Julegaven som ikke skal byttes

I ugen op til jul havde jeg fået en invitation fra Morten. To timer anstandsjagt i Ratzeburg på kronvildt, og samtidig en rigtig god anledning til at ønske god jul og godt nytår til gode venner og jagtkammerater. Det var bare perfekt som afslutning på endnu en jagtsæson, så jeg var der som aftalt kl. 8.00.

Efter en kort parole får jeg anvist mit ynglings tårn, Andersen Tower, som jagtkammerraterne har døbt det. Tårnet står i kanten af en lysning, midt i skoven. Til den ene side er der høje tætte graner. Jeg kommer hurtigt på plads og sidder og tænker på julens kommen, samt alle de gode jagtoplevelser jeg har haft på dette fantastiske revir. Morten købte plantagen i 2003 og har i årenes løb bruget masser at energi på at etablere fodermarker samt ny beplantning mv. for at skabe de bedste betingelser for vildtet. Tankerne går også til Peter, som på samme revir nedlagde en flot 12-ender guldmedaljehjort den 1. september. Denne beretning kan ses i sidste års Jagtmagasin. Måske bliver jeg den heldige en dag?

Efter ca. en halv time retter jeg blikket mod de høje graner og ser først to, og så tre store hjorte. Jeg vurderer dem til at være i hvert fald 12-endere. De står lige i kanten og skridter hurtigt ud på den åbne lysning, ca. 100 meter fra tårnet hvor jeg sidder. Så lægger de hovedet tilbage og løber i trav på tværs af lysningen. Jeg får riflen op og ret hurtigt hold på den første hjort. Den er større end de 12-ender, som jeg vurderede den til i første omgang. Vinklen er meget spids og kuglefanget ikke optimalt, så jeg beslutter at vente, og har hele tiden hjorten i kikkerten. Da de er ud for tårnet, og perfekt til afgivelse af skud klumper de to bagerste sammen og kommer op på siden af den forreste, og der går 1000 tanker gennem midt hoved. Hvad nu !!!

Endelig kommer den forreste fri, og jeg afgiver skud. Jeg ser at hjorten tegner i skuddet, men i det samme drejer de af ind i tæt egekrat, så jeg får ikke skudt igen. Ja lige nu kan jeg ikke mærke at det fryser 8 grader! Jeg sender en sms til Morten og hurtigt er han fremme sammen med Kim. Morten og Kim følger sporet og finder da også schweiss, og for ikke at ødelægge noget går de tilbage og rundt om egekrattet. Her kan de se fod fra to hjorte der følges og fod fra den tredje hvor der også er schweiss. Hjortene har delt sig, hvilket er gode tegn. Vi beslutter os hurtigt for at sætte schweisshund på. Vi tager kontakt til Villy Sørensen og hans hund Emil. Det viser sig at hjorten er gået ca. 600 meter hvor den ligger nede i en grøft og Villy kan give den en kugle på halsen.

Glæde og lettelse kan sikkert beskrives på mange måder, men jeg tror alle jægere ved hvordan man har det lige der! Stor tak til Villy, og ikke mindst Emil for godt og flot hundearbejde. Nu står vi så der med en hjort på ca. 160 kg i en 2 meter dyb grøft, med 30 cm sne over alt og langt fra fast vej – så nu skal der arbejdes. Vi får langt om længe hjorten ud til fast vej og op på ladet af pick-up’en, hvor den så må ligge til vi kan få den til slagter.

Stor tak til alle jer som var med den dag. Øl og whisky måtte der til, og lille-juleaftensdag endte med min største jagtoplevelse til dato. Den dag var jeg så heldig! En stor hjort! U-lige 16-ender med en trofævægt på ca. 7 kg. Julegaven som ikke skal byttes!
Hjorten er efterfølgende opmålt til 183 p - gevirvægt 6,7 kg.(sølvmedalje)
Nu nærmer julen sig igen – og hvis familien kunne finde på at spørge til juleønsker er svaret helt klart det samme som sidste år!