Rågeregulering hos Vejen Kommune

Af Ole P. Johnsen

Læser I aviser eller hører radio, har I nok ikke kunne undgå at opdage det.
2009 var året, hvor jagtforeningerne i Vejen Kommune fik lov til at stå for reguleringen af rågeunger på kommunale arealer. Der blev skudt 768 rågeunger i alt. Et meget stort antal, men stadig et stykke under det samlede antal rågeunger, vi havde tilladelse til, nemlig 1200 i alt.

AskovMalt jagtforening er repræsenteret i Jægernes Kommunale Fælles-råd (JKF), som startede efter Jægerforbundet omorganisering i 2008. Undertegnede var så heldig at få lov til at repræsentere AMJ. Næsten alle kommunens jagtforeninger deltager i 4-5 møder om året, hvor vi i fællesskab har fået mulighed for at gøre noget for jagten i Vejen Kommune.

I det meget tidlige forår 2009 fik vi den idé, at vi ville høre Vejen Kommune, om vi måtte forestå regulering af rågeunger på Vejen Kommunes arealer. Vi sendte derfor en ansøgning til kommunen og denne blev modtaget meget positivt.

Jeg fik derfor hurtigt svar tilbage, at vi skulle komme med yderligere oplysninger om, hvordan reguleringen skulle finde sted, og der var da også en række krav til sikkerhed, organisering osv.

JKF udarbejdede et forslag som bl.a. sikrede at alle de jagtforeninger, der deltager aktivt i JKF fik mulighed for at deltage i rågereguleringen. For at tilgodese alle, blev der lavet et større og sindigt (syntes jeg selv) regneark, som fordelte reguleringsdage på de forskellige foreninger. Alt efter hvor mange medlemmer der er i hver forening, fik vi tildelt et antal pladser på bestemte dage. AMJ rådede dermed over 7 pladser fordelt over 7 dage i sæsonen, som strækker sig fra 1. maj til 15. juni. Alt materialet inkl. krav fra Skov- og Naturstyrelsen, Distrikt Vadehavet, som skal give tilladelse, var først på plads kort tid inden selve reguleringen skulle starte.

Svend Hansen fra Skov- og Naturstyrelsen tildelte i alt 1.200 rågeunger fordelt på 8 forskellige steder i Vejen, Askov og Brørup. Inden tildelingen havde jeg gennemgået alle potentielle områder sammen med Vejen Kommune, hvor vi optalte antallet af reder. Det var på baggrund af dette og viden om, at rågerne i gennemsnit får 4 unger pr. rede, at vi fik tildelt afskydning af så mange rågeunger.

At finde reder og ikke mindst unger i træerne er svært

Hvordan gik reguleringen.

Det gik faktisk meget godt – der var generelt tilfredshed hos de deltagende jægere og ved Vejen Kommune. Der var STOR tilfredshed hos naboer og forbipasserende. Vi blev opfordret til at skyde alt, hvad vi kunne.

Pressen tog også godt i mod rågereguleringen. Jeg blev bedt om at møde op en tidlig morgen i anlægget for at mødes med en journalist og en fotograf, som gerne ville med på rågeregulering. Det var lidt specielt at skulle demonstrere hvordan reguleringen sker, mens der står to mand fra pressen lige bagved og kigger. Så er det sørme om at ramme plet – for ellers kunne jeg godt gætte, hvad der kom til at stå i avisen dagen efter...

Til de jægere der ikke har prøvet at regulere rågeunger, kan jeg oplyse, at det ikke er så let. Vi skal stå så tæt på lodret som muligt, og finde en sort rågeunge mellem grene og blade, som svinger let i vinden. Det er altså udfordrende…

Morgenen inden mødet med Jyske Vestkystens udsendte, skulle vi lave ”live-optagelse” i radio Syd. Jeg havde i den forbindelse aftalt med Jakob Christensen, at han ville være medfølgende skytte. For journalisten ville have det skulle være som om ”radiolytterne var der selv”. Så mens Søren Tygesen fra Vejen Kommune og undertegnede stod og talte i mikrofonen, skød Jacob og Co ivrigt efter råger – og hvis der ikke var nogle, skulle de bare skyde op i luften. Samme aften var indslaget faktisk i Radioavisen – Så nu kan Jakob vist prale af, at han har skudt i den landsdækkende radioavis. (TAK for hjælpen Jakob!).

