Et ønske gik – næsten – i opfyldelse!

Af Ejnar Mathiesen

Efter jeg havde ønsket mig penge til en jagtrejse til først min 50-års fødselsdag, og derefter også til min 60-års fødselsdag, var vennerne begyndt at spørge om det også gjaldt til min 65-års fødselsdag. Da var jeg klar over at det var ved tiden at gøre noget ved det.
Jeg havde hørt at Mogens Nejrup fra Rødekro arrangerede jagtrejser til Sydafrika, med seks dages jagt og med afskydning af fem stykker vildt: Red harterbeast, blesbuck, springbuck, mountain reebuck og vortesvin uden trofæafgift. Med jagtføring 2 til 1 samt kost og logi til i alt 11.500 kr. Øvrigt vildt efter prisliste. Ledsager uden jagt kr. 450 pr. dag. Bestemmel-sen skulle tages inden den 1. februar!

Om det var krisetider eller hvad? Der var kun en jæger mere som ville med sammen med sin ægtefælle. Rejsen blev aftalt og billetter købt med afgang den 9. juni og hjemkomst den 23. juni. Afgang fra Hamborg, med skift i Paris og Johannesburg, til ankomststedet Bluefontain.

Den 9. juni kørte vi til Rødekro hvor vi mødtes kl. 13. Videre til grænsen hvor vi blev afhentet af en lufthavnstaxi. Den kørte os til Hamborg lufthavn. Flyet til Paris var 45 minutter forsinket, men så er der jo mindre ventetid i Paris! Vi fløj fra Paris kl. 23.20 med ankomst i Johannesburg kl. 9.40. Så er der ventetid til kl. 12.30 hvor flyet til Bluefontain afgik. Der var ombygning i lufthavnen på grund af fodbold VM i 2010. Nu må vi så se om de når det?
Bobby (chefen) fra Omin Jagtfarm afhentede os i lufthavnen. Derefter fulgte en køretur på 200 km og vi ankom til farmen kl. 18.30. En lang rejsetid på ca. 29. timer, så vi var noget møre. Der var stor velkomst i baren, og aftensmad kl. 20.

Torsdag, første jagtdag

Vi har lejet rifler på farmen, så vi er først ude og prøveskyde de to rifler i hhv. 243 og 30-06. Det går perfekt. Så kører vi ud i terrænet et med to trackere (negere) på ladet. Det går over stok og sten. Vi er i højlandet i ca. 2500 meters højde. Vi får øje på en flok red harterbeast. De er vanskelige at komme i nærheden af, men til sidst lykkedes det på ca. 80 – 100 meters afstand. Vi får skydestokken klar og pludselig var der en fri af flokken. Jeg skyder og den falder, men rejser sig igen, så jeg får travlt med at skyde igen. Så falder den og bliver liggende. Efter fotografering kører vi på slagtehuset med den.
Efter frokost er der pause til kl. 14. Så kører vi på jagt efter mountain reebuck. Men de er svære at finde. De går og putter sig oppe på bjergsiderne. De er meget svære at få fri til skud. Trackerne er dygtige til at spotte dem, men det lykkes ikke at komme på skudhold af nogen.

Fredag

I dag kommer vi på jagt på et naborevir, som er på 9000 ha. Der er mange impalaer, men de er svære at komme i nærheden af. Og da vi kommer nær nok til en af dem skyder jeg forbi. Der er pludselig også vortesvin, men de er meget hurtige, og er borte inden jeg får skudt. Pludselig spotter trackerne nogle impalaer. Det lykkes os at komme i nærheden af dem. Jeg skyder til en og den falder, men rejser sig igen, så jeg må skyde igen, og nu bliver den der. Efter fotografering kører vi den i kølehus, og holder derefter frokost i det grønne. Der taler jeg med min rejsekammerat. Han havde anskudt en impala. Den gik hans tracker ca. 4 km. efter i bjergene. Efter ca. 11/2 time kalder han over radioen at han har kontakt med den, og så måtte han af sted for at skyde den, så han trængte til sin frokost og noget at drikke da han kom tilbage til os.
Efter frokost forsøger vi at finde en springbuck. De er vanskelige at kom-me til, så trackerne bliver sendt ud for at trykke i terrænet. Jeg får skydestokken sat op, og pludselig kommer der 5 stykker til syne. Der er en med et godt trofæ. De kommer ca. 150 – 175 meter ude, men pludselig begynder de at løbe. Jeg trækker godt med og rammer den 100% korrekt. Stalkeren er meget imponeret. Det er godt at træne på Måde-banen til løbende vildt. Efter fotografering kører vi hjem.

