Historien om... Hot Lips!
Af Finn Østergaard
Kan du huske sygeplejersken Margaret 'Hot Lips' Houli-han, spillet af Loretta Swit. Hun var det helt store hit i 70'erne, da TV-serien 'M*A*S*H' kom frem. Hot Lips er en lækker steg, som er lige til at kysse og kramme, men samtidig er hun "one of the boys", med de skøre læger på det amerikanske felthospital i Korea.
Luk øjnene, og forestil dig at dine hænder glider ned over hendes glatte, æggende former. Får du åndenød? Det gjorde jeg da jeg prøvede. Så åbnede jeg øjnene og stod stadig og kælede for Hot Lips med hænderne. Men åndenøden var nu blevet til valnød. Den smukkeste valnød, naturligvis.
Men egentlig skal jeg først tilbage til min lille .17 HMR, der blev omskæftet, som jeg omtalte sidste år. På Våben Teknisk Forum (VTF) på nettet havde jeg fulgt en fantastisk dygtig skæfte-snitter Valnut i hans arbejde. Han lavede underskønne skæfter til forskellige våben. Her havde han også løbende fortalt
detaljeret om forvandlingen af en lille belgier der genopstod, om ikke af asken, så dog som fugl Phønix og endte som Hot Lips!
Valnut bor i Ribe og har det borgerlige navn Hans Jørgen Jensen. Da jeg besøgte ham i snitteværkstedet blev jeg præsenteret for Hot Lips, og fik tilladelse til at kæle lidt for hende. Her fik jeg også historien!
Hans Jørgen havde budt på en belgisk side by side med sideplader på en netauktion og fået hammerslag på kr. 1.700. Derefter opstod ønsket om at restaurere det og forsyne det med et nyt, flot engelsk skæfte.

Før den lille belgier blev til Hot Lips
Lidt historie
Det var en cal.16/65, og den var i god stand. Hans Jørgen forsøgte at finde en historie på bøssen, men kunne først kun finde frem til at den kom fra en svensk våbenhandler, der havde den fra et dødsbo. Ud fra de forskellige stempler, og numre fra baskylen, kunne forskellige gode mennesker fra Våben Teknisk Forum (VTF) så oplyse, at geværet var trykprøvet og prøveskudt i i Luttich (Liege i Belgien) i 1944. Her blev der produceret en del våben uden mesternavne i. På dette tidspunkt fik ingen i Belgien lov at afprøve civile våben, med mindre de var til deres tyske venner!
De fleste tyskprøvede våben fra krigens tid (civile våben), der er endt i Sverige, kom hertil som "venskabsgaver" til udvalgte modtagere i det svenske forsvar/våbenindustrien. Da prøveskydningerne i 1944 udelukkende var våben relaterede til krigsstaben tyder noget på, at den er givet i gave fra en tysk officer til en svensk officer under krigen. Alle våben som blev produceret, skulle afprøves inden for samme kalenderår iflg. tysk lov. Under krigen blev der kun afprøvet 86 våben ifølge Reichsbeschussamt. Heraf to i Beneluxlandene! Så der er faktisk tale om et klenodie og et relativt sjældent våben som Hans Jørgen har fundet!
| Planen for restaurering var: Mindre bule rettes i løb. Kammerlængde øges til 70 mm Trykprøvning Blåneres Nyt skæfte og forskæfte i Tyrkisk Valnød Skal skæftes Engelsk med dråbe Aftrækkerbøjle skal forlænges Graveringer forlænges på det ny stykke aftrækkerbøjle Netskæring med 24 lpi Uden bagkappe men med netskæring i skæfte enden. Det overordnede udtryk i den færdige skæftning skal være sart elegance. Der skal ikke sprælles med materialer, da træet er smukt i sig selv. Et flot skæfte af valnød |
![]() |
Træet
Hans Jørgen havde længe søgt efter et stykke tyrkisk valnød med et godt åreløb.
![]() |
Den blank fra Huntersbid der senere blev til Hot Lips skæftet. |
Det fandt han på en blank til kr. 4.000 hos www.Hunterbid.com Her var træet til forskæftet tegnet ind oven over firmaets forslag til skæftets placering. Nu fulgte et meget stort arbejde med udskære og tilpasse for- og bagskæftet. Skæftestykket arbejdede sig op i grade i takt med at arbejdet skred frem! Specielt godt var det at han havde set rigtigt, da han gættede på, at den "gule tunge" på den ene side ville forsvinde efter formgivningen. Det gav ro og harmoni.
Hans Jørgen valgte alligevel dråberne fra. Han ville gerne bevare en del fra det oprindelige skæfte, og det blev formen rundt om sidepladerne.
| En ganske unik bagkappe. | ![]() |
Bagkappen
Oprindeligt var det planen at lave skæftet uden bagkappe. Det ændrede Hans Jørgen senere. Han fik lyst til at sprælle lidt bagude, for at bryde alt det "pæne og harmoniske".
Hos Elgkniven/ Niels Schmidt på Sj. Odde fandt han et stykke Pink Ivory, som var stort nok til skæftekappen. Han har
selv
hjemtaget stykket, der var en del af en planke, fra Sydafrika. Han kunne fortælle, at man der ikke må skove levende Pink Ivory træer, men at man pænt må vente, til træet afgår ved naturlig død. Indlægget af tyrkisk valnød blev så tilpasset en indfældning i Ivoryrammen.
![]() |
|
| Den lille belgier er genopstået som Hot Lips. Et særdeles smukt og unikt liebhaver gevær. | Detaljer fra Hot Lips! Der er indlagt små guldpile ved de to signal cooks i den dybtgraverede sideplade. |
Til slut blev Hans Jørgens lille belgier afleveret hos Korsholm til en opdatering. Den blev trykprøvet og kammerlængden øget til 70 mm. Et par småbuler blev rettet. Desuden blev løbet smerglet. Efterfølgende har Hans Jørgen givet skæftet en Tru-Oil behandling.
Med Hot Lips var det kærlighed ved første blik for Hans Jørgen. Han mente i sin tid, da han så hende på netauktionen, at hun havde et potentiale til restaurering. Han ville bare eje hende. Efter den langvarige ansigtsløftning er vi selvfølgelig blevet endnu mere knyttede, siger Hans Jørgen.
Den lille haglbøsse bæres med tiltagende selvværd, men også med ydmyghed! Og navnet Hot Lips? Det er lige præcis Hot Lips fra M.A.S.H. serien hun er opkaldt efter, fortæller Hans Jørgen med et glimt i øjet. Men glæd jer. Han har mange andre projekter der kan fortælles spændende historier om!
![]() |
![]() |
| Hot Lips i sit rette element! | Hans Jørgen og Hot Lips! |