Jagtjournalen

Om du jager med gevær, riffel og/eller blot kamera. Det er lige meget her på Jagtjournalen. Her kan du indsende billeder med en kort forklaring. Nøjagtigt som i din egen jagtjournal. Her deler du bare oplevelserne med os andre. Billedet kan naturligvis være med dig selv, din hund eller din jagtkammerat, eller fra en sjov eller spændende jagt- og naturoplevelse??? Put kameraet i lommen når du går på jagt og lad os se flere billeder i AMJ’s Jagtjournal næste år.

Jesper Westmark: Sydsjælland den 17. maj kl. ca. 7.00. bukken blev skudt på 16 meters afstand. Den faldt på stedet da pilen sad lidt højt og ramte bund af ryg og begge lunger. En intens jagtoplevelse!

Jesper Westmark: Flot havørred, med en kampvægt på 5,1 kg, skudt med harpun ved 16.00 tiden på ca. 5 meters dybde.

Børge Schmidt Christensen: ”Rør mig ikke”!

Jesper Westmark: På elgjagten skød vi en 10 takker elgtyr på 250kg og et svin på 60 kg. Elgtyrens banemand var slet ikke utilfreds….

Finn Østergaard: En forårsaften i 2008 kom en høj seksender ud af en remise nær Edgar. Desværre fik den fært af ham og løb. Lidt senere så jeg den komme travende mod det hegn hvor jeg sad. Jeg ”bøvede” og den stoppede lidt uroligt, hvorfor jeg skød hurtigt, men den forsvandt uden skudtegn i et par spring ved hegnet. Havde schweisshund på samme aften til kontroleftersøgning. Vi kunne ikke 100% stadfæste et anskudssted i græsset, men hunden viste os fod langs en grøft og derefter et spor gennem det høje og våde græs, hvor bukken havde løbet adskillige hundrede meter. Vi fandt ikke schweiss. Vi måtte derfor tolke det som et forbiskud. Men jeg var bestemt noget ”rundt på gulvet” efterfølgende!
Senere på sæsonen så vi en buk i området som haltede. Var det en påkørsel – eller måske alligevel den jeg skød på? Vi efterstræbte den naturligvis i løbet af sæsonen, men desværre uden held. Her i det følgende forår så vi den kun på lang afstand. Nu havde den næsten ingen opsats.

Om aftenen, den 18. maj 2009, rejste en buk sig, med en lille opsats, blot ca. 50 meter fra mig i noget højt græs. Jeg var først overbevist om at det var en ung buk som skulle gemmes. Var ved at finde fotoapparatet frem – så tog den et skridt – og haltede. Riflen op, men græsset dækkede den næsten til ryggen. Endelig, efter ca. 15 minutter, fik jeg skulderen fri og den faldt i skuddet. En rå som gik et par meter fra den opdagede slet ikke at bukken var borte…

Der var ikke gamle synlige udvendige skader, bortset fra altså at det venstre forben var fastlåst bøjet, og at den derfor ikke har kunnet bruge det. Dog var der en fortykkelse lavt på skulderen. Skud eller påkørsel? Ved ”obduktionen” blev det så opklaret. Der var et gammelt kuglehul i underkanten af skulderleddet. Kuglen har ikke ekspanderet i benet, og har passeret lige under bukkens bryst. Trods det var den i god foderstand og vejede 18 kilo brækket. Den havde nu sat helt anderledes op, og havde tydeligvis nogle år på bagen. Men bukkejagt på godt og ondt!

Poul Jørgensen: Så kom jeg nu alligevel med i Keilerklubben, med ret til at bruge keilerkopf mærket!

Gretha Severinsen: Der er nu noget særligt ved den Sveriges tur. For uanset om man skyder noget, eller bare ser noget, så er det en dejlig tur.

Igen i år fik Ivan lov til at tage ud den første morgen, men han så ingenting. Men næste dag var det min tur til at komme af sted om morgenen, og jeg nåede ikke at komme helt hen til hochsitzen inden jeg kunne se et dyr, så jeg sneg mig af sted. Lige inden jeg kom frem til hochsitzen så jeg to grævlinge, men de var hurtig væk. Halvvejs oppe af stigen tog jeg sigte på dyret, men kunne ikke rigtig se hvad det var. Jeg kravlede helt op og holdt øje med dyret. Jo, det var en spidsbuk. Bang! Allerede klokken 5.00 var den død. Jeg brækkede den og skulle lige sende en sms til Ivan.
Så gik tiden med at se på traner, og pludselig kl. 6.10 kom en buk mere, helt over ved skoven. Jeg turde næsten ikke håbe at den kom over mod mig, men jo det gjorde den. Det var en stor seksender. Den gik og gemte sig lidt. Så løb den. Jeg råbte, og den stoppede og jeg skød. Men den vaklede og jeg turde ikke ta` chancen, og skød derfor igen. Så lagde den sig ca. 200m ude. jeg gik glad derover og ringede til Ivan. Tillykke med spidsbukken skat, sagde han, og jeg svarede at jeg også har skudt en seksender nu. Har du skudt to? Ja, sagde jeg stolt. Du skal jo betale, hi, hi.

Det var en god morgen! Glad og stolt vendte jeg hjem med to bukke, og for at det ikke skal være løgn, så skød jeg en spidsbuk mere, så årets tur har været helt fantastisk med tre bukke i fryseren. Ivan skød ikke noget, men så en elg! Det var en oplevelse for sig selv.

Petras grævling. Både i Sverige og Tyskland er grævlingen et både lovligt og eftertragtet bytte. Her sidder Petra fra Tyskland med en rigtig stor hangrævling på 11 kg. En senere opmåling gav point til lige under bronze.

Hans Bøgedal: Vi havde kendt den 3-benede buk i nogen tid. Den 21. maj fik jeg den endelig i kikkerten. Den havde en gammel skade. Kloven og noget af det højre bagben manglede. Men det var helet pænt. Ganske typisk var den venstre side af bukkens opsats mindst.

Ole Lautrup: Fra nogle spændende dage i højlandet.

Tage Gammelgaard: En rigtig spændende buk

Tommy Broch: En dejlig dansk septembermorgen……