Vildsvinene kommer

Der ses stadigt flere vildsvin i det sydlige Jylland, og alt tyder på, at vi nok må indstille os på en fast vildsvinebestand i området inden for overskuelig fremtid.

Tekst: Hans Kristensen
hk@bogjagt.dk

Der kommer stadigt hyppigere meldinger om observationer af strejfende vildsvin i grænseområdet. Især i det sydøstligste Sønderjylland har observationerne været talrige. I området syd for Esbjerg-Kolding-motorvejen er der gennem de seneste år blandt andet set, påkørt eller endog nedlagt vildsvin så langt nordpå som Christians-feld, Ribe, Vester Vedsted og Rød-ding. Dertil kommer, at der i de seneste også har været flere illegale udsætninger af vildsvin ved Vejen og senest ved Vorbasse. Men de fleste vildsvin i det sydlige Jylland stammer stadig fra den ekspanderende nordtyske bestand.

Situationen sydpå

Det gør det oplagt at vende blikket sydpå, til delstaten Slesvig-Holsten, og til situationen dér, for at se, hvad vi kan forvente. Her har man tilsvarende meldinger om øget vildsvineaktivitet i området omkring den dansk-tyske grænse. I 2010 blev der ifølge det slesvig-holstenske miljøministerium nedlagt seks vildsvin i området mellem Slesvig og Flensborg, hvor der ellers ikke findes faste bestande. Det kan ses som en direkte følge af en meget voldsom tilvækst i delstatens vildsvinebestand gennem de seneste 20 år. Tallene taler deres tydelige sprog; Mens vildtudbyttetallet for vildsvin omkring 1980 kun lige havde passeret 1000 dyr, blev der i jagtåret 2009/10 i Slesvig-Holsten nedlagt 14.400 vildsvin, og i den seneste jagtsæson, 2010-11, var udbyttet i delstaten endog steget til hele 16.100.
Længe anså man Kielerkanalen for at være en uoverkommelig spærring for vildsvinenes vandring mod nord. Men siden 2004 har der været faste bestande på nordsiden af kanalen, hvorfra bestanden langsomt indtager nye levesteder.
- Det er meget tydeligt, at nu kommer bølgen, har Klaus-Hinnerk Baasch, præsident for Slesvig-Holstens jægerforbund, udtalt. Efter hans mening er vildsvinenes udnyttelse af landskabet en vigtig nøgle til at forstå artens spredning i de seneste år:
- Vildsvinene er blevet meget mere bevægelige i landskabet, end de har været før. Vildsvinet er ikke længere bare et skovdyr. Vi ser det tydeligt, når de første efterårsjagter bliver holdt i skovene. Så vandrer vild- svinene ud, og i de følgende måneder er det ikke ualmindeligt at finde dem i levende hegn, små moser og småskove, hvor man egentlig ikke forventede, at de ville være, og hvor de er svære at jage, fortæller Klaus-Hinnerk Baasch, der også har noteret sig, hvordan vildsvinene udnytter mulighederne for skjul i rapsen, når den kommer op i april, og senere majsen, som de bruger som opholdssted i hele sommerhalvåret.
- Men selve spredningen foregår faktisk i langt højere grad via tætte tagrørsområder, som vildsvinene har en fantastisk evne til at udnytte som trinbræt til nye lokaliteter. Og da tagrørene ofte ligger i forbindelse med store vådområder, der er udlagt som naturreservater, er det ofte svært eller umuligt at drive jagt på vildsvinene netop dér, lyder det videre fra jægerpræsidenten.

Bekymrede landmænd

Ikke alle er lige begejstrede for den udvikling. Dietrich Pritschau, der er formand for landbrugsforeningen Kreisbauernverband Segeberg i Hol-sten, holdt et oplæg om vildsvin på et stort møde om artens forvaltning, der i januar i år trak mere end 500 interesserede tilhørere til Tarp ved Flensborg.
- Vildtskaderne er ét aspekt i sagen, men det virkelige problem i sagen er faren for spredning af svinepest gennem vildsvinene, fortæller for manden, der selv er professionel svineavler. I modsætning til landbruget i Danmark ser han imidlertid ikke en udryddelseskampagne mod arten som et realistisk eller meningsfyldt mål.
- Jeg tror, at vi med tiden må regne med en total udbredelse af vildsvinene i hele Slesvig-Holsten. Og det må vi lære at leve med. Som landmand må man indordne sig under de naturgivne forhold, herunder tilstedeværelsen af vildsvin. Men gennem målrettet jagt må vi
sørge for at holde bestanden på et passende lavt niveau, der både hindrer vildtskaderne og minimerer risikoen for smittespredning. Det er et punkt, hvor det er vigtigt, at jægere og landmænd forstår at arbejde sammen.

