Drivjagt på Boo Egendomme - Hjortkvarn - Sverige 2010

Af Kenny Tækker

Den 1 december 2010 var der afgang til Hjortkvarn i Sverige til 3 dages drivjagt for 15 spændte jægere. Hjortkvarn ligger i midt Sverige, ca. 45 km syd for Ørebro, ca. på højde med Stokholm. 758 km fra Vejen. Boo Egendomme har Sveriges største fritstående dåvildtstamme
(www.booegendomme.se). Jeg havde for andet år taget min søn, Miklas på 11 år, med på turen. Han havde igen store forventninger til turen.

Finn blev jagtkonge.	En glad Brian.

Parolen for turen derop var: Afgang fra Vejen i bus kl. 22 præcis. Ankomst ca. 10-11 timer senere i Hjortkvarn. Der var en god stemning i bussen fra starten, og store forventninger til drivjagten. Vi var 2 chauffører, Henning Have og jeg, som skulle deles om turen. Vi to skal føre bussen derop og rundt i skoven på jagten, og så er vi fritaget for de huslige pligter, som vi også selv skal sørge for. Claus West var ked af det hele turen derop, da han hørte at der var to sække kartofler, som skulle skrælles af ham. Det var kun noget af alt det proviant som min mor og far havde købt ind til turen. Det er nemlig dem som står for alt indkøb til turen. Og vi laver altid mad som på en bedre restaurant, mindst to retter hver aften. For ikke at tale om de sildemadder som vi indtager om eftermiddagen efter jagten, og røde hotdogs til natmad!
Efter ankomsten om formiddagen, og lidt morgenmad, fik vi en lur på et par timer. Der var aftalt at vi skulle skyde ind på deres skydebane kl. 13. Det var modbydeligt koldt, ca. minus 230C, så det var bare af sted med det samme efter skydningen. Vi tog en tur rundt i terrænet for se efter dåvildt. Normalt ser vi mindst 100-150 stykker, men i år så vi kun ca. 20-40 stykker. Det var nok pga. kulden, så de nye deltagere tvivlede lidt på vores omtale af alt det dåvildt som normalt er på Boo Egen-domme.

Kl. 19 kom skytten Per Talin og hans skyttemedhjælper Gunnar til aftensmad. Der fik vi en parole over de 3 dages drivjagt. Vi måtte skyde 6 spids-dåhjorte, 6 dåhjorte over spids, der var fri afskydning af dåer og kalve, hind og kalv, råbuk og lam, elgkalve og vildsvin, dog ikke den førende so og ræv. Der blev lagt meget vægt på sikkerheden. Der blev sagt at alle ville sidde i kasser som er hævet mindst 1 meter over jorden. På de enkelte pas (som kassen bliver nævnt) er der rørmarkeringer, som er sikkerhed zoner. De er sikkerzoner, som skal beskytte enten huse eller andre skytter. De er afmærket med spraymaling på træer, ca. 10-15 meter fra passet.

Efter hver såt samles alle skytter, hvorefter der skal rapporteres hvad der er skudt, skudt til, og hvad der er set på passet. Vi lavede også selv et regneark, hvor vi kunne se hvad hver skytte havde evt. skudt / skudt til. Vi havde nemlig lavet et vildtgæt, og med et indskud på 100,- pr. gæt var det en pulje på 2900,- Der var gæt fra 32 – 61 stk. vildt.
Den 3. december – første jagtdag.

Vi skulle mødes kl. 07 på skyttens kontor. Kulden var nu aftaget, så dagtemperaturen var ca. -12 gr. Derefter kørte vi ud til den første af dagens 3 såter. Vi skulle ud til et område kaldet ”Sten-kulla”, som ligger ude ved nogle små gårde. Nogle skytter er placeret ude ved marken, andre midt inde i såten, og de sidste helt ude ved skellet. Vi bliver alle placeret strategisk rigtig godt for vekslerne. I den første såt faldt der 20 riffelskud, så der var stor forventning til resultatet, da såten var slut. Alle havde stort set dåvildt. Hans Have havde haft en fuldskuffel for ude på vejen, men kunne høre en bil komme, og undlod at skyde. Ole Lautrup fik skudt ” et par skud” til en då. Inden den første jagtdag havde Ole lige nået at fortælle Hans og Henning Have, hvor mange skydemærker af guld han havde, så han blev mobbet noget da vi kom til aften pga. hans skydning. Han mener den dag i dag at intet vildt er så skudstærkt som dåvildt!!! Per Holm og Jan Nilsen havde skudt hver en fuldskuffel, Per Tækker og Preben Plen hver en stanghjort. Der lå i alt 10 stk. dåvildt efter første såt.

