkejægere, med eller uden buk, men meget gerne med jagthorn, er meget velkomne til en hyggelig formiddag!
Juni
Fredag den 11. juni kl. 17.30: Familieaften med fiskeri, grill og hygge ved Gamst sø.
Sted: Gamstvej 18, 6600 Vejen
Tag din familie, børn, børnebørn eller venner med til en dejlig familieaften med hygge, grill og fiskeri. Vi tilbringer atter en sjov aften i de naturskønne omgivelser i Gamst hos Preben Jessen og Henning Sønderskov. Vi må kaste snøren ud så meget vi vil og hive alle de fisk i land som vi er i stand til. Glæd jer til en sjov og afslappende aften hvor vi gerne ser hele familien. For de der evt. ikke er til fiskeriets glæder kan vi garantere skønne omgivelser og frisk luft, og måske en lille travetur ved skovrejsningen. Vi starter med at fiske, mens grillen tændes under lækre grillpølser. Praktisk tøj foreslås, og gerne en regnjakke eller paraply m.m. hvis det mod al forventning ikke bliver en lun og herlig aften! Pris kr. 40 pr. deltager for to grillpølse og brød, samt en øl/vand. Du giver kun 20 kr. pr. ørred du fanger. Tilmelding til Bent Knudsen på 75 36 13 80 senest den 8. juni.
OBS: i år er der indkørsel og parkering hos Henning Sønderskov, Gamstvej 18, 6600 Vejen.
Mandag den 14. juni fra kl. 18.30.
AMJ Pokalskydning
Afsluttende pokalskydning på Skodborg Flugtskydnings bane i Skudstrup. Du kan skyde alle de serier du vil, eller kan nå, for det vil være din bedste serie der tæller til pokalskydningen! Denne skydning er udelukkende for AMJ-medlemmer med klassificering via banens almindelige træningsskydninger, der finder sted lørdag kl. 10, fra den 28. februar til lørdag den 28. marts. Fra 1. april skydes hver onsdag aften fra kl. 18.30.
Torsdag den 17. juni kl. 18.00.
Kommunemesterskab haglskydning
Kommunemesterskabet i haglskydning foregår i år på Skodborg Flugtskydnings bane. Det er her vore lerdueskytter kæmper mod skytterne fra de andre foreninger i Vejen Kommune. Alle kan deltage og de fire bedste resultater fra hver forening tæller. Lad os atter se medaljer!
Torsdag den 17. juni kl. 18.00. Kommunemesterskab haglskydning
Kommunemesterskabet i haglskydning foregår i år på Vejen Flugtskydnings bane i mosen. Det er her vore lerdueskytter kæmper mod skytterne fra de andre foreninger i Vejen Kommune. Alle kan deltage og de fire bedste resultater fra hver forening tæller. Lad os se atter medaljer!
Mandag den 21. juni: Kommunemesterskab i apport efter DJs regler for apportprøven.
Afholdes i Føvling. Nærmere oplysninger følger
..
August
Mandag den 2. august kl. 15 - 21: Jagtfeltskydning. Åben træning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej overfor nr. 47. 6600 Vejen.
Jagtfeltskydning er en spændende og meget jagtrelateret skydning. Her kan du træne på afstande op til 200 meter, og samt i forskellige skydestillinger. Vi skyder til vildsvin, kronhjort og buk på både 100 og 200 meters afstand.
Mandag den 9. august kl. 15 - 21: Jagtfeltskydning. Åben træning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
Lørdag den 14. til den 21. august: Bukke- og vildsvinejagt i Sverige.
Atter arrangerer vi AMJ-jagten i Sverige efter røde brunstbukke og sorte vildsvin! Interesserede bedes derfor hurtigst muligt selv kontakte Bent eller Ib, hvorefter man vil blive orienteret løbende. Der vil være 20-25 jægere, og tilmelding er efter først til mølle, og Ib Kragh vil atter stå for turens afholdelse. Ved tilmelding bedes du oplyse dit mobilnummer! Kontaktpersoner: Bent Knudsen tlf. 75 36 13 80 og Ib Kragh tlf. 75 36 08 61.
