Formanden har ordet

Kære AMJ medlem
Nu bliver dagene kortere dag for dag. Skoven viser sine flotte efterårsfarver. Vi nyder at komme ud i naturen og se hvad naturen har skænket os af vildt. For livet derude er jo herligt, ikke?
Bent Knudsen

Atter et godt år!

Her i slutningen af året er det tid til at tænke tilbage på det år som snart rinder ud. Det blev igen et dejligt og meget tilfredsstillende år for Askov/Malt Jagtfore-ning! Der har generelt været god tilslutning og højt humør ved de mange aktiviteter og møder vi har haft.
Jeg kommer også til at se tilbage på alle de gode år jeg selv har haft, gennem 50 år som medlem af jagtforeningen, samt også de år jeg har siddet i bestyrelsen i Askov/Malt Jagtforening. Jeg er jo ingen årsunge længere, og er også ved at vente på en afløser, men det har været dejligt at være med, både da vi var en lille forening med 40 - 50 medlemmer, og i dag hvor vi er blevet en af Danmarks større jagtforeninger med over 400 medlemmer. Jeg har mødt mange spændende og herlige personer i de år!

Knive og kørsel

Det bliver mere og mere svært at være jæger! Nu må vi jo huske at få kniven ud af bilen når vi kommer hjem fra jagten! Jeg har nu altid haft en jagtkniv til at ligge i min bil, men det går jo ikke mere. Jeg har ikke lyst til at komme ind og sidde for det, eller få en stor bøde. Men forhåbentlig bliver den nuværende fortolkning af knivloven da lempet!
Kørsel under jagt med traktor og vogn er nu også forbudt, idet der er faldet en dom som har bevirket både stor bøde og fængsel! Vi har forespurgt hos den juridiske afdeling i Jægerforbundet om det er muligt at fritage traktorfører og bestyrelse for ansvar, såfremt alle der deltager har skrevet under på, at det er på eget ansvar at de kører med. Men det er altså ikke lovligt!

Nye jagttider

Vi får nye jagttider på flere vildtarter fra første april. Det kommer ikke bag på os, at vort markvildt har det dårligt, og at jagten på harer og agerhøns vil blive afkortet. De to arter har det ikke godt i den danske natur. Råvildt har det rigtig godt. Det ses over alt og får også forlænget jagttiden.
Kronvildt har det også godt, men hvordan jagttiden bliver, synes jeg er svært at se, da den bliver lidt forskelligt efter de forskellige krondyrlaug vi har rundt om i landet.

Vildtudbytte.

Sidste år kom vi op på 80 % der indberettede deres jagtudbytte. Det er faldet til 70 % i år. Det er for dårligt! Man skal nok råbe op når der bliver skåret i jagttiden. Der er ca. 160.000 der løser jagttegn. Men kun ca. 90.000 er medlem af Danmarks Jægerforbund. Dvs. at ca. 70.000 ikke er medlem af en jagtforening og er derved ikke med til at sikre fremtidens jagt i Danmark. Dem skal vi have fat i!

Blyhaglpatroner.

Bliver vi dog ikke klogere - og kan lære at overholde landets love?
Først var det anskydninger. Så var der oplysninger om vildtudbyttet. Og nu viser det sig at der stadig er nogle jægere der bruger blyhaglspatroner! Det er ikke med jægerforbundets accept!!!
Det understreger formanden for Danmarks Jæger-forbund, Ole Roed Jakob-sen. Han erkender, at der desværre har vist sig, at der stadig er visse danske jægere som bruger blyhaglspatroner, men understreger samtidig, at forbundet samarbejder med politiet for at komme al lovovertrædelse til livs. En undersøgelse fra Dansk Jagt-akademi viser, at man har kunnet finde blyrester i 21 % i en test af 89 fasaner! Et skøn i branchen anslår, at der affyres op mod en million skud blyhagl om året!!!
Blyhaglspatroner blev forbudt til jagt i 1996, og forbudt at opbevare i 2000!
Bøde for at opbevare blyhaglspatroner er ca. 2000 kr. - plus 4 til 5 års frakendelse af jagttegnet, og så skal man også afhænde sine våben!
Så kære jæger, som stadig bruger blyhagl: Kan DU så ikke se, at DU stiller alle andre danske jægere i et MEGET dårlig lys!!!

AMJ’s medlemsjagter

Det går bare rigtig godt i Estrup Jagtlaug! Vi har et rigtigt godt samarbejde med både legatbestyrelsen og skovfogeden. Der er nu blev fjernet en del hegn og flere skovveje er ryddet, og der er flere på venteliste for at komme med i jagten i Estrup!
Det går også godt med ande- og gåsejagten i Hviding. Der bliver skudt mange ænder.
Bukke- og vildsvinejagten i Sverige blev også en succes i år. De fleste der var med i år vil også med til næste år! De nye hytter vi fik på Oknaø var gode.
Og som noget nyt har vi også haft deltagere på trykjagt i Tyskland i år. Det blev en fin tur som vi vil gentage.

Riffelbanen i Skibelund

Riffelbanen har ikke været så velbesøgt som den plejer. Hvad er mon årsagen? Husk på, at man ikke fødes som en god riffelskytte. Man bliver kun god ved at træne - og jo mere man træner, jo mere ”held” har man ofte på jagten! Så få nu bare brændt nogle skud af på banen! Vore riffelinstruktører hjælper meget gerne såfremt man har brug for hjælp ved indskydningen.

Tak for et godt samarbejde!

Jeg vil hermed benytte lejligheden til at takke bestyrelse og suppleanter for et rigtig godt samarbejde gennem året. Desuden skal der herfra lyde en stor tak til jer alle for jeres store opbakning om foreningen, samt til alle jer der giver en hånd med i dagligdagen!
En stor tak også til de annoncører og skribenter der gør det muligt at fremstille dette blad. Og ikke mindst en meget stor tak til Jeppe Reklame, der gør et fantastisk arbejde med Jagtmagasinet, samt vor hjemmeside.

Knæk og Bræk
Glædelig jul og godt nytår

Med jægerhilsen

Bent Knudsen
November 2009

Et godt team: Bestyrelse og suppleanter i 2009.