Dermed er landbruget i denne sag på linie med delstatens miljøministerium, der i 2009 sammen med de grønne interesseorganisationer tog vildsvinenes fremtidige forvaltning op til revision. Johan Böhling, ansvarlig for jagt og skovbrug i det slesvig-holstenske miljøministerium, var en af dem, der stod i spidsen for dette arbejde:
- Vi arrangerede for to år siden en rundbordssamtale mellem jægere, landbrug, skovbrug og naturfredere samt miljø- og veterinærmyndigheder for at fastlægge en samlet kurs, der både kunne sikre, at jagten kunne foregå på en jagtligt forsvarlig og etisk måde, men som samtidig kunne minimere skaderne og bremse vildsvinenes udbredelse. Det viste sig dengang, at alle parterne faktisk godt kunne blive enige. I 2010 gentog vi arrangementet med
tilsvarende konstruktivt resultat, fortæller han.

Svær forvaltning

At jægere og landbrug kan finde sammen om et fælles mål om vildsvineforvaltning skyldes dels den rummelige indstilling fra det slesvig-holstenske landbrugs side, som det eksempelvis kommer til udtryk i ovennævnte Dietrich Pritschaus udmeldinger. Men det faktum, at man som jagtlejer i Tyskland er økonomisk ansvarlig for vildtskader, spiller også en stor rolle. Det gør, at der fra jægernes side er ræson i at arbejde på at opnå relativt moderate vildsvinebestande, da artens skader i markafgrøder kan være ganske omfattende, og dermed dyre. Johan Böhling erkender dog, i lighed med Pritschau, at det ikke nødvendigvis er en nem opgave at styre vildsvinebestanden:
- I Slesvig-Holsten gør vi alt, hvad vi kan, for at forhindre vildsvinenes videre udbredelse, men det er svært. Hos kronvildtet, for eksempel, kan man opnå meget ved at gå specifikt efter de gamle hinder. Bruger man samme strategi hos vildsvinene, sker der ofte det, at et større antal af de helt unge hundyr,
helt ned til 6-7-månedersalderen, bliver drægtige, og så får man reelt den helt modsatte effekt. Den store kuldstørrelse hos vildsvinene er yderligere med til at vanskeliggøre sagen, forklarer han. Han ser dog omvendt heller ingen grund til at male fanden på væggen og slå katastofealarm.
- Vi oplever stadig en vis spredning af vildsvinene, men vi har situationen under kontrol. Vildsvinebestanden i Slesvig-Holsten skal ses regionalt. De store og faste bestande findes syd for Kielerkanalen. Nord for denne er der kun få faste bestande og ellers strejfvildt. Jeg vil umiddelbart anslå, at af de 14.600 vildsvin, der blev nedlagt i Slesvig-Holsten i sidste jagtsæson, blev 95 procent nedlagt syd for kanalen, slår han fast.

Forelagt meldingerne om det relativt store antal vildsvin, der er konstateret i det sydlige Jylland i løbet af den seneste tid, mener han dog, at vi i Danmark bør overveje at forberede os på forvaltningen af arten. Det gælder i særlig grad i forhold til den danske jagtlovgivning, der efter hans vurdering ikke er optimal til at sikre en nødvendig afskydning af en art med så stort et spredningspotentiale som vildsvin.
- Der findes i praksis to muligheder for at jage vildsvin. Man kan arrangere driv- eller trykjagter, og man kan sidde på anstand om natten, når der er fuldmåne. Begge metoder er vigtige, og hvis vi havde de samme regler, som I har i Danmark, ville natjagtsforbuddet i hvert fald være det første, jeg ville arbejde for at få ophævet. Det er ganske enkelt en nødvendighed at jage vildsvinene om natten for at opnå den fornødne afskydning, lyder det afsluttende råd fra forstmanden, der selv er en erfaren vildsvinejæger.