Deltagerne fra AskovMalt jagtforening skød i alt 131 rågeunger.
Alle rågeunger skal tages med hjem, og en stor del af dem er sikkert gået til et par fine måltider.
Jeg havde selv den positive oplevelse at blive kontaktet af folk, som gerne ville have nogle at spise, hvis de måtte. Så næste sæson skal vi måske lave lidt reklame for det.

Rågeunge klar til partering.	Rågeunge klar til gryden

Regulering og jagten

Regulering af rågeunger er sjovt og udfordrende. At liste rundt i den forårsgrønne skov med nakken tilbage – lytte efter ungernes lyse skrig og efterfølgende finde ungerne mellem grenene - kan i høj grad give hold i nakken. Bare spørg bladets redaktør, som var med ude og prøve et par gange.

Når vi starter med reguleringen letter de voksne råger med det samme. Derfor er der bl.a. krav om maks. to timers regulering – for at give de voksne mulighed for at komme retur med mad til ungerne.
Man kan godt forstå, at naboerne er trætte af en rågekoloni. Larmen fra rågerne er øredøvende og man skal faktisk også passe godt på klatterne, som ungerne fyrer af ud over redekanten.

Rågeungerne kan først beskydes, når de sidder ca. 1 m fra redekanten. Ellers er risikoen for at de ved en anskydning kommer tilbage til reden. Og så får vi ikke fat i dem.

En skudt rågeunge har i øvrigt en fantastisk evne til at holde fast om grenen, selvom den er død. Så hænger den blot med hovedet nedaf! Der skal så bruges rimeligt mange skud til at få den ned eller til at få grenen skudt over.

I forbindelse med reguleringen skulle vi indberette hvor mange rågeunger, der blev skudt de forskellige steder, hvor tilladelsen var gældende. Derfor skulle jægerne hver dag give besked retur til mig om dagens udbytte. Denne indberetning betød, at jeg kunne lave lidt statistik på udviklingen af rågeungerne.

Heraf fremgår det, at antallet af rågeunger topper lige omkring starten på bukkejagten. Ja faktisk kan vi også se at de jagtforeninger, der havde fået tildelt dagene omkring 16. maj vist hellere ville kigge efter buk end efter rågeunger.

Antallet af rågeunger toppede i perioden 10. maj til 25. maj. I juni er de fleste rågeunger fløjet fra reden, og her er det typisk de mest tålmodige jægere, som stadig skød lidt rågeunger, når de kunne stå helt stille og vente på at ungerne satte sig på en gren i toppen af træerne. Her gælder det også om at være godt skydende – for hvis du ikke rammer i første skud er rågeungen straks luftbåren igen, og så skal man vente på den næste unge sætter sig.

Udover kommunale arealer fik AMJ også lov til at regulere rågeunger ved Askov Højskole samt en nabo hertil. Dette er privat areal – men efter indhentet tilladelse fra Svend Hansen, blev der nedlagt ca. 90 rågeunger her. Også her blev rågereguleringen modtaget meget positivt fra hovedparten af de personer vi mødte.

Finn – forsvundet i skoven… Og med hovedet godt tilbage.

Rågeregulering 2010

Hvis ovenstående har givet Jer lyst til at være med næste år, så er her opskriften på, hvordan det kan lade sig gøre.

I skal troppe op til Minihjort i februar og her skrive Jer på en reguleringsliste.
Jeg forventer at ca. 15 personer kan være med på holdet.

Reguleringen sker med salonriffel, hvorfor I skal have en sådan.
Ole Lautrup regulerer ganske vist med sin ”mærkelige” kaliber 117HMR som også er lovlig, men den larmer godt nok tosset meget…
Kraftige luftgeværer på 5,5 mm er også lovlige, men erfaringer fra i år viser, at rågeungerne er for skudstærke til hagl. De falder ikke ned. Så luftgeværer er droppet igen.

På baggrund af tilmeldingen får I tildelt nogle bestemte dage, hvor regulering kan ske morgen og aften. Regulerin-gen må kun ske i 2 timer ad gangen. I den forløbne sæson mødtes vi ved den gamle badmintonhal på Fuglsangs Allé og aftalte her, hvem der regulerede de forskellige steder. Der skal være en ansvarlig for hver forening, da politiet indtil videre forlanger, at de skal informeres på tlf. 114 HVER GANG vi regulerer – både morgen og aften. Disse krav samt øvrige sikkerhedskrav som skudretning, mv. er lettest at aftale, når vi mødes første gang.