Den usynlige revirgrænse

Af Bent Nielsen

I august – i råvildtets brunsttid – havde jeg en sjælden og helt fantastisk oplevelse i Polen.

Vi var tre jagtkammerater som var taget på bukkejagt på OLAWA – et statsdistrikt syd for Poznan. Floden ODER, som danner grænse imellem Tyskland og Polen længere mod nord, løber igennem byen Olawa. En stor del af jagtområdet er de meget store og lavtliggende landbrugsområder/ flodenge, som af og til oversvømmes om foråret. I år havde man imidlertid fået ekstraordinært meget nedbør hele sommeren, med det resultat, at det kun havde været muligt at bjærge høsten på 15-20% af arealerne (selv ikke med bæltedrevne mejetærskere havde det været muligt). Dette var naturligvis en økonomisk katastrofe for bønderne, men rigtig godt for vildtet, men det havde også den bivirkning, at der på grund af stillestående vand alle steder, var millioner af glubske/sultne myg.

Jeg har ikke ønske (eller økonomi) til at skyde de helt store bukke, og havde derfor fortalt min fører Johan, at jeg hellere ville nedlægge en lille buk med en STOR jagtlig oplevelse, end omvendt.

På de første tre pürsch havde jeg haft nogle gode oplevelser og nedlagt fire pæne bukke og et enkelt vildsvin og set masser af brunstaktivitet blandt råvildtet.
Hjemmefra havde jeg bestilt fem bukke og fri afskydning af vildsvin.
Når der således kun var en enkelt buk tilbage til de sidste tre pürsch, havde jeg meddelt Johan, at vi nu skulle være endnu mere selektive mht. den jagtlige oplevelse, og så måtte den også godt være et nummer større.
Denne morgen havde vi set adskillige bukke – og haft mulighederne, men ikke til den store oplevelse vi søgte. Vi mødtes med Michael & Frank ved kølehuset til det aftalte tidspunkt og de har begge skudt buk til morgen, så jeg fik naturligvis referaterne, da vi sammen med Johan kører til vores indkvartering.
Lidt udenfor Olawa spørger Johan om vi lige har nogle få minutter = selvfølgelig. Det viser sig at han lige vil ned og se til en stor rapsstubmark, hvor Frank & Andrej havde været i aftes for at se efter vildsvin – og hvor det ifølge Andrej gik bukke i den klasse som jeg gerne ville skyde.
Ligesom vi kommer igennem et stykke skov og kan se hele stubmarken får Frank øje på et stykke råvildt, som går ca. 350 meter nede til venstre. Selv uden kikkerter kan vi se, at det er en buk.
Johan bliver straks fyr og flamme. Normalt har det altid heddet ”Guter Bock” – men denne gang er det en ”Prima Bock - Kapitaler Bock” og han er hurtig ude af bilen, tager den 3-benede skydestok fra ladet af bilen og vi småløber ned ad skovvejen, som løber parallel med skovbrynet/marken.
Da vi efter et par hundrede meter er ca. på højde med bukken, er der tilfældigvis også et hul i træerne og Johan stiller med det samme skydestokken op. Straks da jeg får riflen i anslag ser jeg, at der faktisk står 2 bukke derude på stubben – kun med ca. 25 meters imellem dem. De står garanteret ved en usynlig revirgrænse med front imod hinanden og vogter på den andens bevægelse – klar til at forsvare området.
Jeg giver mig ikke tid til at måle afstanden med afstandsmåleren, men vurderer at den bagerste er ca. 200 meter ude. Det er lidt for langt ude efter en lille løbetur og med skydestok, men jeg ser at der er en jordvold som jeg kan anvende til liggende skydestilling.
Idet jeg kommer på plads spørger jeg Johan:
”Rechts oder Links ?”
„Prima Bock … Kapitaler Bock ... schnell schießen“
Jeg stiller det samme spørgsmål endnu en gang – og får samme svar, men så får også Johan øje på buk nummer to. Jeg spørger endnu engang:
”Rechts oder Links ?”
„Beide Prima … Beide Kapitaler ... schnell schießen ...“
Sprogproblemer = JA, så uden yderligere forsøg på snak, beslutter jeg at hvis jeg får muligheden vil jeg forsøge doubléen.

Den bagerste buk står lidt for spidst, men da han drejer sig en smule så jeg kan skyde, kontrollerer jeg også om den nærmeste buk ligeledes står acceptabelt til skud. Det gør han ikke! Der går lidt tid inden de begge står så meget med siden til at jeg tør skyde.
Jeg havde for længe siden afsikret og stukket snellen …
BANG siger min 7 mm RM og jeg hører tydeligt kugleslaget og ser bukken forsvinder i knaldet.
Hurtig repeteres en ny patron i kammeret og finder den nærmeste buk i sigtekikkerten, og han står bare og stirrede i retning mod sin faldne rival.
BANG – kugleslag – og han vælter ligeledes i knaldet.

Hold da helt kæft! En 100% ægte doublé !!!
Johan jubler, så jeg antager at det var OK at jeg havde skudt begge bukkene, selvom jeg nu har overskredet min kvote og han skal have ringet til distriktskontoret og spørge om vi ”må” nedlægge flere bukke.
Da jeg kommer op at stå begynder jeg at ryste. Jeg har ellers tidligere ”lidt af bukkefeber”, men altid før skuddet.

Michael og Frank havde set det hele henne fra bilen i deres kikkerter. De havde også set, at der stod to bukke, men var ikke helt enige om hvilken der var den største, så de havde valgt at holde øje med hver sin buk. Da de havde hørt hhv. set den første buk falde, havde de sagt i munden på hinanden: ”Nu skyder han garanteret også den anden buk”.

Michael og Frank kommer og ønsker tillykke og efter en cigaret går vi ud for at finde bukkene.
Begge er flot skudt – og jeg måler afstanden til skydestokken: 196 hhv. 174 meter.

292 gram	320 gram