Lørdag

Lørdag formiddag forsøger vi at komme på skudhold af en blesbuck. Vi ser mange dyr, men de er svære at komme på skudhold af. Trackerne bliver atter sendt ud for at trykke dem frem, og pludselig er der en der kommer fri af flokken så jeg kan skyde, og den falder for en perfekt kugle. Det er som om at når vildtet er i bevægelse, så går det rigtig godt med min skydning.
Efter frokost kører vi ud for at søge vortesvin. Vi finder en, men den løber langt bort, så den opgiver vi. Vi tager i stedet ud for at bygge et skjul. De andre dage har vi set at der kommer en flok kuduer ud, og sådan en vil jeg gerne skyde.

Pludselig er de på vej ud, så jeg sidder musestille og venter, men så begynder det at regne. Dyrene vender og går atter tilbage til skoven. 10 minutter senere begynder det at tordne, og så skal vi hjem. De siger, at tordenvejr i bjergene er meget farligt, idet der er meget metal i jorden.

Søndag

Vi jager mountain reebuck, men de er vanskelige at finde. De står i kanten af buskene. Jeg skyder forbi til en. Derefter kører vi ned i nærheden af floden. Her ser vi en oryx, som går inde mellem træerne. Vi får stillet skydestokken op. Pludselig er den fri og den falder perfekt da jeg skyder. Da vi kommer frem til den, siger stalkeren en hel masse! Det er en guldmedalje. Rekord her på farmen. Trofæet er 102 cm, og den er ca. 8 – 10 år gammel.
Efter frokost søger vi atter en mountain reebuck. Hen på eftermiddagen finder vi en, som jeg skyder. Da vi er ved at stille op til fotografering råber stalkeren: En kudu! Den løber opad bjergsiden, men inden jeg får fat i riflen er den for langt ude, men sådan er det jo.

Mandag

Jeg får tilbudt endnu en mountain reebuck, fordi den jeg skød i søndags ikke havde en perfekt opsats. Vi finder en først på dagen, og den falder for en perfekt kugle. Sidst på formiddagen ser vi to vortesvin som løber langt ude. Dem kan jeg ikke ramme.
Efter frokost ser vi et lille vortesvin, som går i noget højt græs. Den skyder jeg perfekt, men tænderne er ikke så store, 11,5 cm, så vi bliver enige om at forsøge at finde en der er større.
Vi ser så en der løber ude på marken. Den er stor! Vi kan se tænderne i kikkerten. Trackerne bliver nu sendt ud for at drive den frem fra marken. Vi kører ud for enden af marken og jeg bliver sat for. Jeg står i 10 – 15 minutter og kigger. Pludselig siger stalkeren: Back! Jeg opdager keileren ca. 15 meter før skoven. Får mig drejet rundt i en fart og får hold på den. Den tipper rundt med en perfekt bladkugle på ca. 80 – 90 meters afstand. Da vi så kommer hen til den begynder stalkeren at sige en hel masse: Rekord på farmen! Et guldmedaljetrofæ! Det viser sig at være ca. 14 – 15 år gammel. Vejer 150 kg og har tænder på 35 cm! Vi får den læsset og kører hjem til slagtehuset. Bagefter ser vi efter kudu. De er på vej ud, men så bliver der skudt i naboreviret og så er de borte.

Tirsdag

Vi kører ud sammen med Bobby og vil forsøge at finde en zebra. Vi kører op i bjergene og finder en flok zebraer. De er dog meget vanskelige at komme i nærheden af. Da vi har forsøgt to gange bliver trackerne sendt ud for at trykke dem. Bobby ved cirka hvor de kommer og da vi ser dem for anden gang står de stille ca. 150 meter ude. Den skal skydes lige i trianglen over forbenet. Det bliver den så. Springer højt i vejret, løber 3 – 4 meter, og falder død om.
Efter frokost søger vi en stenbuk. Det er et meget lille dyr. Ca. halvt så stor som et dansk rådyr, men vi kan ingen finde i det høje græs. Kuduerne var også borte, så det var afslutningen på seks dejlige jagtdage med masser af oplevelser!