Lørdag den 28. august kl. 9 13: Jagtfeltskydning. Åben træning på riffelbanen
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
September
Lørdag den 4. september kl. 9 - 13:
Jagtfeltskydning. Åben træning
Sted: Kongeåvej ved nr. 47. 6600 Vejen
Lørdag den 11. september kl. 9-13.
Afsluttende pokalfeltskydning på banen i Skibelund.
Vi afslutter årets riffelskydninger med et foreningsmesterskab i feltskydning.
Der skydes 2 skud liggende til kronvildt og 2 skud knælende/siddende til vildsvin på 200 meters afstand. Derefter 2 skud liggende og 2 skud knælende/siddende til buk på 100 meter. Et-benet skydestok er tilladt og forefindes på banen. Til slut 2 skud fritstående til buk på 100 meter uden hjælpemidler.
Vinderne i åben- og veteranklassen (60 år) får overrakt vandrepokal samt en vandre-kastestang fra hhv. kron- og dåhjort.
Lørdag den 18. september kl. 9 14: Kommunemesterskab i jagtfeltskydning på riffelbanen i Skibelund
Der skydes 2 skud liggende til kronhjort og 2 skud knælende/siddende til vildsvin på 200 meters afstand. Derefter 2 skud liggende og 2 skud knælende/siddende til buk på 100 meter. Et-benet skydestok er tilladt og forefindes på banen. Til slut 2 skud fritstående til buk på 100 meter uden hjælpemidler. De fire bedste resultater tæller. Riffelskytter fra alle jagtforeninger i Vejen Kommune kan deltage, så mød op og skyd atter guldet hjem!
Jagthornsblæsning
Medio september begynder jagthornsblæsningen på Askov-Malt Skole for både nybegyndere og viderekomne. Undervisningen, som ledes af Peter B. Christensen, løber over ca. 25 aftener frem til april. Nærmere oplysninger og tilmelding til Peter B. Christensen på telefon 75 36 15 08
Søndag den 19. september: Børnenes andejagtsdag kl. 14-17
Kom og vær med til en sjov og spændende eftermiddag, der handler om ænder og andejagt. Det foregår i Estrup Skov og er særligt for børn.
På dagen kan du være med til en rigtig andejagt med hunde og geværer. Men du kan også høre om, hvorfor jægere går på andejagt. Hvad spiser en and? Hvorfor en jæger har hund med. Hvordan ser en and ud inden i, og hvordan smager kødet? Det kan børn og deres forældre få svar på denne eftermiddag.
Der vil også være mulighed for at skyde med luftgevær eller være med i opgaveløbet Ænder og andejagt og vinde spændende præmier.
Det er naturformidler fra Danmarks Jægerforbund, Jens Jørgensen, og naturvejleder Mette Bækgaard Johnsen, der sammen Jagtforeningen står for dagen.
Det er gratis at deltage og hele familien er velkommen. Der vil være salg af kaffe, vand og øl. Følg skiltningen fra hovedvejen mellem Brørup og Vejen.
Oktober
Tirsdag den 12. oktober kl. 19-21: KORSHOLMs SKYDEARENA!
Vi udfordrer atter vildtet på Korsholms Skydearena. Max. 15 personer!
Tilmelding og betaling til Ole Lautrup på 20 97 39 85.
Torsdag den 28. til den 30 oktober: Bevægelsesjagt i Tyskland.
I uge 43 arrangeres igen en jagttur til Fürstenwalde, i et veldrevet statsjagtsområde sydøst for Berlin, efter kronvildt, vildsvin, råvildt samt ræv, mårhund mv. Interesserede kan kontakte Ole, som sørger for tilmelding. Tysk Jagttegn og lovpligtig forsikring kan vi ligeledes hjælpe med. Der er op til 20-24 pladser og tilmelding er efter "først til mølle". Ole P. Johnsen står for turens afholdelse og deltager også selv. Kontaktperson: Ole P. Johnsen tlf. 48 46 13 08.
E-mail olebolep@hotmail.com
NYHEDER FRA AMJ:
Vore kommende aktiviteter vil hver måned være nævnt i 2. sektion af JÆGER under foreningsnyt og på vor hjemmeside: www.askovmalt-jagt.dk kan du også løbende se nyheder samt læse resultaterne fra vore aktiviteter under Sidste nyt.