Den næste såt var ovre ved Hjortkvarn by. Det var også en spændende såt. Miklas og jeg blev sat af som de sidste. Vores pas var ca. 300 meter inde i skoven, i en lille trekantet kasse. Der gik ikke lang tid før der kom dåvildt. En rudel på 10-15 dyr, men ikke så vi kunne afgive et forsvarligt skud, så en då og kalv. Lige pludselig kunne Miklas se dåvildt ude på en rydning, så han lånte min riffel så han kunne se dem gennem sigtekikkerten. Lige pludselig sag-de jeg til ham, at han ikke måtte bevæge sig da der stod 35-40 dådyr blot 25 meter fra vores pas. Og der stod en flot fuldskuffel og kiggede op på os, jeg havde ikke hørt dem komme, trods den megen sne. Vi kunne desværre ikke få os vendt om så vi kunne komme til skud. Dyrene fortræk stille og roligt, uden at ane vi var der. Da såten var slut, kunne Ole, Finn West-phal, Claus West, Carlo Andersen og Iver Dahl fremvise vildt. Finn leverede en fuldskuffel og to dåer i 3 skud. Ole kunne dog ikke klare det med enkelt skud.
3. såt i ”Jerico”, er en typisk og god elgsåt. Der blev set elg, men ingen var skudbare. Brian ”BH” skød en fuldskuffel. Vi så en kvie 60 m fra vores pas. Dagens resultat var 24 styk dåvildt i 38 skud, og alle vores store hjorte var skudt.

Andendagen bød på en god såt lige bag vores hytte, men pga. en festlig aften, hvor hjortene blev fejret, var skydningen ikke som førstedagen. Vi kom ind på et pas inde midt i skoven. På vejen der ind gik vi forbi en foderplads. Her stod mindst 10 store fuldskufler, dåer og kalve, samt en elgtyr, som fortrak ved vores tilstedeværelse. Efter såten var blæst af skulle Carlo´s 2 stk. dåer lige findes. På vej forbi foderpladsen, ser jeg pludselig en fuldskuffel ligge på selve foderpladsen. Det ser ud som den ikke kan rejse sig, vi fik fat i Gunnar. Han kan se at den er stærkt afkræftet, og beslutter sig for at aflive den. Det viser sig at være en sølvmedaljehjort. 7-8 år gammel. Den er meget afkræftet, og ville ikke kunne klare vinteren.

I såten før frokost bliver der skudt i alt 3 grise og 8 stk. dåvildt. Der blev set mange store hjorte, men de store vi havde med vores aftale var nedlagt den første dag. I dagens sidste såt skød jeg til en då, som hundene drev frem. Først et skud da den krydsede vejen og et skud mere da den løb ind i skoven. Den viste ingen skudtegn, men da drevet var færdigt kom der to drivere. De fandt lidt schweiss på det første skudsted, og en del mere på andet skudsted. Men hundene havde drevet dåen et stykke ind i skoven, så der måtte en schweisshund til. Dåen blev fundet ca. 1,5 km fra skudstedet med en god bladkugle. Der er tilknyttet 2-3 schweisshunde til drivjagten, så alle skud bliver eftersøgt.

Miklas.	Sneen var dyb. Snekæder var nødvendige.

Den tredje dag blev indledt med en såt, hvor der blev set rigtig mange dyr. De der havde post ude på marken så mellem 75 og 150 stk. dåvildt. Brian ”bom bom” (BH) leverede 1 då og en kalv, som han pillede ud af en stor rudel ude på marken. Ved såtens afslutning lå der 10 stk. dåvildt. Dagens anden såt var i et område hvor der var svin, elg, og dåvildt, men også kongeørne. Det var en fantastisk fugl at se flyve. Kongeørnen yngler i den såt. Vi så 6 ørne flyve væk da vi kørte ud vores post. Vi måtte gå 6-800 m over til vores pas, som Gunnar anviste os, i 30-40 cm højt sne. Velankommet i passet begyndte drevet. Efter ca. 15-20 minutter så jeg pludselig en elgko og kalv, til venstre for mig. Jeg fik afsikret min Blaser, og var klar. Claus West sad i passet ved siden af mig, og jeg håbede at han også havde set dem. Og det havde han, der lød et skud, et mere og så to mere. Han havde sikret sig sin første elg. Jeg fik sikret riflen igen, og da såten var færdig var Miklas og jeg de første til lykønske ham.

Jagtens resultat blev 1 elgkalv, 1 stk. råvildt, 3 svin, 4 fuldskuffler, 2 stanghjorte, 2 spidshjorte og 51 dåer og kalve, leveret i 120 skud, incl. fangstskud. Alle fik skudt vildt, men Finn blev alligevel jagtkonge med 10 stk. vildt!